1915 – da kvinder og tyende blev borgere

Citat
”Præsten Harald Stein var en lidenskabelig mand. Han hadede ugudelige socialister og frigjorte fruentimmere lige så stærkt, som han elskede Gud og kirken. Og det er en af kvindehistoriens ironiske paradokser, at netop denne mand skabte en ideologisk og organisatorisk platform, som gav kristne kvinder mulighed for at engagere sig i samfundet.”
”1915 – da kvinder og tyende blev borgere”, s. 183.

Det blev fejret, da det i 2015 var 100 år siden, at de danske kvinder fik stemmeret. Det var da også et stort demokratisk fremskridt og et vigtigt år for kvindekampen, at grundlovsændringerne i 1915 gav kvinderne deres valgret.

I Pia Fris Laneths bog ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere” (2015) sættes denne kvindekamp dog ind i et klassemæssigt og bredere historisk perspektiv, som ifølge forfatteren ofte glemmes. Som det f.eks. påpeges: ”For masser af kvinder var kampen for fattiges demokratiske rettigheder lige så vigtig som kampen for kvindekønnet” (s. 359). Grundlovsændringerne i 1915 sikrede den frie valgret for alle samfundets borgere og var et gennembrud for demokratiet, som havde været længe undervejs.

Bogen handler især om den mentalitetsændring, som kendetegner tiden fra 1849 til 1915: ”Kvinderne tilhørte deres mænd, tyendet tilhører deres husbond, og prygl blev brugt til at få børn og underordnede til at makke ret. Mindre end 70 år efter var der indført stemmeret for alle over 25 år uanset indtægt, køn og ansættelsesforhold. Det er ikke bare en historie om kvindekamp. Det er også en historie om klassekamp.” (Johanne Mygind: I kvindekamp og kærlighed. Weekendavisen, 2016-01-29).

52055563

Den mere end 400 sider store og gennemillustrerede bog består af fem dele med i alt 22 kapitler. I bogen skildres nogle af de vigtigste bevægelser, som blev afgørende for Danmarks demokratiske udvikling fra Grundloven i 1849 frem til 1915. Det drejer sig bl.a. om fagbevægelsen, kvindesagen og kulturradikalismen. Bogen indeholder fortællinger om kendte historiske skikkelser som Georg Brandes, Grevinde Danner og Louis Pio, men også skildringer af mindre kendte menneskeskæbner hvis liv spejler historien – som f.eks. ægteparret Bajer, der stiftede Dansk Kvindesamfund, kaptajnsdatteren Nielsine Nielsen, der var fast besluttet på at blive læge i en tid, hvor der endnu ikke var kvindelige studerende på universitetet, og lærerinden Augusta Fenger, der etablerede bespisning til underernærede arbejderbørn i 1880'ernes København.

Pia Fris Laneth modtog Weekendavisens litteraturpris 2015 for ”1915 – da kvinder og tyvende blev borgere”.