Et kønsperspektiv på historien, en omsorgsfuld skildring af konkrete menneskeskæbner og en historieformidling, som knytter den lille og den store historie sammen. Det er noget af det, som kendetegner Pia Fris Laneths bogudgivelser. Hendes første bog, ”Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv gennem fire generationer”, blev en stor succes hos både læsere og anmeldere. Der var her tale om en personlig, levende skildring af en konkret familie gennem fire generationer – nemlig forfatterens egen – men fortalt på en vis, så det lige så godt kunne være læserens egen familie. Mange af de skildrede familiebegivenheder, anekdoter og private fotos ville kunne findes i mange danske familier.
Pia Fris Laneth præsenterede med ”Lillys Danmarkshistorie” en ny slags historieformidling, der kombinerer det faktuelle og det personlige, research og private erindringer, selvforståelse og samfundsudvikling, den lille og den store historie. Tematisk beskæftiger bogen sig bl.a. med arbejder- og kvindebevægelsens store betydning for samfundsudviklingen, ligesom den punkterer myten om ægte kvindelighed og i stedet skildrer hverdagens heltinder i forskellige generationer og anskueliggør samfundsforandringer gennem levende beskrivelser af de konkrete kvinders dagligdagstilværelse. Tabuer aftabuiseres i bogen – eksempelvis i beskrivelsen af lillesøsterens prostitution.
I de bøger, Pia Fris Laneth herefter har udgivet, tager forfatteren andre emner op i sin historieformidling, men både tematisk og formelt ligger bøgerne i forlængelse af ”Lillys Danmarkshistorie”. I sin bog ”Respekt – historier fra Settlementet på Vesterbo” skildrer Fris Laneth den frivillige organisation Kristeligt Studenter Settlements historie og dens sociale arbejde på Vesterbro i København. Den kronologiske, historiske skildring kobles med personlige beretninger og vigtige samfundsmæssige forandringer. Det samme gør sig gældende i bogen ”Moderskab og Mødrehjælp”, hvor Pia Fris Laneth fortæller Mødrehjælpens historie, men kombinerer det med fortællinger om otte unge mødre fra vor tid og den hjælp, de har modtaget fra organisationen. Det ændrede syn på moderskabet, de mange fremskridt for kvinder de sidste hundrede år, men også det fortsatte behov for støtte til sårbare mødre er her vigtige omdrejningspunkter.
Koblingen mellem historiske begivenheder og problemstillinger i vores samtid er ligeledes et element i Pia Fris Laneths bøger. I et interview fra 2016 om bogen ”1915 – Da kvinder og tyende blev borgere” fremhæver hun selv det demokratiske problem, at det primært er akademikere, som er landspolitikere: ”Tyende og de fattige fik stemmeret i 1915, men de har aldrig været en særlig aktiv del af det danske demokrati, og det problem bliver større (…). Mange af de historier, som jeg fortæller i 1915, handler om mennesker, der havde følt en uretfærdighed på deres egen krop, som de ville gøre op med. Den tilgang er ved at forsvinde ud af dansk politik”. (Johanne Mygind: I kvindekamp og kærlighed. Weekendavisen, 2016-01-29).