I ”Hun er vred” skriver Maja Lee Langvad, at ”Hun er vred over kvaliteten af litteratur skrevet af koreansk adopterede.” (s. 144) uden at det fremgår, hvem eller hvad hun sigter til. En forfatter, der selv er koreansk adopteret og bruger det i sine værker, er danske Eva Tind Kristensen, der behandler adoption, identitet og dobbeltkultur i ”Do” (2009), ”Eva og Adolf” (2011) og ”Han” (2014). Den svensk-koreanske journalist og forfatter Patrik Lundberg udgav i 2013 ”Gul utanpå” (”Gul udenpå”, da. 2014), der omhandler hans ophold i Korea med kontakt til sin biologiske familie.
Det (selv-)kritiske blik på minoriteter har forfatterkollegaen Kristina Nya Glaffey også, i hendes tilfælde gælder det at være lesbisk og bl.a. være en tvungen del af fertilitetsindustrien, som det behandles i hendes ”Padder og krybdyr” (2012). Både Langvad og Glaffey udfordrer det vanemæssige blik på minoriteter, og deres litteratur har på flere måder et politisk sigte – hvordan omtaler vi minoriteter i det officielle og markedsøkonomiske sprog, hvilke juridiske benspænd er der for f.eks. lesbiske par, hvilke fordomme og forventninger ligger der hos samfundet i forhold til at indrette det, så alle kan være der. Begge er de vrede på det heteronormative samfund, der er dikteret af en konsensus om far, mor og børn. Hvem siger, man skal have børn? Hvem siger, børn skal have en mor og en far? Hvorfor er man nødvendigvis underlagt økonomiske spekulanter inden for såvel adoptionsindustri som fertilitetsmarked?
Den danske forfatter Christina Hagen har i sine værker taget jerngreb på sproget som magtfaktor ved at betone, hvor meget betydning der ligger i formuleringer og i at kunne udtrykke sig formfuldendt. Kulturelle forhold defineres af sprogbrugen omkring det, og i ”White Girl” (2012) og ”Boyfrind” (2014) bruger hun sproget grimt, forkert, upassende og intenderet lavt.
Både det konceptuelle og interessen for identitet, oprindelse og køn genfindes hos Mette Moestrup, der i sit forfatterskab ofte bruger gentagelser og regler og med humor udforsker kvinderoller i et patriarkalsk samfund.
I forbindelse med udgivelsen af ”Find Holger Danske” nævnte Maja Lee Langvad selv nogle af sine inspirationskilder: ”Spørgeskema-formen har jeg for eksempel stjålet fra 'Fragebogen' af Max Frisch, strukturen i Pia Kjærsgaard-teksten er stjålet fra en tekst af Daniil Kharms, og strukturen i Mercedes-teksten med Holger Danske og Holger Nydanske er stjålet fra en tekst af Kurt Schwitters. Så formerne er ikke i sig selv nye, de er det pure genbrug!” (Gitte Fangel: Fra pære til banan. Litteratursiden, 2006-10-15).
I ”Tolk” omtales den sydkoreanske forfatter Cho Nam-Joos bog ”Kim Jiyoung, født 1982”, der udkom på dansk i 2024, og som er et af de væsentligste værker inden for feministisk litteratur i Sydkorea.