”Når 'pæredansk' bliver til 'banandansk', ændres betydningen af 'pæredansk'. Ordet bliver pludselig bogstaveligt og får dermed en anden betydning. 'Pære' er ikke længere lig med 'hel' eller 'fuldstændig' men lig med en pære, man kan spise. Jeg synes, det er sjovt med sådan nogle indgreb i sproget og dets betydning.” (Gitte Fangel: Fra pære til banan. Litteratursiden, 2006-10-15). Sådan beskriver Maja Lee Langvad selv et af de greb, hun benytter i sin debut, og netop det at gøre et ord bogstaveligt i stedet for symbolsk, er et kendetegn for hende. Hun angriber sproget for dets internaliserede racisme, floskler og fordomme og lyser det op med sin indignerede lommelygte, så læseren bliver opmærksom på daglige udtryks først grundbetydning, siden merbetydning. I ”Dage med galopperende hjertebanken” reflekterer fortælleren for eksempel over, at man kan gå ned med skrald, ned med vasketøjet og ned med stress, men ikke ned med et brækket ben.
De grundlæggende temaer i forfatterskabet er adoption, identitet, kulturel samhørighed og sociale mekanismer samt semantik (betydningslære) og sprogfilosofi. Gennem præcist stillede spørgsmål peger Langvad på urimeligheder, tabuiserede følelser og fastgroede forestillinger, og som et tema i sig selv gives der ingen svar. Spørgsmålene er måske vigtigere end svarene.
I ”Hun er vred” er vreden ofte vendt mod både den anden og fortælleren selv, hvorfor angrebet virker mere retfærdigt. Det er en kritik af noget, hun selv er impliceret i, og derfor kan og må hun gerne være vred: Som adopteret må hun gerne lufte sine fordomme om adopterede. I ”Dage med galopperende hjertebanken” er tonen noget mindre agiterende end tidligere.
Et centralt tema er tilhørsforhold og hjemløshed, som begge kan manifestere sig i kroppen, i et sprog, i et land, i et hjem, og som hænger tæt sammen med identitetsskabelse.
Langvads værker er rundet af det samme indhold, hvilket på en måde gør udgivelserne til et langt værk. Sammenhængen mellem bøgerne udfoldes eksplicit, da f.eks. nogle af spørgsmålene fra ”Find Holger Danske”, bliver besvaret i ”Hun er vred”. I ”Dage med galopperende hjertebanken” kommenteres arbejdet med ”Hun er vred”, og i "Tolk" skriver Langvad om "Hun er vred" og dens oversættelse til koreansk.