Hvis jeg var kunstner

Martin Larsens bog “Hvis jeg var kunstner” var længe undervejs, flere år faktisk. Allerede i nr. 76 af litteraturtidsskriftet Den Blå Port fra 2007, altså tre år før bogen kom, findes et uddrag af et langdigt med mange af de samme tekster, som findes i bogen fra 2010. Værket giver da også indtryk af at være skrevet som små noter over længere tid. Der er ikke nogen fremdrift, bare denne gentagende, monotone indledning af hvert afsnit: “hvis jeg var kunstner ville ...”. Tekststykkerne er en blanding af utopisk/romantiske forestillinger: “ville børn lege udenfor i regnvejr” (s. 90), ideer til kunstprojekter: “ville jeg ... forsøge at finde en metode til at fremavle kaffebønner, der var hvide og forblev hvide under ristningen” (s. 122) – nogen af de beskrevne projekter minder til forveksling om bøger, Larsen allerede har udgivet.

28293453

Flere af teksterne gør sig latterlige på bekostning af kunstnerstereotyper: “ville jeg bruge mit eget liv som råmateriale” (s. 19), og andre er overvejelser over forskellen på kunst og litteratur: “ville der være større afstand mellem min kunst og kritikken af den, fordi de ikke begge var udarbejdet i det samme medium (sprog), og jeg ville af samme grund aldrig blive bedt om eller være nødt til at skrive anmeldelser af andres bøger eller udstillinger” (s. 56). At der skulle være forskel på en kunstner og en forfatter er en gennemgående påstand i “Hvis jeg var kunstner”, ikke mindst på grund af det relativerende “hvis”, der indleder hver sætning, men også igennem genrebetegnelsen (kontrafaktiv selvbiografi), der antyder, at Larsen altså ikke er kunstner, men forfatter. En forskel, som Larsen har fremhævet mellem de to discipliner, er materialiteten i slutproduktet: “det forekommer mig at litteraturens materielle fattigdom, det at den er et masseproduceret objekt, … at den ikke er hellig som objekt … – at det er samtidig dens største rigdom. Det er en selvmodsigelse at placere og udstille en bog i en montre, en bog er ikke en bog hvis man ikke kan pille ved den, bladre i den, skrive i den hvis man har lyst til det. En bog er til for at blive læst, ikke for at blive beundret på afstand.” (Thomas Hvid Kromann: Virtuelle danskere on demand, Den blå port nr. 79, 2008, s. 37 -38).

“Hvis jeg var kunstner” er inspireret af Joe Brainards værk fra 1975 "I Remember", hvor alle sætninger, ligesom hos Larsen, indledes med den samme sætning: “I remember ...”. Som hos Brainard skrives hvert udsagn hos Larsen med en selvfølgelighed og konstatering, og det er op til læseren at vurdere, om Larsen er alvorlig eller ej, selvom den forfinede måde, hvorpå bogstaverne ‘s’ og ‘t’ hænger sammen på i toppen, ikke lader nogen i tvivl om en god portion selvironi i teksten.