Alt, hvad Martin Larsen har udgivet, er tilsyneladende i meget konkret dialog med andre værker. I flere af hans værker nævnes andre forfattere helt eksplicit i teksten, som for eksempel i “Svanesøsonetterne”, hvor Inger Christensens sonetkrans “Sommerfugledalen” diskuteres, ligesom den gør det i ”Parasitsonetterne”. “Noter til det mere perfekte liv” bygger på regler udstukket af en anden forfatter. I “Hvis jeg var kunstner” er der et eventyr med titlen “Æbletræet”. Her kommer en soldat gående, ser et æbletræ og tager et æble, og straks vokser der et nyt æble ud, hvor det andet før sad. Soldaten begynder at spise æblet, men standses af en vred mand, der anklager ham for at stjæle. Den vrede mand ejer ikke æblerne, heller ikke træet, men det frø, der engang skabte træet. Den vrede mand argumenterer: Hvis folk kan få æblerne gratis, så vil de ikke købe hans frø. Eventyret kan læses som en allegori over copyright-reglerne og de nogle gange lidt svært forståelige argumenter, som modstandere af piratkopiering fremsætter. Larsen selv kan man næppe klandre for ikke at gå ind for open source og fildeling, når det gælder hans egen litterære praksis. Flere af hans værker lå til gratis download på hans blog i et enkelt pdf-format som alle platforme kan læse. Endvidere bygger flere af hans egne værker videre på andres værker, eksempelvis “Hvis krigen kommer”, der bygger videre på en gammel informationsfolder. Det sidste eksempel viser også meget tydeligt, hvordan kunst ofte helt konkret opstår med inspiration fra andre værker.
Martin Larsen har flere steder fremhævet lyrikfestivalen In the Making i 2001 som et vigtigt vendepunkt i hans arbejde med litteraturen. Især den amerikanske Language Poetry tradition med navne som John Ashbery, Charles Bernstein og canadiske Anne Carson. Disse inspirationskilder deler han med flere af de forfattere, der er tilknyttet Forfatterskolen, blandt andet Mette Moestrup, Pejk Malinovski, Niels Frank og René Jean Jensen. Larsen har desuden nævnt Steve McCaffery og bpNichol – to canadiske forfattere, der arbejder under navnet The Toronto Research Group – som store inspirationskilder, ikke mindst gennem deres bog “Rational Geomancy”. Af danske forfattere er det nærliggende at sammenligne Larsen med andre formeksperimenterende forfattere som Christian Yde Frostholm, Peter Adolphsen og Niels Lyngsø, selvom de rent indholdsmæssigt ikke nødvendigvis har så meget til fælles.