”Ja,” svarede Rebecka og mærkede, hvordan noget rørte sig i hende. Som en snog, der svømmer i det stille vand. ”Og Sol-Britts far,” sagde hun. ”Som blev angrebet af en bjørn.”
”Ja, de jægere må have fået et chok, da de fandt rester af Frans Uusitalo i bjørnens mave.”
Den forhadte tilfældighed, tænkte Rebecka.”
Åsa Larssons krimiserie, hvori der foreløbigt er udkommet fem bind, er udover mordgåder og opklaringer en stor fortælling om en kvinde og hendes sted. Romanerne kan læses uafhængigt af hinanden, men personerne går igen i alle bøgerne og gennemgår en udvikling. Ikke kun hovedpersonen Rebecka Martinsson, politiinspektør Anne-Maria og hendes team, naboen Sivving og Rebeckas kollega Måns, der i den tredje roman ”Svart sti” (”Sort sti”, 2006) bliver Rebeckas kæreste, optræder og udvikler sig også i alle fem bøger. Stedet går også igen. Den rå natur omkring Kiruna og lilleputbyens lokalliv er scenen, hvor alle mord og opklaringer finder sted. Men Kiruna og omegn er mere end bare en scene.
Det hele begynder med et mord i Kiruna. I debuten ”Solstorm” fra 2003 (”Solstorm”, 2004) findes frikirkeprædikanten Viktor Strandgård myrdet i den fine, nye kirke. Rebecka, der egentlig arbejder som jurist og bor i Stockholm, men som er født og opvokset i Kiruna, rejser hjem for at hjælpe Viktors søster, der er hendes barndomsveninde. Hun rodes godt og grundigt ind i mordgåden og ender i den første roman med at slå tre mennesker ihjel – i selvforsvar. Det bliver hendes skæbne – og et traume, som hun igennem seriens næste romaner forsøger at bearbejde og overleve.
25080009
I alle bøgerne besjæles både natur og dyr, som f.eks. i den anden roman ”Det blod som spillts” (”Blodskyld”, 2004), hvor naturen kalder Rebecka hjem: ”Kom og læg dig, hviskede skoven. Læg dit hoved ned og se, hvordan vinden vugger trækronerne fra side til side” (”Blodskyld”, s. 64). Hun er tilbage i sin fødeby, sygemeldt og på randen af et sammenbrud, men pludselig ved hun, hvor hun skal være, hvad der kan hjælpe hende. Skoven. Vildmarken. Således bliver naturen og stedet både hendes skæbne – det, der næsten slår hende ihjel og det, der redder hende. Hunde spiller også en stor rolle i bøgerne, og udover at der selvfølgelig er mange mord, at Rebecka altid bliver slemt tilredt i alle romanerne, så dør der også ubehageligt mange hunde. Alt sammen meget sanseligt og præcist beskrevet, så det er svært ikke at blive berørt.
I alle fem bøger er naturen også motor for et poetisk sprog. I ”Blodskyld” lyder det f.eks.: ”Rød aftensol, der lægger sig over bløde klipper som en gylden hinde. Sivene nede ved vandet lægger hovederne sammen og hvisker og tisker med hinanden” (s. 31), og i ”Till dess din vrede upphör” (”Indtil din vrede er ovre”, 2008): ”Sneen lå som en naturens hvisken over elven. Tys, sagde den, vær stille.” (s. 22).
Igennem hele serien fremstiller Larsson de to politifolk Anna-Maria og Svend-Erik troværdigt og levende med mundrette replikker og overbevisende handlinger, og især i den femte bog ”Till offer åt Molok” (”Som offer til Molok”, 2012) står skildringen af den rare, vansirede hundefører Krister skarpt. Larsson mestrer kunsten at balancere mellem private personberetninger og spændingsmættede plots.
De foreløbige fem bind i serien er således både spændingsromaner, gode personskildringer og en saga om en kvinde og hendes sted.