Foto: Orlando G Boström

Åsa Larsson

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
Foto: Orlando G Boström

Indledning

Svenske Åsa Larsson er en af de mest læste krimiforfattere lige nu – både hjemme og i Danmark. Alene i Sverige er hendes bøger solgt i mere end 1 million eksemplarer, og både i Sverige og Danmark ligger hendes seneste krimi ”Som offer til Molok” på top ti over de mest læste bøger. Serien om anklageren Rebecka Martinsson, der bor i en lille by 200 km nord for polarcirklen er ikke kun elsket af læserne. Kritikerne er også begejstrede for krimiserien, der indtil videre er på fem bind. ”Som offer til Molok” fik prisen som årets bedste svenske krimi i 2012, som Larsson dermed modtager for anden gang. Første gang fik hun den for seriens anden roman ”Blodskyld”.

 

54923260

Blå bog

Født: 28. juni 1966 i Uppsala i Sverige.

Uddannelse: Uddannet jurist fra Uppsala Universitet.

Debut: Solstorm. 2003.

Litteraturpriser: Det Svenske Kriminalakademis debutantpris, 2003. Årets bedste svenske krimi, 2004 og 2012. Det svenske Bibelselskabs Bibelpris, 2012.

Seneste udgivelse: Draugen. Alvilda, 2018. (Draugen, 2018). Oversætter:  Lilian Kingo. Børnebog.

Inspiration: Kerstin Ekman, som hun kalder sin litterære inspirator.

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Men for mig at se er Jesus den, der tillader kvinder at begynde at tænke, at bryde op, hvis de er nødt til det, at være som en hunulv. Og når jeg bliver bitter og har lyst til at græde, siger han til mig: Styr dig nu lige, vær lykkelig i stedet for.”
”Blodskyld”, s. 251.

Åsa Larsson er født i Uppsala i 1966, men flyttede med sin familie til Kiruna, da hun var fire. Hun voksede op som enebarn i det allernordligste Sverige og vidste tidligt, at hun ville være forfatter. Barndommen var fyldt med fortællinger og eventyr, især fra Biblen, til trods for at hun voksede op i en frikirkelig familie. Det var hendes mor og mormor, der læste op af Biblen, men selv var hun også en flittig bibellæser, noget hun har taget med sig som voksen, for som hun siger: ”Biblen læser jeg stadig, fordi den rummer så mange forskellige historier, drama, forbrydelser, helte og heltinder.” (Jesper Stein Larsen: Kunsten at være kvinde i Kiruna. Jyllands-Posten, 2012-12-01).

Biblen og religion fylder også en del i Larssons forfatterskab, hvorfor hun også modtog det svenske Bibelselskabs Bibelpris i 2012 med begrundelsen: ”Åsa Larsson placerer på en naturlig måde bibelske motiver og citater i den sekulære krimigenre og beskriver miljøer, hvor Biblen er et selvfølgeligt grundlag for menneskers tanker.” (Svenska Bibelsällskapet).

Men inden hun blev forfatter, gik hun helt andre veje. Ligesom hovedpersonen i krimiserien, Rebecka Martinsson, er Åsa Larsson uddannet jurist, og hun har skatteret som sit speciale. Hun studerede jura ved Uppsala universitet og begyndte efterfølgende en lovende karriere som jurist. Drømmen om at skrive forblev dog intakt, og en dag traf hun et valg: ”Jeg ville noget andet. I stedet for en forfremmelse søgte jeg et ikke særlig attraktivt job, hvor jeg vidste, jeg kunne holde fri om aftenen og i weekenderne, så jeg kunne begynde at skrive fiktion. Ellers ville mit arbejde opæde mig – og min drøm om at blive forfatter.” (Jens Andersen: Kirunas krimidronning. Berlingske, 2012-11-06).

Det hele begyndte med ideen om Rebecka Martinsson, og Larsson skrev og skrev uden tanke på, at det skulle blive til en bog, der en dag skulle udgives: ”Havde nogen sagt, at det ville blive udgivet, så var jeg blevet så bange. Jeg skrev den som en glad labrador, der springer rundt på stranden.” (Jesper Stein Larsen: Kunsten at være kvinde i Kiruna. Jyllands-Posten, 2012-12-01).

Men ”Solstorm” blev hendes debut i 2003, fire bind er siden udkommet og i øjeblikket skriver hun på den sjette og sidste bog om Kiruna-området og Rebecka Martinsson.

Åsa Larsson bor i Mariefred i nærheden af Stockholm sammen med sin kæreste og sine to børn, men hun længes stadig indimellem efter sin barndomsegn.

 

Serien om Rebecka Martinsson

””Stakkels dreng. Både hans far og farmor er døde. Han har ikke nogen. Det er virkelig en slægt, der er forfulgt af ulykker.”
”Ja,” svarede Rebecka og mærkede, hvordan noget rørte sig i hende. Som en snog, der svømmer i det stille vand. ”Og Sol-Britts far,” sagde hun. ”Som blev angrebet af en bjørn.”
”Ja, de jægere må have fået et chok, da de fandt rester af Frans Uusitalo i bjørnens mave.”
Den forhadte tilfældighed, tænkte Rebecka.”
”Som offer til Molok”, s. 130.

Åsa Larssons krimiserie, hvori der foreløbigt er udkommet fem bind, er udover mordgåder og opklaringer en stor fortælling om en kvinde og hendes sted. Romanerne kan læses uafhængigt af hinanden, men personerne går igen i alle bøgerne og gennemgår en udvikling. Ikke kun hovedpersonen Rebecka Martinsson, politiinspektør Anne-Maria og hendes team, naboen Sivving og Rebeckas kollega Måns, der i den tredje roman ”Svart sti” (”Sort sti”, 2006) bliver Rebeckas kæreste, optræder og udvikler sig også i alle fem bøger. Stedet går også igen. Den rå natur omkring Kiruna og lilleputbyens lokalliv er scenen, hvor alle mord og opklaringer finder sted. Men Kiruna og omegn er mere end bare en scene.

Det hele begynder med et mord i Kiruna. I debuten ”Solstorm” fra 2003 (”Solstorm”, 2004) findes frikirkeprædikanten Viktor Strandgård myrdet i den fine, nye kirke. Rebecka, der egentlig arbejder som jurist og bor i Stockholm, men som er født og opvokset i Kiruna, rejser hjem for at hjælpe Viktors søster, der er hendes barndomsveninde. Hun rodes godt og grundigt ind i mordgåden og ender i den første roman med at slå tre mennesker ihjel – i selvforsvar. Det bliver hendes skæbne – og et traume, som hun igennem seriens næste romaner forsøger at bearbejde og overleve.

25080009

I alle bøgerne besjæles både natur og dyr, som f.eks. i den anden roman ”Det blod som spillts” (”Blodskyld”, 2004), hvor naturen kalder Rebecka hjem: ”Kom og læg dig, hviskede skoven. Læg dit hoved ned og se, hvordan vinden vugger trækronerne fra side til side” (”Blodskyld”, s. 64). Hun er tilbage i sin fødeby, sygemeldt og på randen af et sammenbrud, men pludselig ved hun, hvor hun skal være, hvad der kan hjælpe hende. Skoven. Vildmarken. Således bliver naturen og stedet både hendes skæbne – det, der næsten slår hende ihjel og det, der redder hende. Hunde spiller også en stor rolle i bøgerne, og udover at der selvfølgelig er mange mord, at Rebecka altid bliver slemt tilredt i alle romanerne, så dør der også ubehageligt mange hunde. Alt sammen meget sanseligt og præcist beskrevet, så det er svært ikke at blive berørt.

I alle fem bøger er naturen også motor for et poetisk sprog. I ”Blodskyld” lyder det f.eks.: ”Rød aftensol, der lægger sig over bløde klipper som en gylden hinde. Sivene nede ved vandet lægger hovederne sammen og hvisker og tisker med hinanden” (s. 31), og i ”Till dess din vrede upphör” (”Indtil din vrede er ovre”, 2008): ”Sneen lå som en naturens hvisken over elven. Tys, sagde den, vær stille.” (s. 22).

Igennem hele serien fremstiller Larsson de to politifolk Anna-Maria og Svend-Erik troværdigt og levende med mundrette replikker og overbevisende handlinger, og især i den femte bog ”Till offer åt Molok” (”Som offer til Molok”, 2012) står skildringen af den rare, vansirede hundefører Krister skarpt. Larsson mestrer kunsten at balancere mellem private personberetninger og spændingsmættede plots.

De foreløbige fem bind i serien er således både spændingsromaner, gode personskildringer og en saga om en kvinde og hendes sted.

 

Genrer og tematikker

At definere Åsa Larssons bøger som femikrimier er oplagt, hvis man dermed mener bøger skrevet af en kvindelig forfatter med en sej kvinde i hovedrollen, men de er mere end det. Det der fylder, udover de mange bestialske mord og opklaringen af dem, er menneskets relation til naturen, slægten, Biblen og fortiden. Det er forholdet mellem bymennesket og landsbymennesket, mellem natur og kultur, mellem mænd og kvinder. Og det er kampen for at få det hele til at gå op. 

Hendes forfatterskab er ikke religiøst, men hun lader en bibelsk tone løbe igennem hele forfatterskabet. De bibelske fortællinger bliver en slags historisk klangbund for krimigåderne. Larsson lader kritikken mod institutioner, der har taget patent på religion, skinne tydeligt igennem. Og den går hånd i hånd med en markant kønspolitisk tone.

I ”Blodskyld” kommer den tydeligst til udtryk ved præsten Mildreds kamp for kvindernes ret i Kiruna og ved hendes opgør med kirkens favorisering af mænd. Hun udtrykker det sådan: ”Kirken står på pinde for dem, de holder fandeme alle ude, især kvinder. Men kvinderne, de slider og slæber og må vente på deres løn i Himlen. Jeg er så skidetræt af det. (”Blodskyld”, s. 252).

Naturen er et andet helt essentielt tema i forfatterskabet, og i Larssons beskrivelser af livet omkring Kiruna, hvor drab og hygge trives overraskende godt side om side, dominerer den. Naturen er kilden til Larssons poetiske sprog, og besjælingen af naturen er forfatterskabets gennemgående trope. Naturen husker alt, og den er en del af et hvert menneskes sjæl, som Larsson selv udtrykker det i et interview med Nordjyske Stiftstidende. Hun uddyber det og siger: Naturen er en understrøm i vores liv. Vi kalder den besjælet. Den minder os om, at man skal arbejde for en sameksistens. Og at vi har fortid og fremtid med os.” (Charlotte Rørth: Dræb ikke det derude. Nordjyske Stiftstidende, 2012-12-21).

Larssons bøger er fortællinger om snæversyn og indavl, om dødbringende sladder, fortielser og fortrængninger, om outsidere, skyld og forsoning, om tro og fanatisme, om hunde og om en overvældende, mørk og skæbnesvanger natur, som vi skal værne om.

 

Beslægtede forfatterskaber

Åsa Larssons forfatterskab har mange tematiske ligheder med hendes litterære forbillede Kerstin Ekman. Det store tema i begge forfatterskaber synes at være menneskets afhængighed af og fællesskab med den store natur. Vildmarken er derfor en naturlig scene i begge forfatterskaber. Biblen spiller også en væsentlig rolle for begge forfattere. Hos Ekman refererer mange navne f.eks. direkte til bibelske navne, og der optræder ofte mange religiøse handlinger i hendes romaner. Larsson beskriver i højere grad miljøer, hvor Biblen er en naturlig del af menneskers liv.

De kvindelige forfattere fylder meget i det svenske krimilandskab for øjeblikket – med Liza Marklund og Mari Jungstedt som de bedst sælgende. Det er nærliggende at sammenligne Åsa Larssons forfatterskab med deres. Og de har også flere ting til fælles: Kvindelige helte, gode plots, landet og et stort publikum. Men den hverdagslige køkkenbordssnak og det meget samfundskritiske adskiller dem. Samfundskritik tematiseres ikke i Larssons forfatterskab. Hun koncentrerer sig om mere universelle temaer som religion og tro, slægt og fortid og nutid, natur, kærlighed, død og forholdet mellem mennesker.

Den psykisk ustabile Rebecka Martinsson minder om danske Susanne Stauns Maria Krause, hovedpersonen i ”Døderummet” og ”Hilsen fra Rexville”. Begge hovedpersoner er outsidere, der helst vil klare tingene selv, men Staun er nok noget mere radikal med sin hovedperson, der bestiller voldtægter for fornøjelsens skyld. Bliver vi ved Larssons persongalleri giver den lokale politikvinde Anna-Maria Mella, der i den første bog ”Solstorm” er højgravid, mindelser til den gæve og jordbundne Marge Gunderson, hovedpersonen i Coen-brødrenes film ”Fargo” fra 1996.

Larsson fortæller selv, at Biblen og særligt Det Gamle Testamente har været en stor inspiration og også er grunden til, at det blev krimigenren, hun kastede sig ud i. Hun siger: ”Jeg plejer at give Det Gamle Testamente skylden for, at jeg skriver krimier. I mine unge år i Kiruna var jeg medlem af en frikirke og sådan en slags hallelujapige. Dengang læste jeg meget i Det Gamle Testamente, som jo er én lang ophobning af helte, vold, blod og skurke. Selvfølgelig er det lidt let at give Det Gamle Testamente skylden, men i hvert fald er det en del af min bagage”. (Carsten Andersen: Nord for polarcirklen går handlingen i gang. Politiken, 2008-11-12).


Bibliografi

Romaner

Larsson, Åsa:
Solstorm. Forlaget Modtryk, 2004. (Solstorm, 2003).
Larsson, Åsa:
Blodskyld. Forlaget Modtryk, 2004. (Det blod som spillts, 2004).
Larsson, Åsa:
Sort sti. Forlaget Modtryk, 2006. (Svart sti, 2006).
Larsson, Åsa:
Indtil din vrede er ovre. Forlaget Modtryk, 2008. (Till dess din vrede upphör, 2008).
Larsson, Åsa:
Som offer til Molok. Forlaget Modtryk, 2012. (Till offer åt Molok, 2012).

Noveller

Larsson, Åsa:
Systrarna Hietala. Albert Bonniers Forlag, 2007.
Larsson, Åsa:
Guds starka arm. Albert Bonniers Forlag, 2009.

Børnebøger - Pax - serie

Larsson, Åsa:
Nidstangen. Alvilda, 2014. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Nidstången, 2014). Oversat af: Lilian Kingo. (1).
Larsson, Åsa:
Grimmen. Alvilda, 2014. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Grimmen, 2014). Oversat af: Lilian Kingo. (2).
Larsson, Åsa: Mylingen. Alvilda, 2014. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Mylingen, 2014). Oversat af: Lilian Kingo. (3).
Larsson, Åsa: Bjæren. Alvilda, 2014. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Bjäran, 2014). Oversat af: Lilian Kingo. (4).
Larsson, Åsa: Gespenst. Alvilda, 2014. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Gasten, 2014). Oversat af: Lilian Kingo. (5).
Larsson, Åsa: Nøkken. Alvilda, 2014. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Näcken, 2014). Oversat af: Lilian Kingo. (6).
Larsson, Åsa: Pestmageren. Alvilda, 2016. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Pestan, 2016). Oversat af: Lilian Kingo. (7).
Larsson, Åsa: Hvidslangen. Alvilda, 2017. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Vitormen, 2017). Oversat af: Lilian Kingo. (8).
Larsson, Åsa: Maren. Alvilda, 2017. Af Åsa Larsson og Ingela Korsell. (Maran, 2017). Oversat af: Lilian Kingo. (9).
Larsson, Åsa: Draugen. Alvilda, 2018. (Draugen, 2018). Oversætter: Lilian Kingo. (10).

Om forfatterskabet

Kilder

Nilsson, Kerstin:
Jag var en andlig besserwisser. Aftonbladet, 2006-07-10.
Holmberg, Carina:
Deckardrottningen Åsa Larsson skriver om Kirunas födelse i nya boken. Sveriges Radio, P4, 2012-04-11.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Åsa Larsson

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Andersen, Carsten:
Nord for polarcirklen går handlingen i gang. Politiken, 2008-11-12.
Andersen, Jens:
Kirunas krimidronning. Berlingske, 2012-11-06.
Stein Larsen, Jesper:
Kunsten at være kvinde i Kiruna. Jyllands-Posten, 2012-12-01.
Rørth, Charlotte:
Dræb ikke det derude. Nordjyske Stiftstidende, 2012-12-21.