Piger i dramaets centrum

I Simone , Cæcilies brag af en debutbog, ses Den franske Revolution gennem den 9-årige pige, Simone. Med hende som øjenvidne opleves de efterårsmåneder i Paris i 1789, hvor manglen på mad bliver det, der slår hovedet på sømmet for den ludfattige befolkning.

Med Lulu skifter scenen til besættelsestidens Danmark, hvor den 15-årige skolepige Lulu går aktivt ind i modstandsbevægelsen. Bogen er meget spændende i sin dobbelte beskrivelse af udviklingen i 3 vigtige år i Danmarkshistorien og 3 vigtige år for Lulu, der udvikler sig fra at være en nysgerrig skolepige til en modnet 18-årig, der både kender kærligheden, solidariteten - og ved at alting har en pris.

I Duen er Paloma (spansk for due) hovedperson. Paloma er 7 år, og næsten alene i verden. Hun bor hos mosteren, der er ludder, sammen med en flok sammenbragte børn. Stedet er Madrid, tiden er slutningen af 50´erne - Francos diktatur hersker i Spanien. Det lyder barsk - og det er det også. Paloma forsøger at overleve i bunden af samfundspyramiden - det gør hun ved det bedste og eneste hun har lært: tyveri og tiggeri.

I Cikaderne er vi stadig i Spanien, men tiden er rykket 20 år baglæns: vi er i Andalusien i slutningen af 30´erne, Den spanske Borgerkrig er emnet. I Cikaderne er der hele 4 hovedpersoner: en familie - mor, far og 2 børn. Det er deres helt forskellige syn på borgerkrigen, der tegner bogen, som på skift lader personerne komme til orde kapitel for kapitel.