Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede

Peter Laugesens udgivelse fra 2001 har ikke forfatterskabets længste titel, men det er tæt på. ”Helt alene i hele verden og hip som ind i helvede” er en længere digtsamling med længere digte end tilfældet var i mange af samlingerne fra 1990’erne. Væk er overvægten af korte digte, haikuer og mere gakkede indslag til fordel for længere og mere alvorlige digte.

Tonen er stadig umiskendeligt Laugesens egen, og valget af tema og motiv er også i direkte forlængelse af det hidtidige forfatterskab. Mange af digtene refererer til navngivne musikere, forfattere og kunstnere og er dialoger med den vestlige kulturhistorie. ”Nu ligger hunden på en stol og ruger mens Ry Cooder / boomer visne blade og jeg / kan ikke gå fra den. Hun / vil at jeg er / lige her / Hun tror jeg er Shakespeare” (s. 61), ”Sig noget, Malevic” (s. 67) og digtene KEROUAC (s. 148) og TIL EWALD (s. 149) er blot eksempler på den fortløbende dialog, der føres mellem digteren og hans kunstneriske samtalepartnere.

23640740

Nogle digte handler om at rejse og udvandre og foregår i bl.a. Irland og Amerika, mens andre er portrætter af Danmark i det store perspektiv med direkte kritik af den fremmedfjendtlige retning, Danmark har bevæget sig i, til det helt nære og velkendte perspektiv fra Brabrand og omegn, hvor digteren går tur med hunden. Som i hele forfatterskabet er der en vedvarende skriftorienteret linje med digte om det at skrive, en indlejret poetik og fortætning i øjeblikket: ”det er kun ord / det er kun musik / det er ikke sport / det er ikke alvorligt / det handler ikke / om højst eller bedst / kun om her / kun om nu” ( s. 84). Solsorte, samfundskritik (særlig Internettet er af det onde, forstår man) og ateistiske svadaer er andre gennemgående elementer, lige som begyndende alderdomstegn og gamle minder er det.

Typografisk veksler digtene mellem almindelig typografi og digte kun med små bogstaver, der er generelt sparsom tegnsætning og digte både med og uden overskrift. I en jazzet rytmik dikterer Laugesen endnu en samling indeholdende det største og det mindste i den mest rummelige form.