Konstrueret situation

Citat
”Jeg rejser væk
og digtene venter
hjemme på bordet.
Der har de gemt sig
i skrivemaskinen.”
”Konstrueret situation”, s. 31.

Det første digt i ”Konstrueret situation” fra 1996 lyder i al sin korthed: ”Efterårets brændende tunger fyger hen over græsset” (s. 5). ”Kragen fra Brabrand”, som forfatteren omtaler sig selv i bagsideteksten, har udgivet endnu en digtsamling om livet, som der ser ud fra bredden af Brabrand sø.

Tre spor kæder samlingen sammen: Et sanseligt spor med iagttagelser af fysiske kendsgerninger (nat, hund, solsort, vand, blade, sø, å, mejsekugle, øjeblikke), et verdensvendt spor med refleksioner over og kommentarer til politik, samfund, tv-kultur, ofte i en udtalt krigsretorik, og et poetologisk spor med overvejelser om det at skrive, om kultur, litteratur, musik og filosofi. Disse spor blander sig med hinanden både mellem og i digtene, og der er ikke tegn på, at indholdet dikterer formen. Nogle digte er lange og råbende, andre er bittesmå registreringer af den nære hverdag, men på trods af de mange forskelligartede dagsordener hænger samlingen sammen på grund af den fælles tone, den velkendte Laugesenske diktion, der kitter teksterne sammen. Emneområdet er også velkendt med hilsner til jazzmusikere, beatdigtere og hunden Chenga, og det opmærksomme blik for årstidens skiften, dagens gang og de små daglige forskydninger i vejret. I et digt som dette: ”Nej hvor den bader / den solsort / nej hvor den plasker / og flyver / nyvasket bort.” (s. 87) er øjeblikket det vigtigste. Digteren ser på verden og noterer sig den, og så er der måske ikke så meget mere. Peter Laugesen konstaterer ofte, at sådan er det og der er ikke mere end det, og det dette digt et eksempel på. En manifestation af et øjeblik. En situation. Samlingens titel peger også på avantgardegrupperingen Internationale Situationister, som Peter Laugesen var medlem af 1962-63.

Flere af digtene er haiku-digte, hvilket er en japansk digtform bestående af 17 stavelser fordelt på tre linjer. Haiku-digtet er en slags snapshot-lyrik, der indfanger et enkelt nu som med et kamera, og denne form passer godt til Laugesens praksis og er karakteristisk for forfatterskabet i øvrigt.

Laugesen skifter ubesværet mellem det nære hverdagsliv, skriftens væsen og storpolitik, da alle perspektiverne gør sig gældende og dermed er gyldige i poesien.