Dræb ikke en sangfugl

Citat
”’Scout,’ sagde Atticus, ’ordet 'nigger-elsker' er en af de vendinger, der ikke betyder noget som helst – akkurat ligesom snothas. Det er lidt vanskeligt at forklare, men uvidende og lumpne mennesker benytter det gerne, når de mener, at der er en, der sætter negre højere end dem selv.’”
”Dræb ikke en sangfugl”, s. 377.

Harper Lees debut om kampen for retfærdighed og etnisk lighed i en fattig amerikansk smalltown er en af det 20. århundredes største klassikere. Romanen er et monument over den gryende afskaffelse af den adskillelsespolitik, som i dag synes aldeles uforståelig, men som i sin tid var en fasttømret del af hverdagen i store dele af USA. 

”To Kill a Mockingbird” fra 1960 (”Dræb ikke en sangfugl”, 1962) skaber et mikrokosmos af hele Syden under 1930’ernes amerikanske depression i den fiktive by Maycomb. De vigtigste karakterer er bogens seksårige jeg-fortæller Jean Louise Finch (Scout), hendes ældre bror Jem samt deres far Atticus, advokat og enkemand. Sammen med den ferierende Dill bruger børnene første del af bogen på deres fascination af byens uhyggelige eneboer Boo Radley, som de dog aldrig får at se. 

51516176

I anden del tager Atticus Finch en sag, hvor han skal forsvare Tom Robinson, en sort mand, som er anklaget for voldtægt. Alene at forsvare en sort mand er nok til at blive marginaliseret i den lille by, og Scout og Jem (og Dill) bliver kaldt ”nigger-elskere” af byens øvrige børn på grund af faderens engagement i sagen. I et dramatisk klimaks må de tre børn oven i købet tale en folkemængde fra at lynche Robinson, mens faderen i retssalen får pillet anklagerne mod den anklagede fra hinanden. 

Selvom Robinsons uskyld bliver gjort tydelig for enhver via Atticus Finchs forsvar, bliver den sorte mand alligevel kendt skyldig. ”Offeret”s far er dog fyldt med hævntørst, da Finchs forsvar har fået ham til at fremstå alkoholiseret, utroværdig og løgnagtig. Derfor angriber han en aften Scout og Jem, hvor den mystiske Boo Radley pludselig dukker op og redder børnene. 

”Dræb ikke en sangfugl” giver via et sæt barneøjne indblik i, hvor uretfærdig og amoralsk det gamle syd behandlede efterkommerne af de amerikanske slaver. Bogen viser, hvordan racismen var en fast bestanddel af selv retsvæsnet i et land, hvor ”All Men are created equal”, som det hedder i den amerikanske forfatning. Samtidig rummer fortællingen plads til magi og heltedåd via Boo Radley, som iagttager det lille samfund på afstand og først træder til, når det virkelig gælder.