Harper Lee
Foto: Chip Somodevilla/AFP/Ritzau Scanpix

Harper Lee

cand.mag. Anders Olling, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Harper Lee
Foto: Chip Somodevilla/AFP/Ritzau Scanpix
Main image
Lee, Harper
Foto: Wikipedia

Indledning

Årets største litterære sensation indtraf, da 89-årige Harper Lee i foråret 2015 annoncerede en opfølger til sin kanoniserede ”Dræb ikke en sangfugl” fra 1960. Manuskriptet til ”Sæt en vagtpost ud” samlede i årtier støv, og Harper Lee slog flere gange fast, at der aldrig ville komme nyt fra hendes hånd. Derfor tog hun fusen på verdens litteraturskribenter, da den Pulitzer-vindende forfatter bebudede en ny roman 55 år efter sin debut. 

”Dræb ikke en sangfugl”, som gennem barneøjne skildrer raceadskillelsen i det amerikanske syd, er en af den engelsksprogede litteraturs største klassikere fra det 20. århundrede.

51847350

Blå bog  

Født: 28. april 1926 i Monroeville, Alabama, USA.

Død: 19. februar 2016 i Monroeville, Alabama, USA.

Uddannelse: Ufærdige jurastudier på University of Alabama. 

Debut: To kill a mockingbird. J.B. Lippincott & Co., 1960. 

Litteraturpriser: Pulitzer Prisen, 1961. Best novel of the century – Library Journal, 1999. Medal of Freedom, 2007.  

Seneste udgivelse: Sæt en vagtpost ud. Lindhardt og Ringhof, 2015. Oversat af Karen Fastrup. 

Inspiration: Helten i Harper Lees klassiker ”Dræb ikke en sangfugl” er i høj grad bygget på hendes far, Amasa Coleman Lee, som arbejdede som advokat i Alabama i 1920'erne og 30'erne.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Men der er ét punkt, hvorpå alle mennesker kan kræve ligestilling – der er én af de menneskeskabte ting, der gør en tigger og en Rockefeller jævnbyrdige, den dumme og en Einstein jævnbyrdige og den uvidende og universitetsrektoren jævnbyrdige. Jeg taler om retten, mine herrer.”
”Dræb ikke en sangfugl”, s. 715.

Harper Lee kom i 1926 til verden i den lille by Monroeville i den amerikanske sydstat Alabama. Hendes far var advokat, lokalpolitiker og medejer af en lokal avis, mens moderen kæmpede med psykisk sygdom og mest holdt sig inden døre. 

Hendes barndomsven og nabo i Monroeville var den senere litterære superstar Truman Capote, som Lee var researchassistent for under arbejdet med hans klassiker ”Med koldt blod” (1966). De to blev nære venner og kunne identificere sig med hinanden, da Lee var en drengepige, og Capote af byens jævnaldrende blev anset for at være en tøsedreng. 

Efter high school studerede Harper Lee jura på college i Alabama, men undervejs i studierne blev hendes interesse for litteratur og skrivning så stor, at hun valgte at droppe ud og flytte til New York. Her forfulgte den nu 23-årige Lee drømmen om at blive forfatter. Efter flere år med økonomisk smalhals fik den unge forfatterspire en mæcen, som gav hende mulighed for at fordybe sig i arbejdet med debuten ”Dræb ikke en sangfugl”, som udkom i 1960. 

”Dræb ikke en sangfugl” blev en overvældende stor succes og vandt den prestigefyldte Pulitzerpris i 1961. Alligevel valgte Harper Lee ikke at følge op på bestselleren. I stedet forlod hun New York og flyttede hjem til Monroeville, hvor hun kunne være i fred for pressen. 

Så blev der stille. Som en anden kendt amerikansk forfatter med en stor klassiker på samvittigheden, J.D. Salinger, isolerede det litterære ikon sig og udgav ikke mere. Dermed troede man, at der var sat punktum for et enormt kort, men betydningsfyldt forfatterskab. Pludselig skete der så noget i foråret 2015: Lees forlag HarperCollins annoncerede opfølgeren til hendes debut, ”Sæt en vagtpost ud”, som angiveligt skulle være blevet fundet af hendes advokat i en bankboks. Straks blev der spekuleret i, om den nu 89-årige Lee faktisk ønskede at få udgivet det gamle manuskript, eller om hun var blevet kørt over af grådige forlagsfolk. Bogen blev dog godt modtaget, og folkene omkring Lee udsendte dette statement fra forfatteren: ”I’m alive and kicking and happy as hell with the reactions to Watchman.” (”Jeg er spillevende og fandens glad for reaktionerne på ”Sæt en vagtpost ud””. Alexander Alter & Serge F. Kovaleski: In statement, Harper Lee backs new novel. The New York Times, 2015-15-07). 

Dræb ikke en sangfugl

”’Scout,’ sagde Atticus, ’ordet 'nigger-elsker' er en af de vendinger, der ikke betyder noget som helst – akkurat ligesom snothas. Det er lidt vanskeligt at forklare, men uvidende og lumpne mennesker benytter det gerne, når de mener, at der er en, der sætter negre højere end dem selv.’”
”Dræb ikke en sangfugl”, s. 377.

Harper Lees debut om kampen for retfærdighed og etnisk lighed i en fattig amerikansk smalltown er en af det 20. århundredes største klassikere. Romanen er et monument over den gryende afskaffelse af den adskillelsespolitik, som i dag synes aldeles uforståelig, men som i sin tid var en fasttømret del af hverdagen i store dele af USA. 

”To Kill a Mockingbird” fra 1960 (”Dræb ikke en sangfugl”, 1962) skaber et mikrokosmos af hele Syden under 1930’ernes amerikanske depression i den fiktive by Maycomb. De vigtigste karakterer er bogens seksårige jeg-fortæller Jean Louise Finch (Scout), hendes ældre bror Jem samt deres far Atticus, advokat og enkemand. Sammen med den ferierende Dill bruger børnene første del af bogen på deres fascination af byens uhyggelige eneboer Boo Radley, som de dog aldrig får at se. 

51516176

I anden del tager Atticus Finch en sag, hvor han skal forsvare Tom Robinson, en sort mand, som er anklaget for voldtægt. Alene at forsvare en sort mand er nok til at blive marginaliseret i den lille by, og Scout og Jem (og Dill) bliver kaldt ”nigger-elskere” af byens øvrige børn på grund af faderens engagement i sagen. I et dramatisk klimaks må de tre børn oven i købet tale en folkemængde fra at lynche Robinson, mens faderen i retssalen får pillet anklagerne mod den anklagede fra hinanden. 

Selvom Robinsons uskyld bliver gjort tydelig for enhver via Atticus Finchs forsvar, bliver den sorte mand alligevel kendt skyldig. ”Offeret”s far er dog fyldt med hævntørst, da Finchs forsvar har fået ham til at fremstå alkoholiseret, utroværdig og løgnagtig. Derfor angriber han en aften Scout og Jem, hvor den mystiske Boo Radley pludselig dukker op og redder børnene. 

”Dræb ikke en sangfugl” giver via et sæt barneøjne indblik i, hvor uretfærdig og amoralsk det gamle syd behandlede efterkommerne af de amerikanske slaver. Bogen viser, hvordan racismen var en fast bestanddel af selv retsvæsnet i et land, hvor ”All Men are created equal”, som det hedder i den amerikanske forfatning. Samtidig rummer fortællingen plads til magi og heltedåd via Boo Radley, som iagttager det lille samfund på afstand og først træder til, når det virkelig gælder. 

Sæt en vagtpost ud

”’Hør her, Scout, du er vred over at have set mig gøre noget, du mener, er forkert, men jeg forsøger at få dig til at forstå min holdning. Forsøger desperat. Dette er kun til din egen information: Indtil videre har min erfaring sagt mig, at hvid er hvid, og sort er sort’”
”Sæt en vagtpost ud”, s. 253.

Egentlig er ”Go set a Watchman”, 2015 (”Sæt en vagtpost ud”, 2015) Harper Lees første roman. Men da hun forsøgte at få den udgivet i 1950’erne, blev hun sendt hjem af forlaget for at arbejde videre med historien. Det arbejde kom debuten ”Dræb ikke en sangfugl” ud af. I 2015 valgte forlag og 89-årige Harper Lee (og muligvis nogle pengebegærlige agenter) så at udgive det gamle manuskript som opfølger til hendes klassiker.  

Mens ”Dræb ikke en sangfugl” er fortalt fra børneperspektiv af Jean Louise ”Scout” Finch, er ”Sæt en vagtpost ud” fortalt i 3. person med den nu 26-årige kvinde i centrum. Hun genbesøger efter et ophold i New York sin fødeegn i 1950’erne, hvor de nationale myndigheder har besluttet at forbyde de raceopdelte skoler i landet og dermed også i hendes gamle hjemby Maycomb i Alabama. Den amerikanske højesterets indgreb i Sydens tradition for adskillelse giver naturligvis anledning til en farlig ballade blandt Maycombs hvide befolkning. Der er utallige demonstrationer, og skulle man tro, at racismen siden justitsmordet på sorte Tom Robinson i Harper Lees debut er forsvundet, kan man godt tro om igen. 

51847350

”Dræb ikke en sangfugl” giver et idealiseret billede af Jean Louises far, forsvarsadvokaten Atticus Finch, men den position bliver udfordret i ”Sæt en vagtpost ud”. Pludselig ser man faderen være ordstyrer til protestmøder, hvor åbenlyse racister får taletid, og kan det virkelig passe, at han har haft tilknytning til Ku Klux Klan i sine unge dage? Her kan man tydeligt se en forskel på Harper Lees to romaner: Jean Louise har nu opbygget en kritisk sans, som også inkluderer en granskning af faderen. Det giver anledning til interessante diskussioner mellem de to. Skal man lade skurke komme til orde? Kan man gennemføre lighed mellem sorte og hvide fra den ene dag til den anden? 

Mange kritikere rystede på hovedet, da nyheden kom ud om, at ”Sæt en vagtpost ud” skulle udgives. Bogen blev dog ganske positivt modtaget, selvom de fleste anmeldere var enige om, at den skal ses som et interessant supplement til forgængeren og ikke meget mere. 

Genrer og tematikker

Genremæssigt skriver Harper Lee sig ind i den amerikanske subgenre Southern Gothic, som regnes for en underkategori af gotisk litteratur. Som navnet antyder, er det kun litteratur, som finder sted i det sydlige USA, der betegnes sådan. Forfattere inden for denne genre undersøger i vid udstrækning sociale og racemæssige forhold i stater som Tennessee, Mississippi og hos Harper Lee, Alabama. Det er især den gamle ordens (raceadskillelse og markante sociale skel) møde med nye tider, som bliver udgangspunktet i denne litteratur.  

I Harper Lees to romaner er det især udviklingen i kampen mod raceadskillelsen, som bliver det karakteristiske tema for forfatterskabet. I ”Dræb ikke en sangfugl” er det det svære arbejde med at sikre sorte amerikanere i syden retssikkerhed, som skildres, mens det i ”Sæt en vagtpost ud” er bestræbelserne på at afvikle et raceadskilt skolevæsen, som bliver handlingens udgangspunkt. 

Mens Southern Gothic handler om konkrete historiske forhold for sorte og hvide, for de undertrykte og de privilegerede, er der også i genren tradition for at inddrage mystiske, overnaturlige og groteske elementer. Hos Harper Lee kan man f.eks. i ”Dræb ikke en sangfugl” opleve unaturligt snevejr, uforklarlige brande og en mærkværdig sagnomspunden figur som Boo Radley.  

De litterære skildringer af det amerikanske syd i Southern Gothic er i høj grad med til at skabe omverdenens forestilling om regionen og kulturen. Genren har tjent til at sætte lys på uomgængelige problemer og uretfærdigheder, men har på sin vis også været med til at skabe et fortegnet billede af de sydlige amerikanske stater som irrationelle områder, hvor uhyrlig ondskab lurer i det ukendte. Historien viser, at det billede ikke er grebet ud den blå luft, men litteraturens portrætter har også været med til at avle fordomme blandt mere liberalt indstillede i de amerikanske nordstater. Hos Harper Lee er det i kraft af Boo Radley dog også godheden, som lurer uset i mørket. 

Beslægtede forfatterskaber

Ved at sætte skildre raceadskillelsen i det amerikanske syd skriver Harper Lee sig ind i en litterær familie, som tæller store amerikanske forfattere som William Faulkner, Carson McCullers samt en af landets allerstørste forfattere gennem tiden, Mark Twain.  

Som skildrer af Syden tager Harper Lee over fra den amerikanske Nobel- og Pulitzervinder William Faulkner (1897-1962), som i sit virke skildrede det fiktive Yoknapatawpha County, et mindre samfund i Mississippi. Ligesom Lee tematiserer Faulkner racismen, men hvor han så den som et uundgåeligt vilkår, sår Lee i sine to bøger et håb om, at tingene kan ændre sig. 

Mark Twain (1835-1910) tematiserer også i sine to sammenhængende klassikere ”The Adventures of Tom Sawyer” (1876) og ”The Adventures of Huckleberry Finn” (1884) sydens racisme. I sidstnævnte rejser hovedpersonen Huck Finn ned ad floden Mississippi sammen med den bortløbne slave Jim og må revidere den lærdom, han har fået ind med modermælken om forholdet mellem sort og hvid. Som i ”Dræb ikke en sangfugl” er Mark Twains værk fortalt fra børneperspektiv og tematiserer, hvordan hovedpersoner kommer til at sætte spørgsmålstegn ved det omkringliggende samfunds normer. Både Twain og Lee har siden fået kritik for at benytte nedladende udtryk om amerikanere med afrikansk baggrund på trods af deres værkers grundlæggende antiracistiske budskaber. 

Det er også nærliggende at formode, at Harper Lee har hentet inspiration fra den nu hengemte, men i samtiden umådeligt populære Carson McCullers (1917-1967), som i sin ”The Heart is a lonely Hunter” (1940) skildrer et miljø af outsidere i Georgia. Hos McCullers finder man en miljøskildring, som giver mindelser om Lees, mens hun også opstiller et kønsperspektiv i skildringer af udadvendte drengepiger, som ikke lever op til normerne for ordentlig opførsel. 

Bibliografi

Romaner

Lee, Harper:
Dræb ikke en sangfugl. Lindhardt og Ringhof, 1962. (To Kill a Mockingbird, 1960). Oversat af Karen Fastrup.
Lee, Harper:
Sæt en vagtpost ud. Lindhardt og Ringhof, 2015. (Go set a Watchman, 2015). Oversat af Karen Fastrup.

Om forfatterskabet

Links

Her finder du biografi og links til andre sider.
Se den Oscarvindende filmatisering af "Dræb ikke en sangfugl" fra 1962.

Søgning i bibliotekek.dk

Emnesøgning på Harper Lee