Harper Lee

Artikel type
voksne
cand.mag. Anders Olling, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Lee, Harper
Foto: Wikipedia

Indledning

Årets største litterære sensation indtraf, da 89-årige Harper Lee i foråret 2015 annoncerede en opfølger til sin kanoniserede ”Dræb ikke en sangfugl” fra 1960. Manuskriptet til ”Sæt en vagtpost ud” samlede i årtier støv, og Harper Lee slog flere gange fast, at der aldrig ville komme nyt fra hendes hånd. Derfor tog hun fusen på verdens litteraturskribenter, da den Pulitzer-vindende forfatter bebudede en ny roman 55 år efter sin debut. 

”Dræb ikke en sangfugl”, som gennem barneøjne skildrer raceadskillelsen i det amerikanske syd, er en af den engelsksprogede litteraturs største klassikere fra det 20. århundrede.

 

51847350

Blå bog  

Født: 28. april 1926 i Monroeville, Alabama, USA.

Død: 19. februar 2016 i Monroeville, Alabama, USA.

Uddannelse: Ufærdige jurastudier på University of Alabama. 

Debut: To kill a mockingbird. J.B. Lippincott & Co., 1960. 

Litteraturpriser: Pulitzer Prisen, 1961. Best novel of the century – Library Journal, 1999. Medal of Freedom, 2007.  

Seneste udgivelse: Sæt en vagtpost ud. Lindhardt og Ringhof, 2015. Oversat af Karen Fastrup. 

Inspiration: Helten i Harper Lees klassiker ”Dræb ikke en sangfugl” er i høj grad bygget på hendes far, Amasa Coleman Lee, som arbejdede som advokat i Alabama i 1920'erne og 30'erne.

Baggrund

”Men der er ét punkt, hvorpå alle mennesker kan kræve ligestilling – der er én af de menneskeskabte ting, der gør en tigger og en Rockefeller jævnbyrdige, den dumme og en Einstein jævnbyrdige og den uvidende og universitetsrektoren jævnbyrdige. Jeg taler om retten, mine herrer.”
”Dræb ikke en sangfugl”, s. 715.

Harper Lee kom i 1926 til verden i den lille by Monroeville i den amerikanske sydstat Alabama. Hendes far var advokat, lokalpolitiker og medejer af en lokal avis, mens moderen kæmpede med psykisk sygdom og mest holdt sig inden døre. 

Hendes barndomsven og nabo i Monroeville var den senere litterære superstar Truman Capote, som Lee var researchassistent for under arbejdet med hans klassiker ”Med koldt blod” (1966). De to blev nære venner og kunne identificere sig med hinanden, da Lee var en drengepige, og Capote af byens jævnaldrende blev anset for at være en tøsedreng. 

Efter high school studerede Harper Lee jura på college i Alabama, men undervejs i studierne blev hendes interesse for litteratur og skrivning så stor, at hun valgte at droppe ud og flytte til New York. Her forfulgte den nu 23-årige Lee drømmen om at blive forfatter. Efter flere år med økonomisk smalhals fik den unge forfatterspire en mæcen, som gav hende mulighed for at fordybe sig i arbejdet med debuten ”Dræb ikke en sangfugl”, som udkom i 1960. 

”Dræb ikke en sangfugl” blev en overvældende stor succes og vandt den prestigefyldte Pulitzerpris i 1961. Alligevel valgte Harper Lee ikke at følge op på bestselleren. I stedet forlod hun New York og flyttede hjem til Monroeville, hvor hun kunne være i fred for pressen. 

Så blev der stille. Som en anden kendt amerikansk forfatter med en stor klassiker på samvittigheden, J.D. Salinger, isolerede det litterære ikon sig og udgav ikke mere. Dermed troede man, at der var sat punktum for et enormt kort, men betydningsfyldt forfatterskab. Pludselig skete der så noget i foråret 2015: Lees forlag HarperCollins annoncerede opfølgeren til hendes debut, ”Sæt en vagtpost ud”, som angiveligt skulle være blevet fundet af hendes advokat i en bankboks. Straks blev der spekuleret i, om den nu 89-årige Lee faktisk ønskede at få udgivet det gamle manuskript, eller om hun var blevet kørt over af grådige forlagsfolk. Bogen blev dog godt modtaget, og folkene omkring Lee udsendte dette statement fra forfatteren: ”I’m alive and kicking and happy as hell with the reactions to Watchman.” (”Jeg er spillevende og fandens glad for reaktionerne på ”Sæt en vagtpost ud””. Alexander Alter & Serge F. Kovaleski: In statement, Harper Lee backs new novel. The New York Times, 2015-15-07). 

Dræb ikke en sangfugl

”’Scout,’ sagde Atticus, ’ordet 'nigger-elsker' er en af de vendinger, der ikke betyder noget som helst – akkurat ligesom snothas. Det er lidt vanskeligt at forklare, men uvidende og lumpne mennesker benytter det gerne, når de mener, at der er en, der sætter negre højere end dem selv.’”
”Dræb ikke en sangfugl”, s. 377.

Harper Lees debut om kampen for retfærdighed og etnisk lighed i en fattig amerikansk smalltown er en af det 20. århundredes største klassikere. Romanen er et monument over den gryende afskaffelse af den adskillelsespolitik, som i dag synes aldeles uforståelig, men som i sin tid var en fasttømret del af hverdagen i store dele af USA. 

”To Kill a Mockingbird” fra 1960 (”Dræb ikke en sangfugl”, 1962) skaber et mikrokosmos af hele Syden under 1930’ernes amerikanske depression i den fiktive by Maycomb. De vigtigste karakterer er bogens seksårige jeg-fortæller Jean Louise Finch (Scout), hendes ældre bror Jem samt deres far Atticus, advokat og enkemand. Sammen med den ferierende Dill bruger børnene første del af bogen på deres fascination af byens uhyggelige eneboer Boo Radley, som de dog aldrig får at se. 

51516176

I anden del tager Atticus Finch en sag, hvor han skal forsvare Tom Robinson, en sort mand, som er anklaget for voldtægt. Alene at forsvare en sort mand er nok til at blive marginaliseret i den lille by, og Scout og Jem (og Dill) bliver kaldt ”nigger-elskere” af byens øvrige børn på grund af faderens engagement i sagen. I et dramatisk klimaks må de tre børn oven i købet tale en folkemængde fra at lynche Robinson, mens faderen i retssalen får pillet anklagerne mod den anklagede fra hinanden. 

Selvom Robinsons uskyld bliver gjort tydelig for enhver via Atticus Finchs forsvar, bliver den sorte mand alligevel kendt skyldig. ”Offeret”s far er dog fyldt med hævntørst, da Finchs forsvar har fået ham til at fremstå alkoholiseret, utroværdig og løgnagtig. Derfor angriber han en aften Scout og Jem, hvor den mystiske Boo Radley pludselig dukker op og redder børnene. 

”Dræb ikke en sangfugl” giver via et sæt barneøjne indblik i, hvor uretfærdig og amoralsk det gamle syd behandlede efterkommerne af de amerikanske slaver. Bogen viser, hvordan racismen var en fast bestanddel af selv retsvæsnet i et land, hvor ”All Men are created equal”, som det hedder i den amerikanske forfatning. Samtidig rummer fortællingen plads til magi og heltedåd via Boo Radley, som iagttager det lille samfund på afstand og først træder til, når det virkelig gælder.