Genremæssigt skriver Harper Lee sig ind i den amerikanske subgenre Southern Gothic, som regnes for en underkategori af gotisk litteratur. Som navnet antyder, er det kun litteratur, som finder sted i det sydlige USA, der betegnes sådan. Forfattere inden for denne genre undersøger i vid udstrækning sociale og racemæssige forhold i stater som Tennessee, Mississippi og hos Harper Lee, Alabama. Det er især den gamle ordens (raceadskillelse og markante sociale skel) møde med nye tider, som bliver udgangspunktet i denne litteratur.
I Harper Lees to romaner er det især udviklingen i kampen mod raceadskillelsen, som bliver det karakteristiske tema for forfatterskabet. I ”Dræb ikke en sangfugl” er det det svære arbejde med at sikre sorte amerikanere i syden retssikkerhed, som skildres, mens det i ”Sæt en vagtpost ud” er bestræbelserne på at afvikle et raceadskilt skolevæsen, som bliver handlingens udgangspunkt.
Mens Southern Gothic handler om konkrete historiske forhold for sorte og hvide, for de undertrykte og de privilegerede, er der også i genren tradition for at inddrage mystiske, overnaturlige og groteske elementer. Hos Harper Lee kan man f.eks. i ”Dræb ikke en sangfugl” opleve unaturligt snevejr, uforklarlige brande og en mærkværdig sagnomspunden figur som Boo Radley.
De litterære skildringer af det amerikanske syd i Southern Gothic er i høj grad med til at skabe omverdenens forestilling om regionen og kulturen. Genren har tjent til at sætte lys på uomgængelige problemer og uretfærdigheder, men har på sin vis også været med til at skabe et fortegnet billede af de sydlige amerikanske stater som irrationelle områder, hvor uhyrlig ondskab lurer i det ukendte. Historien viser, at det billede ikke er grebet ud den blå luft, men litteraturens portrætter har også været med til at avle fordomme blandt mere liberalt indstillede i de amerikanske nordstater. Hos Harper Lee er det i kraft af Boo Radley dog også godheden, som lurer uset i mørket.