Masken

Citat
”Begejstrede over vores fund prøvede vi forskellige masker på efter tur, vi lo til hinanden som svin, brægede som gedebukke og brummede som bjørne; aldrig er der så hurtigt opstået så munter en stemning som den dag, stormen forærede os containeren.”
”Masken – fortællinger”, s. 25.

Sigfried Lenz’ 2012-udgivelse ”Die Maske” (”Masken”, 2012) består af fem noveller, der alle kredser om kunsten og forholdet mellem virkelighed og fantasi.

Titelnovellen ”Masken” handler om den unge mand Jan, der holder sommerferie på en ø hos sin bedstefar. Efter et uvejr finder Jan og en gruppe mænd en stor kasse fyldt med kinesiske masker – fortrinsvis dyremasker. Mændene tager dem på og går på byens lokale bar. Maskeraden spreder sig, og inden længe er alle gemt bag en fantasifuld dyremaske. Pludselig kan øens beboere se hinanden i et nyt lys. Gammelt nag kan glemmes, og kærlighed kan opstå. En kort stund virker alt muligt, alt foranderligt. Men så kommer de lokale betjente og forlanger maskerne tilbageleveret, og uden masker er intet glemt. Hovedpersonens flirt med den smukke Lene synes også at afhænge af maskerne, for som hun siger ”Hvad enten du tror det eller ej, så var du en anden med maske på, Jan” (s. 51). Måske blev Jan den, hun drømte om, når han var gemt bag masken. I hvert fald ender novellen med, at Lene river dragemasken af Jan, smider den i pejsen og forlader øen for altid uden at sige farvel. Novellen åbner således for eksistentielle spørgsmål som: Findes der et virkeligt, maskeløst jeg? Og er øboerne mest virkelige med eller uden masker?

29448256

I novellen ”Rivaler” tematiseres forholdet mellem realisme og fantasi på en anden måde. En museumskustode stjæler sit yndlingsmaleri ”Antonia med det blå sjal” og forelsker sig i kvinden på maleriet. Detlevs kone Sandra bliver mere og mere jaloux over forelskelsen i den fiktive kvinde og flænger til sidst maleriet. Således åbner også denne historie for overvejelser om forholdet mellem virkelighed og illusion, hvilket novellen ”Udkast”, der handler om et ægtepars udarbejdelse af en fiktion om den søn, de aldrig fik, også gør.

De fem fortællinger er enkle, tonen lavmælt, næsten underspillet. Men trods enkelheden rummer fortællingerne alle mere end blot deres historie. Bag hver historie gemmer sig nemlig tanker og overvejelser over både kunst og eksistens, der udfordrer læseren til at gå på jagt efter betydninger, der ikke står direkte på linjen.