Hernán Rivera Letelier blev født i 1950 i byen Talca i Chile, men voksede op i minebyen Algorta i den nordlige del af landet, hvor hans far arbejdede i salpeterminen. Da minen lukkede, flyttede familien med fem børn til byen Antofagasta. To uger efter ankomsten døde Leteliers mor døde af et edderkoppebid. Familien blev delt op, flere af børnene blev afsat til tanter og faren forsvandt. Den 11-årige Letelier blev boende alene i Antofagasta i en hytte i tilknytning til en kirke. Han levede af at sælge aviser, som gav ham nok til mad og endda til at gå i biografen, og her udviklede han sin store glæde for filmmediet. Han flyttede lidt rundt og begyndte at arbejde som bud for et kemikaliefirma og i en elektronikforretning.
Som 19-årig begav han sig af sted på en treårig rejse rundt i Sydamerika, og han rejste og boede i Chile, Peru, Bolivia, Ecuador og Argentina. ”Det var på den tur, at jeg besluttede mig for at blive verdens bedste forfatter,” har han senere udtalt (Mariá Ignacia Rodríguez: Este mundo es una gran humorada. Letras.s5, tilgået 2014-06-17). I 1973 arbejdede han for forskellige mineselskaber og læste til lærer på aftenskole. I 1974 giftede han sig med Maria Soledad Perez, da han var 24 og hun var 17. I dag har parret fem børn og bor i Antofagasta.
Letelier debuterede i 1987 med digtsamlingen ”Poemas y pomadas”, der udkom i 500 eksemplarer, som han selv delte ud på cafeer og barer. I 1994 udgav han sin første roman ”La reina Isabel cantaba rancheras”, der blev hans store gennembrud og gav ham den nationale chilenske bogpris Premio Consejo Nacional de Libro. Den pris vandt han igen i 1996 for romanen ”Himno del ángel parado en una pata”, som for alvor konsoliderede hans karriere som forfatter. Han er blevet oversat til adskillige sprog.
Letelier er agnostiker, ”Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror at Gud tror på mig,” har han spøgefuldt udtalt i et interview (Mariá Ignacia Rodríguez: Este mundo es una gran humorada. Letras.s5, tilgået 2014-06-17).