Letelier har udtalt, at han drømmer om en stil der blander: ”Juan Rulfos magi, Gabriel García Márquez’ vidundere, Cortázars legesyge, Carlos Fuentes’ forfinethed og Borges’ intelligens” og det er ikke forkert at sige, at Letelier er beslægtet med sine sydamerikanske kolleger, sammen med den peruvianske forfatter og nobelprisvinder Mario Vargas Llosa (Wendy Perez Selene: Juan Rulfo es uno de mis dioses: Hernán Rivera Letelier, Premio Alfaguara. CNN Mexico, 2010-03-22).
Mexicanske Juan Rulfo, som Letelier omtaler som ”sin gud”, udgav ét hovedværk i sin livstid: romanen ”Pedro Páramo” fra 1955, en stemningsfuld og uhyggelig historie om en mand, der vender tilbage til sin mors fødeby for at finde sin far, men kun møder spøgelser og gengangere. Også colombianske Gabriel García Márquez hylder Rulfo som sin store læremester, og han kunne efter sigende citere hele ”Pedro Páramo”. Márquez er hovedkraften bag den sydamerikanske magiske realisme, der blander socialrealisme og fantastik, en tendens man også ser i Leteliers forfatterskab. Med argentinske Jorge Louis Borges deler Letelier det at sætte fortællingen i centrum for sine historier.
Hvis man skal pege på en ikke-sydamerikansk forbindelse, kan man nævne svenske Torgny Lindgren, en af Sveriges største nulevende forfattere, der også beskriver livets grumme bagsider og det nødvendige selvbedrag med overbærenhed og empati.