Letelier skriver om det han kender, livet i det nordlige Chile i de fattige minebyer, hvor stort set alle hans romaner finder sted. Letelier beskriver med indignation de chilenske minearbejderes kår, nogle gange portrætterer han større strejker og voldelige sammenstød mellem minearbejdere og regeringstropper, hvor han blander fiktion med virkelige begivenheder. Han må, som så mange andre sydamerikanske forfattere, siges at have en social og socialistisk agenda med sine bøger. Derudover spiller kærlighed, sex og ægteskab en stor rolle i hans værker, ligesom hans store interesse for filmmediet ofte kommer til udtryk.
Samtidig er han interesseret i litteratur som sprog og fantasteri og kan i sin metaforbrug svinge sin skrivepraksis op på et poetisk niveau. Hans virkelighedsskildring kan være nærmest magisk uden at gå helt over i den magiske realisme, og han har altid stor sympati med sine karakterer, som han fremstiller nøgternt, uden at dømme dem. Der er en vis nostalgi i hans værker, over affortryllelsen af verden, og en længsel mod hans barndoms verden, før tv’ets fremkomst og før Pinochets statskup.