Den tredje af Jørgen Leths erindringsbøger om ”Det uperfekte menneske” skildrer de tragiske hændelser, som ramte Haiti i forbindelse med jordskælvskatastrofen i januar 2010, hvor op mod 200.000 mennesker mistede livet. I den første tredjedel af ”Et hus er mere end en ting” fra 2015 beskriver Leth alle de ting, han ikke var i stand til i særlig detaljeret grad at genfortælle i for- og efterordet til ”Haiti – Kuppet, faldet, katastrofen” fra 2010, hvor jordskælvet og dets følger stadig var for tæt på.
Jørgen Leth begynder efter et indledende digt med at erklære, ”at det er vigtigt at huske alt fra de dage, der indrammede det øjeblik, hvor et godt gennemprøvet hverdagsliv pludselig forsvandt” (s. 9), hvorefter han stykker en beskrivelse af dagene før og efter katastrofens indtræf sammen. Han bruger egne noter, producer Marianne Christensen, som var sammen med Jørgen Leth i de skæbnesvangre dage, han vender tilbage til gamle mails, han har sendt til journalister og bekymrede pårørende og får på den måde stykket en sammenhængende beretning sammen. Vi hører om de arbejdsomme dage inden skælvet (arbejdet med filmen ”Det erotiske menneske” var i fuld gang), vi får beskrevet katastrofen og evakueringen fra først Leths hjem og siden den FN-base, hvor han selv og resten af selskabet finder ly i de kaotiske dage omkring 12. januar 2010.
Den resterende del af bogen er klassisk Jørgen Leth: Møder med kendte venner og kunstnere, som ryster ham i hans grundvold (på den gode måde), nøgternt-æstetiske beskrivelser af restauranter, madvarer, jakkesæt og smukke (mørke) kvinder. Alt sammen beskrevet hudløst ærligt uden tanke på læserens indtryk af virkelighedens Jørgen Leth. Han beskriver f.eks., hvordan han blot vinker til sin haitianske kæreste, da han i jeep passerer hende få timer efter jordskælvet. Ikke noget med at spille helt her. I ”Et hus er mere end en ting” fremstår Jørgen Leth som en sårbar og egoistisk eksistens, som alligevel gennem sin konsekvente ståen ved sig selv formår at vinde læserens sympati over på sin side.