Haiti – Kuppet, faldet, katastrofen

Citat
”Haiti er på en måde som et Døende Paradis. Haitianerne er blevet verdens spedalske. Urørlige. Dette folk med en bevidsthed om en gloriøs fortid som den første sorte republik efter det første velgennemførte slaveoprør mod Europas stærkeste magter. Nu en nation, som tigger om almisser...”
”Haiti – Kuppet, faldet, katastrofen”, s. 162.

Jørgen Leth har i årtier rapporteret fra Haiti til danske medier. Han har boet i landet i en lang årrække og ”Haiti – kuppet, faldet, katastrofen” (2010) er baseret på tidligere tekster. Bogens første del er den tidligere udgivne ”Historier fra Haiti. En Ø-stat i Caribien” (2000) om balladen om militærets kup mod den nyligt demokratisk valgte præst og folkehelt Aristide, der måtte flygte i eksil i 1991 for i 1994 at vende tilbage efter en amerikansk militærinvasion. Anden del omhandler tiden fra 2000-2005, og denne del af bogen er baseret på Jørgen Leths artikler i Weekendavisen, Politiken og Jyllands-Posten. Efter fra 1996 at have været afløst af René Préval indtog Aristide igen præsidentembedet fra 2001 til 2004, hvor han til sidst blev tvunget til at gå af på grund af folkelige opstande. Bogen er således med Aristide som centrum en bog om storhed og fald for præsidenten i den nordlige halvklodes fattigste land, en failed state, hvor den ludfattige befolkning er overladt til sig selv uden nogen form for hjælp fra offentlige institutioner.

28234236

Jørgen Leth dækker begivenhederne gennem en række subjektive reportager, interviews og essayistiske overvejelser. Med dybt kendskab og med en vis indforståethed beskriver han spillet om magten og samfundets strukturer med skarpe og ind i mellem humoristiske iagttagelser af livet blandt Haitis overklasse. Leth lægger ikke skjul på sin beundring for Aristide, den lille mands mand, men er heller ikke blind for den diabolske side af den venstreorienterede præst, der til sidst opførte sig som en Jesus-figur med en blodtørstig hob i ryggen.

Bogens undertitel indikerer, at den også omhandler jordskælvet i 2010, men læserne må nøjes med Jørgen Leths for- og efterord, som bærer tydeligt præg af at være skrevet kort efter den ufattelige naturkatastrofe. Her må Leth ty til bibelcitater for at beskrive det, han selv finder ubeskriveligt: ”Der er nogle, der kan fortælle, Jeg mærker, at jeg ikke kan endnu. Jeg var for tæt på. Har mistet grebet.” (s. 14). På trods af dette udsagn hæfter han dog en dækkende e-mail til ejeren af det sammenstyrtede hus, Jørgen Leth boede i indtil jordskælvet indtraf, ind i forordet, og i efterordet har han alligevel overskud til at se fremad og oven i købet med forsigtig optimisme.