jeg piller skallen af
jeg spiser det
jeg kan godt lide æg…”
”Hvordan de ser ud”
Fra og med “Sportsdigte” finder Leth en stil som er enkel og cool. Det handler om at fjerne alle ornamenterne i sproget – ingen metaforer eller andre snørklerier. Leth beskriver selv sin æstetik i bogen “Historier om nyere nordisk litteratur og kunst” med ordene: “Jeg ser, hvad der sker; jeg ser, hvad der sker, hvis jeg gør det og det.” (side 43). Det handler for Leth om at registrere virkeligheden. Men ikke bare som en udenforstående forsker, man må gerne gå ind og være en medskaber. Til gengæld nytter det ikke noget at prøve at forklare eller fortolke det, man observerer. Meningen er ikke et element, som Leth arbejder med i sin digtning. Ej heller i sine film i øvrigt. Disse er først og fremmest observationer og ikke forsøg på at forstå eller fortolke noget.
Det metafiktive digt “De trivielle dagligdags ting ” fra digtsamlingen “Hvordan de ser ud” (1987) handler om hvordan man ser – og hvordan man beskriver, hvad man ser – således at der kommer et digt ud af det:
“De mest trivielle dagligdags ting
de mest trivielle dagligdags ting (aftørre skabe i køkkenet med våd klud) fortælles dramatisk (melodramatisk) med kamera – de dramatiske, spændingsmættede scener fortælles med uinter-
esseret, køligt kamera
alt er koreograferet sådan at man kan tænke på alt muligt andet undervejs.”
De simple hverdagsting observeres og sættes ind i en kunstnerisk ramme – så har man et digt. Det handler om at aftvinge nuet et par enkle linjer. I “Historier om nyere nordisk litteratur” beskriver Leth, hvordan han ikke har noget politisk eller filosofisk program, han vil overbevise nogen om. I stedet drejer det sig om at “skrive i tomheden, at skrive fra de mest simple forudsætninger, man kan forestille sig: nemlig, at man sidder hér og prøver på at aftvinge øjeblikket nogle ord. Det er sådan set det, der foregår. Dét er et ritual, synes jeg. Og det er en måde at ritualisere virkeligheden eller sit liv på”. (side 45.)
Det er ofte de helt simple hverdagshandlinger, han sætter på digterisk form. Som i digtet “Det er et hårdkogt æg” fra samlingen “Hvordan de ser ud” (1987), hvor Leth beskriver helt nøgternt, hvordan han spiser et æg.