Ud over digtene er der et fyldigt prosaspor i Leths forfatterskab. Han har skrevet en række bøger om, hvordan hans film er blevet til. Blandet andet “Filmmaskinen” fra 1979. I denne bog præsenteres dokumenter fra arbejdet med mange af Leths film, bl.a. ansøgninger, researchrapporter, interviews plus diverse notater. Bogen er en underlig samling af effekter, men lader sig alligevel læse som et selvstændigt værk, der handler om idéer: Om at konceptualisere og beskrive en idé. Bogen er et møde med den kunstneriske proces. Et studie i hvorledes en idé bliver til et færdigt kunstværk. Det samme gentager Leth i bogen “Michael Laudrup – En film bliver til” fra 1993, der handler om arbejdet med hans film om den danske fodboldspiller.
“Den gule trøje i de høje bjerge” (1995) er Leths bog om Tour de France og hans mange oplevelser med det legendariske cykelløb. Bogen består af en række små tekster, der handler om enkelte øjeblikke, episoder eller ryttere i løbet. Der er ingen kronologi, ingen udvikling eller overordnet forståelsesramme imellem de forskellige historier. Gyldendal ville meget gerne redigere i den heterogene tekst, men Leth nægtede dette og skrev et langt brev til forlaget, hvori han forklarede, hvorfor teksten blev nødt til at blive udgivet, som han havde indleveret den. Han skrev blandt andet: “Jeg ved godt det rummer grumsede materialer, en blanding af reportage, sekunddecimaler, refleksioner, erindringer, adjektiver (men ikke de værste), men hvad er der egentlig galt – rent kunstnerisk – ved at stille disse materialer over for hinanden.” Dele af brevet er gengivet i “Historier om nyere nordisk litteratur” (side 43). Leth fik det, som han ville have det, og den færdige bog understreger hans kunstsyn. Han vil ikke gøre stoffet lækkert og sammenhængende. Det disparate, tilfældige og fragmenterede er ofte tættere på virkeligheden end det bearbejdede.