Det gør ikke noget

Leths digtsamling “Det gør ikke noget”, der udkom i 2006 efter skandalen, er ikke en slagen mands digte. Der er tværtimod masser af liv og kraft i den aldrende mands lyrik. Skandalen har ellers sat sig et par spor i digtene. Der spørges for eksempel til forskellige kulturers opfattelse af rigtigt og forkert i digtet “Hvad er forbudt her”. I digtet “Tiden gået i stå” undersøges den hvide koloniherres påståede ret til at tage sine ansattes døtre: 

“Hun er en dejlig slave

han nyder at hun er hans

han ejer hende

han vender hende om

så hun ligger på ryggen

og han knepper hende…” (side 100) 

26249821

Leth har åbenlyst ikke tænkt sig at lægge bånd på sin herremandserotik. Der er i digtene ingen tegn på, at han har kapituleret over for alle dem, der vil have ham ned med nakken. Han bliver ved med at lege med sort-slave/hvid-herre-balancen. For Leth er det en meget konkret leg med erotikken og sensualiteten. Nogle gange er det nok med antydninger som i digtet “Her i denne by”, hvor Leth sidder på en café og har en meget lavmælt og ordløs flirt med en fremmed kvinde, der sidder med ryggen til. Men selvom hun sidder med ryggen til kommunikerer de, fordi selv hendes ryg er veltalende, som det konstateres: 

”Efter den umærkelige dans

rejser hun sig og er klar

til at gå bort i regnen

en lørdag eftermiddag i Pisa

hun vender sig halvt og

nikker med et smil” 

Leth observerer og æstetiserer simple hændelser som et blik på en café. Han gør dem til sensuelle oplevelser ladet med en erotisk stemning.

Erindringsbogen “Det uperfekte menneske” indledes med dette gode råd fra en far til en søn: “At se. En fader siger til sin søn, inden denne drager ud på sin første udenlandsrejse: “Husk nu at bruge dine øjne, søn.” Sønnen skal bruge sine øjne til at se med. Han skal ikke glemme at se. Han skal opleve verden med sine øjne. Med sit syn.” (side 5). Han har gennem sin kunstneriske praksis gjort hvad hans far rådede ham til. Han har brugt sine øjne, han har set.