Guldet på havets bund

I 2007 kom anden del af Leths erindringer i bogen “Guldet på havets bund.” Her forsætter digteren med at fortælle om sit liv og om de mange mennesker, han har mødt på sin vej. Leth bruger meget plads på at beskrive skandalen med sine egne briller – et par år efter den værste storm har lagt sig. Desuden har han en række refleksioner over, hvordan Michael Rasmussen faldt i unåde med diverse dopingbeskyldninger og derfor måtte en forfærdelig tur igennem mediemøllen. Der er mange lighedspunkter mellem de to historier, og Leth bruger sagen til at understrege, hvor vigtigt det er at kende sine facts, før man offentligt fordømmer en person.

Leth fortæller også flere historier fra Haiti i anden del af sine erindringer. Han fortæller om de politiske spændinger, som der altid er mange af i den ustabile østat. Om kuppet på Aristide og om danske sømænd der bliver sat i fængsel af korrupte politi- og embedsmænd for løsepenge. Men det handler ikke kun om politik, menneskene på Haiti er stadig fascinerende for Leth. Således hører vi om en ung pige, der dør og vender tilbage som zombie, og vi hører også mere om forholdet til Dorothie, som er en Leths ekskærester på den lille ø. Leth fortæller, at han virkelig har fundet ro på denne mærkelige ø. Det er her, han vil bo resten af sit liv.

“Guldet på havets bund” er anlagt som en mere konventionel erindringsbog end “Det uperfekte menneske”. Man får her en fornemmelse af, at Leth har følt et behov for at skrive resten af sine historier ned, før det er for sent. Således er bogen mere end fortælling om, hvordan forskellige begivenheder fandt sted, end den er en iscenesættelse af et kunstnerliv. Iscenesættelsen af den geniale ener, som Erik Skyum-Nielsen kalder Leths projekt i erindringsbøgerne (Information, 2007-10-14), er mere udtalt i første del, fordi man her får oprullet hele barndommen.

Leth etablerer i bogen et billede af en mand, der har fuldstændig kontrol over de veje livet tager, eller også er det en mand, der formår at tilpasse sig lynhurtigt til nye begivenheder. En mand der eksempelvis ikke lader sig knække af en omgang prostatakræft. I stedet arbejder han videre, mens han er under behandling. Men mens kræften ikke formåede at knække ham helt, lagde den en dæmper på en central del af hans virke: hans libido. Men en gammel erotiker som Leth kan ikke blive slået ud af en omgang prostatakræft. Han bliver ved med at leve og med at opsøge nye udfordringer. På bogens sidste sider beretter han således om sin seneste erobring. Selve beskrivelsen er afmålt og nøgtern i sin stil, som alt andet han har skrevet. Men han reflekterer også over, hvad det vil sige at bruge sit eget liv som et grundstof i sin egen kunst. En refleksion over forholdet mellem liv og værk. En distinktion Leth igen og igen har forsøgt at opløse, således at værk bliver liv og liv bliver værk.