En af Kristian Leths egne litterære helte er den engelske digter, billedkunstner, mystiker og revolutionær William Blake (1757-1827). Blake var både som illustrator og forfatter stærkt optaget af Bibelen og kristendommen – og havde et radikalt syn på den etablerede kirke og den patriarkalske gud, der vakte opsigt i hans samtid. Ord som ‘seer’ og ‘profet’ er jævnligt blevet brugt om ham. I hans samtid blev han opfattet som sær og halvgal, og det er først lang tid efter hans død, at han blev anerkendt som en visionær digter. Blake selv brugte kristendommen til at opnå direkte kontakt til det åndelige – og han lod sig inspirere kunstnerisk af de åbenbaringer, han oplevede.
Allerede i Leths digtsamling “Besværet” bliver Blake nævnt i et digt: ”Kaptajn Klos drama / William Blakes hjerne / at sætte sig det for / at sætte sig selv for / et formål bliver / sludder, slanke kvinder / gør os opmærksomme / på sporet, falder / over noget der stikker / ud fra under bordet” (s. 26). En del år senere døbte han sit band The William Blakes, der udgav deres første plade i 2008. Interessen for det mystiske og det religiøse har Leth helt klart til fælles med Blake.
Blake levede i den kunstneriske brydningstid romantikken, der var en reaktion mod de fornuftsbetonede tankestrømme i oplysningstiden. I romantikken satte man følelser og fantasi og indre oplevelser over fornuften og intellektet. Et tilsvarende oprør er at spore i Kristian Leths forfatterskab, især i digtsamlingen ”Før og efter videnskab” og romanen ”Mithos”, hvori han reagerer mod den videnskabelige, rationelle tænkning, som han ikke mener er fyldestgørende for at forstå verden. Som Blake sætter han lidenskab over videnskab.
Hvor digtene i Kristian Leths første og tredje digtsamling fremstår som klassiske i den forstand, at de ikke eksperimenterer med form og ord i samme grad som mange af Leths samtidige forfatterkolleger, så er hans anden bog i langt højere grad rig på sproglige og formmæssige eksperimenter. Digtene i denne bog har visse sproglige ting tilfælles med f.eks. Lars Skinnebachs polemiske lyrik.
Romanen ”Mithos” kan sammenlignes med en moderne klassiker inden for fantasy-genren, amerikanske Ursula K. Le Guins ”Troldmanden fra Jordhavet” fra 1968, der handler om drengen Gæt, der vokser op i øriget Jordhavet og oplæres i troldmændenes mysterier. Med erindringsbogen ”En vej ud af tågen” kan Kristian Leth siges at komme i selskab med forfattere som Karl Ove Knausgård og Linn Ullmann, som også har beskæftiget sig med det autofiktive og med skildringer af en ikke ukompliceret relation til en ikke altid så nærværende far. I en dansk sammenhæng har forfatter og billedkunstner Kaspar Bonnén skildret sin relation til sine forældre i bøgerne ”Ind til min mor” (2016) og ”Bag om min far” (2020).