portræt af Kristian Leth
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kristian Leth

Cand.mag. Line Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014. Opdateret af cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, oktober 2022.
Top image group
portræt af Kristian Leth
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Indledning

Kristian Leths talent peger i mange retninger – han er nemlig både forfatter, musiker, forsanger, skuespiller og har skabt sig en karriere som vidende formidler, der jævnligt kan opleves i diverse tv- og radioprogrammer. Leth debuterede i 2002 med en digtsamling og har siden udgivet flere bøger med lyrik, fantasy-romanen ”Mithos”, faglitteratur og kortprosabøger, der tager udgangspunkt i egne erindringer. 

 

134454911

Blå bog

Født: 27. marts 1980 i København.

Uddannelse: DR's talenthold og Forfatterskolen, 2002. 

Debut: Land. Gyldendal, 2002.

Priser: DR’s Sprogpris, 2013. KLF, Kirke & Mediers buket for god formidling af etik og trosstof, 2014. Prix Radio-prisen Årets musikprogram for de fire programmer ’Kristian Leth og Outsideren’ på DR P2, 2017.

Seneste udgivelse: En tid med mirakler. Gladiator, 2022.

Inspiration: Brian Eno, David Byrne, Astrid Lindgren, Hayao Myiazaki, Ursula K. Le Guin.

 

 

 

 

 

Kristian Leth taler om "En tid med mirakler" med litteraturformidler Sarah Hvidberg i Forfatterstafetten: 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Jeg har spist for meget æg / jeg har hjemve / Hvis ikke virkeligheden er / mystisk / så forstår jeg den ikke.”
“Lascaux” fra ”Før og efter videnskab”, s. 51.

Kristian Leth blev født i 1980 som søn af digteren Jørgen Leth og skuespilleren Hanne Uldall. Han kommer fra en kunstnerisk familie, der bl.a. også tæller filminstruktøren Asger Leth, Kristians bror. Man kan støde på Kristian Leths navn inden for flere forskellige brancher, for han har både optrådt som skuespiller i bl.a. ungdomsgyseren “Midsommer", som tv-vært i musikprogrammet Liga.dk, som musiker i bandet The William Blakes og som forfatter til digtsamlinger, fagbøger og prosabøger. Leths diskografi er endnu større end bibliografien, og mellem sine første tre digtsamlinger – hhv. “Land” (2002), “Besværet” (2008), “Før og efter videnskab” (2014) – nåede han at lave sit eget pladeselskab, Speed of Sound, udgive mere end seks plader, lave titelsange til danske tv-serier og sætte musik til flere af sin fars film, bl.a. “Det erotiske menneske” og “De fem benspænd” – og meget andet.

Kristian Leth debuterede som digter i 2002, samme år som han blev færdig på Forfatterskolen i København, hvor Hans Otto Jørgensen på daværende tidspunkt var rektor. Efter Forfatterskolen kom Kristian Leth på DR’s Talenthold, som er en toårig uddannelse på DR for unge talenter. I DR-regi har han sidenhen modtaget flere priser for sin lette formidling af tungere temaer som klassisk musik, åndelighed og religion – emner han efter eget udsagn har været interesseret i siden 10-12-års alderen. En af de prestigefulde priser, som Kristian Leth har modtaget, er Prix Radio-prisen for årets musikprogram, som han blev tildelt i 2017 for podcastserien ”Kristian Leth og outsideren”, der handler om Glenn Goulds to indspilninger af Johann Sebastian Bachs ”Goldbergvariationerne”. 

Der er ingen tvivl om, at Leth er en intellektuel kunstner i konstant bevægelse og desuden en kyndig bruger af det danske sprog. Ikke desto mindre har han udelukkende skrevet sange på engelsk i bandprojekterne Baron Criminel og The William Blakes, indtil han i 2012 sprang ud som soloartist på pladen “Hjemad”, der består af ni dansksprogede sange. I et interview med Politiken i forbindelse med “Før og efter videnskab” luftede Leth, at han skrev på en roman – hans første af slagsen: “Den bog, jeg er i gang med at skrive nu, er en fortælling med mange forskellige spor. Mange sider, meget ambitiøst og alt muligt pis.” (Jakob Dybro Johansen: Kristian Leth: Musikken er min pause, der giver liv til litteraturen. Politiken, 2013-08-03). Arbejdet resulterede i 2017 i fantasy-romanen ”Mithos”. 

Kristian Leth er gift med filminstruktør Tea Lindeburg, som han har tre børn sammen med. Familien har siden 2014 været bosat i Brooklyn i New York City.

Land

vinden løfter dit hår / og lader det falde igen / vinden løfter dit hår / dine hænder er i lommerne”.
good morning, islands brygge”, fra “Land”, s. 10.

I 2002 debuterede Kristian Leth med digtsamlingen “Land” på forlaget Gyldendal – samme år, han blev færdig på Forfatterskolen i København. På forsiden af bogen ser man forfatteren, dengang 22 år gammel, iscenesat som et klassisk, farverigt Andy Warhol-serigrafi. Bogen fylder 33 sider og har et kvadratisk format som en singleplade. Det er formodentlig ikke tilfældigt, for flere af digtene i samlingen har musikalske referencer – f.eks. digtet “This charming man”, hvis titel er direkte taget fra musikeren Morrisseys sang af samme navn. Morrissey synger bl.a.: “I would go out tonight, but I haven’t got a stitch to wear”. I Leths digt lyder det i modereret version: “mine håndled er tynde / mine håndflader vendt opad / i en gestus / i would go out tonight / men min hals er helt tør / punctured bycykle“ (s. 18).

24371689

I digtet “vi vil altid have firenze” (s. 21) – der i øvrigt refererer til det berømte citat fra filmen “Casablanca”, hvor Humphrey Bogart og Ingrid Bergman skilles med ordene “We’ll always have Paris” – sender forfatteren hilsner til musikeren Brian Eno. Der citeres ordret fra sangen “Dead Finks don’t talk” med linjerne: “oh cheeky cheeky / oh naughty sneaky / you’re so perceptive / and i wonder how you knew”. Der er flere både direkte og indirekte referencer til især musik – og dette kan læses som en hyldest til forfatterens (og musikerens) musikalske helte.

“Land” er på flere måder en letlæselig og ungdommelig digtsamling med popkulturelle referencer – og flere lag for den omhyggelige læser. Digtene sværmer om klassiske temaer som forår, forelskelse, sanselig natur – sol, lys, himmel, sand – et jeg og et du. Samtidig er der en rød tråd i de enkle digte, da flere af dem tager udgangspunkt i byer og geografiske steder i verden – fra Islands Brygge til Californien til Japan til Marrakesh til Kina. Der er ingen fast rytme eller metrik i digtene, ingen rim, men til gengæld anvender Kristian Leth af og til gentagelsesmønstre, som også kan læses som en hilsen til musikken – jf. omkvæd og repeterende linjer – der senere er blevet en af Leths leveveje. 

Besværet

”En kvindes øjenlåg vibrerer / hun sidder i et tog / himlen er fyldt med skyer / (her opløses digtet)”.
”Besværet”, s. 15.

Seks år efter debutdigtsamlingen udgav Kristian Leth den mere fortættede og abstrakte digtsamling ”Besværet” (2008) på det lille forlag After Hand. Digtene fylder 37 sider og ligner på lang afstand korte prosastykker.

27344194

Hvor digtene i ”Land” ikke havde en gennemgående form og rytme, fremstår digtene i ”Besværet” nærmest som en lang fabulerende og associerende tekst. Der er bogstavrim, opremsninger, metakommentarer, sætninger, der hænger sammen på abstrakt vis og små narrative brudstykker – læs f.eks. her: ”han prøver at undslippe / selve døden i form / af en orgeltone og tre / banditter, en mørk brusende / orgeltone der langsomt tager til / og sætter ild til alt eller / sender røverne på rette / spor, han løber / løber læner linger / to linger men vågner og sætter atter i løb / løber og bag ham / de tre musketerer / og fla / (her opløses digtet)” (s. 7).

Sætningerne bliver sjældent hele og konkrete sætninger, som vi kender dem fra normalsproget, og det synes at være forfatterens sproglige teknik at skabe en tekst, der på en måde hypnotiserer læseren – i kraft af rytmikken, det høje tempo og de snørklede sætningskæder. Forfatteren opremser og rimer på samme tid, når han f.eks. skriver: ”skuffelse, skamfering, skitur” (s. 5). Han laver hjemmelavede ord: ”en fugl kilometerhøj / uflyvende influeret” (s. 9) og veksler jævnligt mellem abstrakt og konkret, f.eks.: ”Danmark er ældre i Jylland / jeg krydser en bro / bygget uden slaver eller inspiration / dramaet der netop begynder er ikke nyt” (s. 16). 

”Besværet” kan læses som en form for bevidsthedsstrøm af sansninger og erindringer indsat i en tilsvarende flydende sproglig form. Der findes også et metalag i digtene, der jævnligt peger på sig selv som netop digte, som her i et af de afsluttende digte i bogen: “dette umuliges projekt og / denne plænes manglende midte / eller bare; det her / ubegribelighedens ubegribelighed og / DIGTETS UTILFREDSHED” (s. 35). 

Før og efter videnskab

“Jeg synes der går hul / på mig hele tiden / jeg synes dagene er svære / som om sengen nu er uredt / en gang for alle / og ligegyldigt hvordan / vi lægger os i den / bliver vores søvn afbrudt.”
“Huller” fra ”Før og efter videnskab”, s. 21.

I Kristian Leths tredje digtsamling ”Før og efter videnskab” (2014) gør han brug af samme geografiske greb som i debuten ”Land”. Flere af digtene er underskrevet i Stockholm, Skagen, Sao Paolo, Paris, Andratx, Islands Brygge – og dateret i tidsrummet 2003 til 2012. Rejsen som genkommende billede fungerer som ramme, og læseren får fornemmelsen af, at Leth har skrevet sine digte i toget, i flyet, på cyklen forskellige steder i verden – evigt rejsende og søgende, også sjæleligt.

I ”Før og efter videnskab” undersøger Kristian Leth temaer som liv, død, videnskab/det rationelle vs. åndelighed/det uforklarlige, natur, dyr og hvad det vil sige at være et menneske i en moderne verden. I digtet ”Lascaux” (s. 51) lyder det f.eks.: ”Senere i dag sidder jeg / i et fly og prøver / at forstå magien / i synet af skyer ovenfra / Nede i mørket ser dyreformerne / lige så levende ud / som nogen sinde i / femogtredive tusinde år”.

50951014

Det moderne digterjeg er melankolsk og vemodigt: ”Forårets glemte drøm / hæver sig op af ishavet” (s. 61), og undrende: ”Hvorfor musikken kan få en til at huske” (s. 20) og i flere af digtene ligger en kritik af den moderne verden. Jeg’et er både hverdagsligt og eksistentielt bekymret for sine døtre, for sig selv, for menneskene, det lyder f.eks.: “Vi har kun ordene / og den forsvindende følelse / af at eksistere / og den er ikke til at stole på” (s. 7). Et andet sted sørger digterjeg’et over en afdød ven i digtet ”Til Kenneth Kock”, men jeg’et erkender livsbekræftende i samme tekst, at efter død kommer liv: ”Du døde i sommers for snart et år siden, men her er / foråret / for første gang og det virker / som det eneste rigtige, farvel” (s. 31). 

”Før og efter videnskab” er en blanding af dagligdags observationer, intellektuelle, nærmest antropologiske refleksioner og spirituelle forestillinger om livet som mystisk og flerdimensionelt. Digtsamlingen antyder, at det videnskabelige sprog ikke rækker, når det handler om at forklare de større sammenhænge i livet. 

Rent sprogligt ligger Leth i disse digte et sted mellem de to foregående hhv. konkrete og abstrakte bøger – og som afsender fremstår han mere moden, eftertænksom og personlig i sit stof. 

Mithos

”Virkeligheden var mere end det, han havde lært. Samtidigt vendte billederne af død og mørke tilbage til ham. De lagde sig oven på blomstermarken, der duftede af liv og forår, et knudret træ, der så ud, som om det var hundrede år gammelt, havørnen, der fløj lavt over huset. Det forsvinder alt sammen, tænkte Taom, Marken dør, træet smuldrer, og ørnen rådner.”
”Mithos”, s. 29.

I 2017 udgav Kristian Leth sin første prosabog, en fantasy-roman med titlen ”Mithos”

Bogen indledes med et landskabskort med stednavne som Floden Urd, Skoven og Det hellige bjerg. Historien foregår i det fiktive land Mella, som regeres af kejseren på Det hvide slot i byen Mantua. Kejserriget har med oplysning, orden og videnskab bekæmpet enhver overtro og magisk tænkning: ”Magien trak sig tilbage, forsvandt ind i midten af landet, hvor Skoven begyndte at vokse. Og i skoven var alting magisk.” (s. 5).

Drengen Taom vokser op i dette opdelte land, som søn af en opdagelsesrejsende, der arbejder for kejseren og ofte er på hemmelige missioner væk fra hjemmet. Taom er en følsom dreng, der lider af feberanfald og uhyggelige, mørke syner af en verden, der er ved at gå under.

53161391

Mens hans far afviser enhver tanke om, at drengen har særlige evner for at fornemme en faretruende apokalypse, er veninden Aena opsat på, at de to venner skal rejse ind i Skoven, hvor Det hemmelige broderskab holder til. I bogens anden del tager de to af sted og mødes af mennesker, der er ramt af en pestlignende sygdom, plyndrende røverbander og en natur, der er ved at bukke under.    

Kristian Leths fortælling bærer træk fra folkeeventyret, hvor historiens hovedpersoner skal igennem mange prøvelser. Det er også langt fra alle, de møder på deres vej, der er til at stole på. Samtidig er det – som det ofte ses inden for fantasygenren – en fortælling med magi og alternative verdener, men også en dannelseshistorie om en dreng, der bliver voksen og skal finde sin egen vej i livet. 

Et af romanens hovedtemaer er forholdet mellem oplysning og videnskab på den ene side og det uforklarlige og mystiske på den anden. Et af budskaberne er, at verden har brug for spiritualitet, magi og følelser – og ikke kun fornuft, orden og rationel videnskab: ”Den allervigtigste åndelige sandhed er, at sandheden er både og. Både videnskab og magi. Deduktion og intuition (…) to fuldstændigt reelle virkeligheder.” (s. 223). Der er både brug for fakta og fantasi, hvis verden ikke skal ende i ragnarok.

En vej ud af tågen

”Da min far genfortalte historier om mit liv uden at tage hensyn, blev det giftigt. Radioaktivt. Fortiden blev en ødeland, hvor ingen mening kan gro. Narrativet må også tilhøre dem, der blev påvirket af handlingerne. Jeg må kunne leve i dette land.”
”En vej ud af tågen”, s. 67-68.

Med ”En vej ud af tågen” fra 2022 bevæger Kristian Leth sig genremæssigt i en ny retning. Erindringsværket indeholder elementer af autofiktiv fortælling, erindringsglimt fra en barndom og poetisk refleksion. Bogen, der har forsidecover af billedkunstneren Tal R, består af korte collageagtige tekststykker med overskrifter som Drømmen, Vreden, En lille hær og Vinde. Fra begyndelsen står det klart, at den tåge, jeget forsøger at bevæge sig ud af, skjuler fortiden: ”Et landskab slugt af tåge. Sådan er min barndom. Der er øer her og der, hvor jeg kan se en meter omkring. Øjeblikke og scener, som jeg kan huske.” (s. 7). 

62427299

I bogen udforsker Kristian Leth, hvad det vil sige at huske noget og glemme noget andet. Som det påpeges, kan minderne måske også blive mere og mere fiktive, jo mere de gengives. Et vigtigt omdrejningspunkt i bogen er skildringen af et savn efter en ofte fraværende far. Midt i en stor kærlighed og forundring for faren, Jørgen Leth, findes også smerten over, at han ikke formåede at være en mere nærværende forælder og påtage sig et større ansvar – og jegets frygt for at blive ligesom ham i relation til sine egne børn. Bogen beskriver det sammensatte forhold til faren, men handler mere overordnet om at være mand, blive far og finde sin egen måde at være i verden.

Kristian Leth noterer sig, at evnen til historiefortælling er gået i arv til alle farens børn. Det er dog hans oplevelse, at faren også har brugt sin evne til historiefortælling til at omdanne sine svigt til farverige historier. Med sin erindringsbog forsøger Kristian Leth at tage ejerskab over sin egen historie ved at præsentere andre historier end farens fortællinger og kortlægge landskabet, som hidtil har været gemt væk. Samtidig understreges det, at litteraturen kan noget særligt i forhold til skabelse af mening: ”Fordi teksten ved mere, end jeg gør (…) fordi det rum mellem teksten og mig er et magisk rum, og mening træder frem. Og jeg har brug for at finde mening.” (s. 157). ”En vej ud af tågen” er første bind i en erindringstrilogi af Kristian Leth.

En tid med mirakler

”Det er svært at skrive om andre, fordi det er svært at folde dette net ud, at lade det flagre ind i andres liv. Måske ikke net, måske er det at skrive mere som et spil af vandmandstråde, der bølger og strækker sig, rør ved noget, vibrerer.”
”En tid med mirakler”, s. 17.

2022 var også året, hvor andet bind af det, der er tænkt som Kristian Leths erindringstrilogi, udkom. Bogen har titlen ”En tid med mirakler” og følger i kølvandet på ”En vej ud af tågen”. Også i denne bog har det poetisk reflekterende en fremtrædende rolle. De korte kapitler er i denne bog navngivet med datoer og indeholder da også dagbogslignende glimt af en hverdag. Hverdagsskildringerne kombineres med alt fra fragmenter af drømme, tanker om historiske begivenheder og bibelfortællinger til refleksioner over kærligheden. Den ene association leder til en ny eller bevæger sig hen mod en ny tanke eller erkendelse. I Kristian Leths bog sidestilles skildringer af en tur med hunden på stranden med tanker om børnefødsler, tryllekunster, UFO-jægere og mødet med hustruen Tea. Samtidig er der en gennemgående skildring af ensomhed, savn og angst for at miste. 

134454911

Det er et kendetegn ved bogen, at overvejelser og tanker kombineres med et poetisk billedsprog – som når det i en naturbeskrivelse hedder: ”Solen knuses som et æg, så alle dens farver løb ud over horisonten" (s. 19) eller i skildring af en tilværelse ramt af corona-nedlukning: ”Vi er som insekter i rav, alt er langsomt, isoleret, stilstående.” (s. 99).

Bogens titel henviser blandt andet til Kristian Leths oplevelse af teksten som et magisk ritual. Det at skrive litteratur er en gentagelse og et ritual, der ”binder den skrivende sammen med alle dem, der skrev før og som skriver efter.” (s. 59). Det mirakuløse synes også at findes i den fejring af livet, som findes i bogens slutning. Midt i tankerne om, at det at blive rigtig voksen måske er forbundet med en erkendelse af, at alt ikke kan repareres, og at der er mål, der ikke kan nås, findes også alle de ting, som lykkes: ”Livet kan ændres, forandres og forvandles. Nye kapitler, nye plots. Det sker.” (s. 136).

Samtidigt med bogen ”En tid med mirakler” udgav Kristian Leth et album af samme navn.

Genrer og tematikker

I løbet af sin karriere har Kristian Leth blandt andet rettet sit kunstneriske oeuvre i retning af et emne, der har optaget ham, siden han var teenager, nemlig det mystiske, okkulte, åndelige og religion. Digtsamlingen ”Før og efter videnskab” berører i høj grad modsætningen mellem den rationelle, videnskabelige tænkning og den mystiske, åndelige. Som han skriver i digtsamlingen: ”Hvis ikke virkeligheden er / mystisk / så forstår jeg den ikke” (s. 51). I fantasy-romanen ”Mithos” fra 2017 er et af budskaberne ligeledes, at verden ikke kun består af videnskab og oplysning, men også af følelser, spiritualitet og magi.

Ifølge flere interviews har Leth en velekviperet samling, hvad angår bøger om mysticisme, naturreligioner og okkultisme. Også i journalistisk arbejdsøjemed har han drejet fokus i denne retning, og som rost formidler har han lavet flere programserier om religion for DR. I 2013 opsøgte han i tv-programserien ”Den 2. dimension” mennesker i Danmark, der dyrker diverse former for åndelighed, som ikke hører under den traditionelle kristendom. I otte afsnit går han nysgerrigt og antropologisk til værks og udfordrer sig selv ved at deltage i diverse ritualer inden for bl.a. shamanismen, buddhismen, pinsekirken og hekseri. 

Kristian Leth har selv haft oplevelser med det okkulte, f.eks. da han som 19-årig var på Haiti for at besøge sin far, digteren Jørgen Leth. Her oplevede han en lokal kvinde blive besat af ånder og måtte agere selvbestaltet voodoo-præst for at hjælpe. Oplevelsen har han bl.a. fortalt om i et interview med Berlingske Tidende, og den har formodentlig tilskyndet interessen for det okkulte (Kristoffer Zøllner: Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09).

I hvert fald har den inspireret til bandprojektet Baron Criminel – der har lånt navnet fra en populær haitiansk voodoo-ånd. Leth kalder selv den elektroniske musik på pladen “Rapture” (2009) for voodootronics og trancemusik med henblik på at give sig hen og opleve ekstase til voodootrommerytmer og sangtekster om magi. I et interview med Berlingske forklarer han fænomenet: “Det okkulte betyder “det skjulte” og handler om, hvordan man er menneske, og hvordan man interagerer med verden. Vores rationelle og videnskabelige sprog er ret ubrugeligt, når vi skal tale om, hvordan vi har det, og hvad der foregår inde i os.” (Kristoffer Zøllner: Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09).  

Selvom Leth ikke direkte berørte disse temaer i sine to første digtsamlinger, “Land” og “Besværet”, så har forfatteren Leth altid beskæftiget sig med de store spørgsmål i livet: kærligheden, kunsten (især musikken), livet, døden og det at være et menneske. Naturen og sanseligheden havde en stor plads i både debutbogen og i digtsamling nummer tre. Også rejsen som drivkraft og ramme for digtningen har været et hovedtema i hans litteratur – og han har været vidt omkring i sine digtsamlinger – fra København til Kina, for ikke at tale om de sjælelige rejser, som især foregår i bogen “Før og efter videnskab”. Med erindringsbogen ”En vej ud af tågen” fra 2022 blander Kristian Leth erindringer med refleksion og erkendelser om skriftens evne til at bevæge jeget tættere på en form for klarhed og forståelse. Samme år udkom andet bind af Kristian Leths erindringstrilogi.

I ”En tid med mirakler” forsættes sporet af essayistisk erindringsprosa, men denne gang med et dagbogslignende format fyldt med fragmenter af tanker, dagligdagsoplevelser og drømme. Tematisk kredser bogen om kærligheden og angsten for at miste: ”I kærligheden ligger også frygten for forandring og for døden, der vil tage det, vi elsker højere end os selv, fra os.” (s. 48-49). I sine erindringsbøger kombinerer Kristian Leth stilistisk sine dagbogslignede beskrivelser med det poetisk reflekterende, herunder en veludviklet brug af metaforisk billedsprog.      

Beslægtede forfatterskaber

En af Kristian Leths egne litterære helte er den engelske digter, billedkunstner, mystiker og revolutionær William Blake (1757-1827). Blake var både som illustrator og forfatter stærkt optaget af Bibelen og kristendommen – og havde et radikalt syn på den etablerede kirke og den patriarkalske gud, der vakte opsigt i hans samtid. Ord som ‘seer’ og ‘profet’ er jævnligt blevet brugt om ham. I hans samtid blev han opfattet som sær og halvgal, og det er først lang tid efter hans død, at han blev anerkendt som en visionær digter. Blake selv brugte kristendommen til at opnå direkte kontakt til det åndelige – og han lod sig inspirere kunstnerisk af de åbenbaringer, han oplevede. 

Allerede i Leths digtsamling “Besværet” bliver Blake nævnt i et digt: ”Kaptajn Klos drama / William Blakes hjerne / at sætte sig det for / at sætte sig selv for / et formål bliver / sludder, slanke kvinder / gør os opmærksomme / på sporet, falder / over noget der stikker / ud fra under bordet” (s. 26). En del år senere døbte han sit band The William Blakes, der udgav deres første plade i 2008. Interessen for det mystiske og det religiøse har Leth helt klart til fælles med Blake.

Blake levede i den kunstneriske brydningstid romantikken, der var en reaktion mod de fornuftsbetonede tankestrømme i oplysningstiden. I romantikken satte man følelser og fantasi og indre oplevelser over fornuften og intellektet. Et tilsvarende oprør er at spore i Kristian Leths forfatterskab, især i digtsamlingen  ”Før og efter videnskab” og romanen ”Mithos”, hvori han reagerer mod den videnskabelige, rationelle tænkning, som han ikke mener er fyldestgørende for at forstå verden. Som Blake sætter han lidenskab over videnskab. 

Hvor digtene i Kristian Leths første og tredje digtsamling fremstår som klassiske i den forstand, at de ikke eksperimenterer med form og ord i samme grad som mange af Leths samtidige forfatterkolleger, så er hans anden bog i langt højere grad rig på sproglige og formmæssige eksperimenter. Digtene i denne bog har visse sproglige ting tilfælles med f.eks. Lars Skinnebachs polemiske lyrik.

Romanen ”Mithos” kan sammenlignes med en moderne klassiker inden for fantasy-genren, amerikanske Ursula K. Le Guins ”Troldmanden fra Jordhavet” fra 1968, der handler om drengen Gæt, der vokser op i øriget Jordhavet og oplæres i troldmændenes mysterier. Med erindringsbogen ”En vej ud af tågen” kan Kristian Leth siges at komme i selskab med forfattere som Karl Ove Knausgård og Linn Ullmann, som også har beskæftiget sig med det autofiktive og med skildringer af en ikke ukompliceret relation til en ikke altid så nærværende far. I en dansk sammenhæng har forfatter og billedkunstner Kaspar Bonnén skildret sin relation til sine forældre i bøgerne ”Ind til min mor” (2016) og ”Bag om min far” (2020).   

Bibliografi

Roman

Leth, Kristian: Mithos. Lindhardt og Ringhof, 2017.

Erindringsprosa

Leth, Kristian:
En vej ud af tågen. Gladiator, 2022.
Leth, Kristian:
En tid med mirakler. Gladiator, 2022.

Digte

Leth, Kristian:
Land. Gyldendal, 2002.
Leth, Kristian:
Besværet. After Hand, 2008.
Leth, Kristian:
Før og efter videnskab. Lindhardt og Ringhof, 2014.
Leth, Kristian: Vinden ind ad døren. Gladiator, 2016.

Faglitteratur

Leth, Kristian og Eske Willerslev:
Historien om det hele : fortællinger om magi og videnskab. People'sPress, 2016.
Leth, Kristian og Fridolin Nordsø: Manualen – en brutal håndbog i at tjene penge som kreativ. People’s Press, 2017.
Leth, Kristian: Håb : et forsvar for fremtiden. People'sPress, 2018. (16.8).

Diskografi

The William Blakes:
Wayne Coyne. Speed Of Sound, 2008.
The William Blakes:
Dear Unknown Friend. Speed Of Sound, 2009.
Baron Criminel:
Raptur. Speed Of Sound, 2009.
The William Blakes:
The Way Of The Warrior. Speed Of Sound, 2010.
The William Blakes:
Music Wants To Be Free. Speed Of Sound, 2011.
Leth, Kristian:
Hjemad. Speed Of Sound, 2012.
The William Blakes:
An Age of Wolves. Speed Of Sound, 2013.
Leth, Kristian: Fremmed land, 2016.
The William Blakes: 1991, 2019.
The William Blakes: Europa, 2020.
Leth, Kristian: Stormen, 2021.
Leth, Kristian: En tid med mirakler, 2022.

Udvalgte podcasts

DR Lyd, 2016.

Om forfatterskabet

Artikler og links

Sentura, 2002.
Uddrag fra Kristian Leths digtsamling: ”Besværet”
Sentura, 2008-09-09.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kristian Leth