Kristian Leth

Kristian Leth blev født i 1980 som søn af digteren Jørgen Leth og skuespilleren Hanne Uldall. Han kommer fra en kunstnerisk familie, der bl.a. også tæller filminstruktøren Asger Leth, Kristians bror. Man kan støde på Kristian Leths navn inden for flere forskellige brancher, for han har både optrådt som skuespiller i bl.a. ungdomsgyseren “Midsommer", som tv-vært i musikprogrammet Liga.dk, som musiker i bandet The William Blakes og som forfatter til digtsamlinger, fagbøger og prosabøger. Leths diskografi er endnu større end bibliografien, og mellem sine første tre digtsamlinger – hhv. “Land” (2002), “Besværet” (2008), “Før og efter videnskab” (2014) – nåede han at lave sit eget pladeselskab, Speed of Sound, udgive mere end seks plader, lave titelsange til danske tv-serier og sætte musik til flere af sin fars film, bl.a. “Det erotiske menneske” og “De fem benspænd” – og meget andet.

Kristian Leth debuterede som digter i 2002, samme år som han blev færdig på Forfatterskolen i København, hvor Hans Otto Jørgensen på daværende tidspunkt var rektor. Efter Forfatterskolen kom Kristian Leth på DR’s Talenthold, som er en toårig uddannelse på DR for unge talenter. I DR-regi har han sidenhen modtaget flere priser for sin lette formidling af tungere temaer som klassisk musik, åndelighed og religion – emner han efter eget udsagn har været interesseret i siden 10-12-års alderen. En af de prestigefulde priser, som Kristian Leth har modtaget, er Prix Radio-prisen for årets musikprogram, som han blev tildelt i 2017 for podcastserien ”Kristian Leth og outsideren”, der handler om Glenn Goulds to indspilninger af Johann Sebastian Bachs ”Goldbergvariationerne”. 

Der er ingen tvivl om, at Leth er en intellektuel kunstner i konstant bevægelse og desuden en kyndig bruger af det danske sprog. Ikke desto mindre har han udelukkende skrevet sange på engelsk i bandprojekterne Baron Criminel og The William Blakes, indtil han i 2012 sprang ud som soloartist på pladen “Hjemad”, der består af ni dansksprogede sange. I et interview med Politiken i forbindelse med “Før og efter videnskab” luftede Leth, at han skrev på en roman – hans første af slagsen: “Den bog, jeg er i gang med at skrive nu, er en fortælling med mange forskellige spor. Mange sider, meget ambitiøst og alt muligt pis.” (Jakob Dybro Johansen: Kristian Leth: Musikken er min pause, der giver liv til litteraturen. Politiken, 2013-08-03). Arbejdet resulterede i 2017 i fantasy-romanen ”Mithos”. 

Kristian Leth er gift med filminstruktør Tea Lindeburg, som han har tre børn sammen med. Familien har siden 2014 været bosat i Brooklyn i New York City.

I 2002 debuterede Kristian Leth med digtsamlingen “Land” på forlaget Gyldendal – samme år, han blev færdig på Forfatterskolen i København. På forsiden af bogen ser man forfatteren, dengang 22 år gammel, iscenesat som et klassisk, farverigt Andy Warhol-serigrafi. Bogen fylder 33 sider og har et kvadratisk format som en singleplade. Det er formodentlig ikke tilfældigt, for flere af digtene i samlingen har musikalske referencer – f.eks. digtet “This charming man”, hvis titel er direkte taget fra musikeren Morrisseys sang af samme navn. Morrissey synger bl.a.: “I would go out tonight, but I haven’t got a stitch to wear”. I Leths digt lyder det i modereret version: “mine håndled er tynde / mine håndflader vendt opad / i en gestus / i would go out tonight / men min hals er helt tør / punctured bycykle“ (s. 18).

24371689

I digtet “vi vil altid have firenze” (s. 21) – der i øvrigt refererer til det berømte citat fra filmen “Casablanca”, hvor Humphrey Bogart og Ingrid Bergman skilles med ordene “We’ll always have Paris” – sender forfatteren hilsner til musikeren Brian Eno. Der citeres ordret fra sangen “Dead Finks don’t talk” med linjerne: “oh cheeky cheeky / oh naughty sneaky / you’re so perceptive / and i wonder how you knew”. Der er flere både direkte og indirekte referencer til især musik – og dette kan læses som en hyldest til forfatterens (og musikerens) musikalske helte.

“Land” er på flere måder en letlæselig og ungdommelig digtsamling med popkulturelle referencer – og flere lag for den omhyggelige læser. Digtene sværmer om klassiske temaer som forår, forelskelse, sanselig natur – sol, lys, himmel, sand – et jeg og et du. Samtidig er der en rød tråd i de enkle digte, da flere af dem tager udgangspunkt i byer og geografiske steder i verden – fra Islands Brygge til Californien til Japan til Marrakesh til Kina. Der er ingen fast rytme eller metrik i digtene, ingen rim, men til gengæld anvender Kristian Leth af og til gentagelsesmønstre, som også kan læses som en hilsen til musikken – jf. omkvæd og repeterende linjer – der senere er blevet en af Leths leveveje. 

I Kristian Leths tredje digtsamling ”Før og efter videnskab” (2014) gør han brug af samme geografiske greb som i debuten ”Land”. Flere af digtene er underskrevet i Stockholm, Skagen, Sao Paolo, Paris, Andratx, Islands Brygge – og dateret i tidsrummet 2003 til 2012. Rejsen som genkommende billede fungerer som ramme, og læseren får fornemmelsen af, at Leth har skrevet sine digte i toget, i flyet, på cyklen forskellige steder i verden – evigt rejsende og søgende, også sjæleligt.

I ”Før og efter videnskab” undersøger Kristian Leth temaer som liv, død, videnskab/det rationelle vs. åndelighed/det uforklarlige, natur, dyr og hvad det vil sige at være et menneske i en moderne verden. I digtet ”Lascaux” (s. 51) lyder det f.eks.: ”Senere i dag sidder jeg / i et fly og prøver / at forstå magien / i synet af skyer ovenfra / Nede i mørket ser dyreformerne / lige så levende ud / som nogen sinde i / femogtredive tusinde år”.

50951014

Det moderne digterjeg er melankolsk og vemodigt: ”Forårets glemte drøm / hæver sig op af ishavet” (s. 61), og undrende: ”Hvorfor musikken kan få en til at huske” (s. 20) og i flere af digtene ligger en kritik af den moderne verden. Jeg’et er både hverdagsligt og eksistentielt bekymret for sine døtre, for sig selv, for menneskene, det lyder f.eks.: “Vi har kun ordene / og den forsvindende følelse / af at eksistere / og den er ikke til at stole på” (s. 7). Et andet sted sørger digterjeg’et over en afdød ven i digtet ”Til Kenneth Kock”, men jeg’et erkender livsbekræftende i samme tekst, at efter død kommer liv: ”Du døde i sommers for snart et år siden, men her er / foråret / for første gang og det virker / som det eneste rigtige, farvel” (s. 31). 

”Før og efter videnskab” er en blanding af dagligdags observationer, intellektuelle, nærmest antropologiske refleksioner og spirituelle forestillinger om livet som mystisk og flerdimensionelt. Digtsamlingen antyder, at det videnskabelige sprog ikke rækker, når det handler om at forklare de større sammenhænge i livet. 

Rent sprogligt ligger Leth i disse digte et sted mellem de to foregående hhv. konkrete og abstrakte bøger – og som afsender fremstår han mere moden, eftertænksom og personlig i sit stof. 

I løbet af sin karriere har Kristian Leth blandt andet rettet sit kunstneriske oeuvre i retning af et emne, der har optaget ham, siden han var teenager, nemlig det mystiske, okkulte, åndelige og religion. Digtsamlingen ”Før og efter videnskab” berører i høj grad modsætningen mellem den rationelle, videnskabelige tænkning og den mystiske, åndelige. Som han skriver i digtsamlingen: ”Hvis ikke virkeligheden er / mystisk / så forstår jeg den ikke” (s. 51). I fantasy-romanen ”Mithos” fra 2017 er et af budskaberne ligeledes, at verden ikke kun består af videnskab og oplysning, men også af følelser, spiritualitet og magi.

Ifølge flere interviews har Leth en velekviperet samling, hvad angår bøger om mysticisme, naturreligioner og okkultisme. Også i journalistisk arbejdsøjemed har han drejet fokus i denne retning, og som rost formidler har han lavet flere programserier om religion for DR. I 2013 opsøgte han i tv-programserien ”Den 2. dimension” mennesker i Danmark, der dyrker diverse former for åndelighed, som ikke hører under den traditionelle kristendom. I otte afsnit går han nysgerrigt og antropologisk til værks og udfordrer sig selv ved at deltage i diverse ritualer inden for bl.a. shamanismen, buddhismen, pinsekirken og hekseri. 

Kristian Leth har selv haft oplevelser med det okkulte, f.eks. da han som 19-årig var på Haiti for at besøge sin far, digteren Jørgen Leth. Her oplevede han en lokal kvinde blive besat af ånder og måtte agere selvbestaltet voodoo-præst for at hjælpe. Oplevelsen har han bl.a. fortalt om i et interview med Berlingske Tidende, og den har formodentlig tilskyndet interessen for det okkulte (Kristoffer Zøllner: Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09).

I hvert fald har den inspireret til bandprojektet Baron Criminel – der har lånt navnet fra en populær haitiansk voodoo-ånd. Leth kalder selv den elektroniske musik på pladen “Rapture” (2009) for voodootronics og trancemusik med henblik på at give sig hen og opleve ekstase til voodootrommerytmer og sangtekster om magi. I et interview med Berlingske forklarer han fænomenet: “Det okkulte betyder “det skjulte” og handler om, hvordan man er menneske, og hvordan man interagerer med verden. Vores rationelle og videnskabelige sprog er ret ubrugeligt, når vi skal tale om, hvordan vi har det, og hvad der foregår inde i os.” (Kristoffer Zøllner: Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09).  

Selvom Leth ikke direkte berørte disse temaer i sine to første digtsamlinger, “Land” og “Besværet”, så har forfatteren Leth altid beskæftiget sig med de store spørgsmål i livet: kærligheden, kunsten (især musikken), livet, døden og det at være et menneske. Naturen og sanseligheden havde en stor plads i både debutbogen og i digtsamling nummer tre. Også rejsen som drivkraft og ramme for digtningen har været et hovedtema i hans litteratur – og han har været vidt omkring i sine digtsamlinger – fra København til Kina, for ikke at tale om de sjælelige rejser, som især foregår i bogen “Før og efter videnskab”. Med erindringsbogen ”En vej ud af tågen” fra 2022 blander Kristian Leth erindringer med refleksion og erkendelser om skriftens evne til at bevæge jeget tættere på en form for klarhed og forståelse. Samme år udkom andet bind af Kristian Leths erindringstrilogi.

I ”En tid med mirakler” forsættes sporet af essayistisk erindringsprosa, men denne gang med et dagbogslignende format fyldt med fragmenter af tanker, dagligdagsoplevelser og drømme. Tematisk kredser bogen om kærligheden og angsten for at miste: ”I kærligheden ligger også frygten for forandring og for døden, der vil tage det, vi elsker højere end os selv, fra os.” (s. 48-49). I sine erindringsbøger kombinerer Kristian Leth stilistisk sine dagbogslignede beskrivelser med det poetisk reflekterende, herunder en veludviklet brug af metaforisk billedsprog.      

En af Kristian Leths egne litterære helte er den engelske digter, billedkunstner, mystiker og revolutionær William Blake (1757-1827). Blake var både som illustrator og forfatter stærkt optaget af Bibelen og kristendommen – og havde et radikalt syn på den etablerede kirke og den patriarkalske gud, der vakte opsigt i hans samtid. Ord som ‘seer’ og ‘profet’ er jævnligt blevet brugt om ham. I hans samtid blev han opfattet som sær og halvgal, og det er først lang tid efter hans død, at han blev anerkendt som en visionær digter. Blake selv brugte kristendommen til at opnå direkte kontakt til det åndelige – og han lod sig inspirere kunstnerisk af de åbenbaringer, han oplevede. 

Allerede i Leths digtsamling “Besværet” bliver Blake nævnt i et digt: ”Kaptajn Klos drama / William Blakes hjerne / at sætte sig det for / at sætte sig selv for / et formål bliver / sludder, slanke kvinder / gør os opmærksomme / på sporet, falder / over noget der stikker / ud fra under bordet” (s. 26). En del år senere døbte han sit band The William Blakes, der udgav deres første plade i 2008. Interessen for det mystiske og det religiøse har Leth helt klart til fælles med Blake.

Blake levede i den kunstneriske brydningstid romantikken, der var en reaktion mod de fornuftsbetonede tankestrømme i oplysningstiden. I romantikken satte man følelser og fantasi og indre oplevelser over fornuften og intellektet. Et tilsvarende oprør er at spore i Kristian Leths forfatterskab, især i digtsamlingen  ”Før og efter videnskab” og romanen ”Mithos”, hvori han reagerer mod den videnskabelige, rationelle tænkning, som han ikke mener er fyldestgørende for at forstå verden. Som Blake sætter han lidenskab over videnskab. 

Hvor digtene i Kristian Leths første og tredje digtsamling fremstår som klassiske i den forstand, at de ikke eksperimenterer med form og ord i samme grad som mange af Leths samtidige forfatterkolleger, så er hans anden bog i langt højere grad rig på sproglige og formmæssige eksperimenter. Digtene i denne bog har visse sproglige ting tilfælles med f.eks. Lars Skinnebachs polemiske lyrik.

Romanen ”Mithos” kan sammenlignes med en moderne klassiker inden for fantasy-genren, amerikanske Ursula K. Le Guins ”Troldmanden fra Jordhavet” fra 1968, der handler om drengen Gæt, der vokser op i øriget Jordhavet og oplæres i troldmændenes mysterier. Med erindringsbogen ”En vej ud af tågen” kan Kristian Leth siges at komme i selskab med forfattere som Karl Ove Knausgård og Linn Ullmann, som også har beskæftiget sig med det autofiktive og med skildringer af en ikke ukompliceret relation til en ikke altid så nærværende far. I en dansk sammenhæng har forfatter og billedkunstner Kaspar Bonnén skildret sin relation til sine forældre i bøgerne ”Ind til min mor” (2016) og ”Bag om min far” (2020).