Kristian Leth
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Kristian Leth

cand.mag. Line Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014.
Top image group
Kristian Leth
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Main image
Leth, Kristian
Foto: Tor Birk Trads / Information / Scanpix

Indledning

Kristian Leths talent peger i mange retninger – og selvom han kom til verden i 1980, har han allerede flere udgivelser bag sig, end mange ældre kunstnere kan bryste sig af. Leth er nemlig både digter, musiker, skuespiller og har skabt sig en karriere som vidende formidler, der jævnligt kan opleves i diverse tv- og radioprogrammer. Som søn af digter, filmmand og Tour de France-kommentator Jørgen Leth har den yngre Leth ikke sine evner fra fremmede, men han går sine egne kunstneriske veje.

 

 

54191944

Blå bog

Født: 27. marts 1980 i København.

Uddannelse: DRs talenthold og Forfatterskolen, 2002. 

Debut: Land. Gyldendal, 2002.

Litteraturpriser: DRs Sprogpris, 2013. KLF, Kirke & Mediers buket for god formidling af etik og trosstof, 2014.

Seneste udgivelse:  Håb : et forsvar for fremtiden. People'sPress, 2018. (16.8). Fagbog.

Inspiration: Brian Eno, David Byrne, Astrid Lindgren, Hayao Myiazaki, Ursula Le Guin. 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Jeg har spist for meget æg / jeg har hjemve / Hvis ikke virkeligheden er / mystisk / så forstår jeg den ikke.”
“Lascaux” fra ”Før og efter videnskab”, s. 51.

Kristian Leth (f. 1980) er søn af digteren Jørgen Leth og skuespilleren Hanne Uldall – og er selv far til tre børn. Han kommer fra en kunstnerisk familie, der bl.a. også tæller filminstruktøren Asger Leth, Kristians bror. Man kan støde på Kristian Leths navn inden for flere forskellige brancher, for han har både optrådt som skuespiller i bl.a. ungdomsgyseren “Midsommer", som tv-vært i musikprogrammet Liga.dk, som musiker i bandet The William Blakes og som digter til indtil videre tre digtsamlinger udkommet med flere års interval. Leths diskografi er dobbelt så stor som bibliografien, og mellem digtsamlingerne – hhv. “Land” (2002), “Besværet” (2008), “Før og efter videnskab” (2014) – har han lavet sit eget pladeselskab Speed of Sound, udgivet mere end seks plader, lavet titelsange til danske tv-serier og sat musik til flere af sin fars film, f.eks. “Det erotiske menneske” og “De fem benspænd” – og meget andet.

Kristian Leth debuterede som digter i 2002, samme år, han blev færdig på Forfatterskolen i København, hvor Hans Otto Jørgensen på daværende tidspunkt var rektor. Her gik han på årgang med bl.a. Adam Drewes, Nina Søs Winther og Eli I. Lund. Efter Forfatterskolen kom Kristian Leth på DRs Talenthold, som er en toårig uddannelse på DR for unge talenter. I DR-regi har han sidenhen – og senest i 2014 – modtaget flere priser for sin lette formidling af tungere temaer som klassisk musik, åndelighed og religion – emner han efter eget udsagn har været interesseret i siden 10-12-års alderen. 

Der er ingen tvivl om, at Leth er en intellektuel kunstner i konstant bevægelse og desuden en kyndig bruger af det danske sprog. Ikke desto mindre har han udelukkende skrevet sange på engelsk i bandprojekterne Baron Criminel og The William Blakes, indtil han i 2012 sprang ud som soloartist på pladen “Hjemad”, der består af ni dansksprogede sange. I et interview med Politiken i forbindelse med “Før og efter videnskab” luftede Leth, at han skriver på en roman – og det vil så fald blive hans første af slagsen: “Den bog, jeg er i gang med at skrive nu er en fortælling med mange forskellige spor. Mange sider, meget ambitiøst og alt muligt pis.” (Jakob Dybro Johansen: Kristian Leth: Musikken er min pause, der giver liv til litteraturen. Politiken, 2013-08-03).

Land

vinden løfter dit hår / og lader det falde igen / vinden løfter dit hår / dine hænder er i lommerne”.
good morning, islands brygge”, fra “Land”, s. 10.

I 2002 debuterede Kristian Leth med digtsamlingen “Land” på forlaget Gyldendal – samme år, han blev færdig på Forfatterskolen i København. På forsiden af bogen ser man forfatteren, dengang 22 år gammel, iscenesat som et klassisk, farverigt Andy Warhol-serigrafi. Bogen fylder 33 sider og har et kvadratisk format som en singleplade. Det er formodentlig ikke tilfældigt, for flere af digtene i samlingen har musikalske referencer – f.eks. digtet “this charming man”, hvis titel er direkte taget fra musikeren Morrisseys sang af samme navn. Morrissey synger bl.a.: “I would go out tonight, but I haven’t got a stitch to wear”. I Leths digt lyder det i modereret version: “mine håndled er tynde / mine håndflader vendt opad / i en gestus / i would go out tonight / men min hals er helt tør / punctured bycykle“ (s. 18).

I digtet “vi vil altid have firenze” (s. 21) – der i øvrigt refererer til det berømte citat fra filmen “Casablanca”, hvor Humphrey Bogart og Ingrid Bergman skilles med ordene “We’ll always have Paris” – sender forfatteren hilsner til musikeren Brian Eno. Der citeres ordret fra sangen “Dead Finks don’t talk” med linjerne: “oh cheeky cheeky / oh naughty sneaky / you’re so perceptive / and i wonder how you knew”. Der er flere både direkte og indirekte referencer til især musik – og dette kan læses som en hyldest til forfatterens (og musikerens) musikalske helte.

24371689

“Land” er på flere måder en letlæselig og ungdommelig digtsamling med popkulturelle referencer – og flere lag for den omhyggelige læser. Digtene sværmer om klassiske temaer som forår, forelskelse, sanselig natur – sol, lys, himmel, sand – et jeg og et du. Samtidig er der en rød tråd i de enkle digte, da flere af dem tager udgangspunkt i byer og geografiske steder i verden – fra Islands Brygge til Californien til Japan til Marrakesh til Kina. Der er ingen fast rytme eller metrik i digtene, ingen rim, men til gengæld anvender Kristian Leth af og til gentagelsesmønstre, som også kan læses som en hilsen til musikken – jf. omkvæd og repeterende linjer – der senere er blevet en af Leths leveveje. 

Besværet

”En kvindes øjenlåg vibrerer / hun sidder i et tog / himlen er fyldt med skyer / (her opløses digtet)”.
”Besværet”, s. 15.

Seks år efter debutdigtsamlingen udgav Kristian Leth den mere fortættede og abstrakte digtsamling ”Besværet” (2008) på det lille forlag After Hand. Digtene fylder 37 sider og ligner på lang afstand korte prosastykker.

Hvor digtene i ”Land” ikke havde en gennemgående form og rytme, fremstår digtene i ”Besværet” nærmest som en lang fabulerende og associerende tekst. Der er bogstavrim, opremsninger, metakommentarer, sætninger, der hænger sammen på abstrakt vis og små narrative brudstykker – læs f.eks. her: ”han prøver at udslippe / selve døden i form / af en orgeltone og tre / banditter, en mørk brusende / orgeltone der langsomt tager til / og sætter ild til alt eller / sender røverne på rette / spor, han løber / løber læner linger / to linger men vågner og sætter atter i løb / løber og bag ham / de tre musketerer / og fla / (her opløses digtet)” (s. 7).

Sætningerne bliver sjældent hele og konkrete sætninger, som vi kender dem fra normalsproget, og det synes at være forfatterens sproglige teknik, at skabe en tekst, der på en måde hypnotiserer læseren – i kraft af rytmikken, det høje tempo og de snørklede sætningskæder. Forfatteren opremser og rimer på samme tid, når han f.eks. skriver: ”skuffelse, skamfering, skitur” (s. 5). Han laver hjemmelavede ord: ”en fugl kilometerhøj / uflyvende influeret” (s. 9) og veksler jævnligt mellem abstrakt og konkret, f.eks.: ”Danmark er ældre i Jylland / jeg krydser en bro / bygget uden slaver eller inspiration / dramaet der netop begynder er ikke nyt” (s. 16). 

”Besværet” kan læses som en form for bevidsthedsstrøm af sansninger og erindringer indsat i en tilsvarende flydende sproglig form. Der findes også et metalag i digtene, der jævnligt peger på sig selv som netop digte, som her i et af de afsluttende digte i bogen: “dette umuliges projekt og / denne plænes manglende midte / eller bare; det her / ubegribelighedens ubegribelighed og / DIGTETS UTILFREDSHED” (s. 35). 

Før og efter videnskab

“Jeg synes der går hul / på mig hele tiden / jeg synes dagene er svære / som om sengen nu er uredt / en gang for alle / og ligegyldigt hvordan / vi lægger os i den / bliver vores søvn afbrudt.”
“Huller” fra ”Før og efter videnskab”, s. 21.

I Kristian Leths tredje digtsamling ”Før og efter videnskab” (2014) gør han brug af samme geografiske greb som i debuten ”Land”. Flere af digtene er underskrevet i Stockholm, Skagen, Sao Paolo, Paris, Andratx, Islands Brygge – og dateret i tidsrummet 2003 til 2012. Rejsen som genkommende billede fungerer som ramme, og læseren får fornemmelsen af, at Leth har skrevet sine digte i toget, i flyet, på cyklen forskellige steder i verden – evigt rejsende og søgende, også sjæleligt.

I ”Før og efter videnskab” undersøger Kristian Leth temaer som liv, død, videnskab/det rationelle vs. åndelighed/det uforklarlige, natur, dyr og hvad det vil sige at være et menneske i en moderne verden. I digtet ”Lascaux” (s. 51) lyder det f.eks.: ”Senere i dag sidder jeg / i et fly og prøver / at forstå magien / i synet af skyer ovenfra / Nede i mørket ser dyreformerne / lige så levende ud / som nogen sinde i / femogtredive tusinde år”.

50951014

Det moderne digterjeg er melankolsk og vemodig: ”Forårets glemte drøm / hæver sig op af ishavet” (s. 61), og undrende: ”Hvorfor musikken kan få en til at huske” (s. 20) og i flere af digtene ligger en kritik af den moderne verden. Jeg’et er både hverdagsligt og eksistentielt bekymret for sine døtre, for sig selv, for menneskene, det lyder f.eks.: “Vi har kun ordene / og den forsvindende følelse / af at eksistere / og den er ikke til at stole på” (s. 7). Et andet sted sørger digterjeg’et over en afdød ven i digtet ”Til Kenneth Kock”, men jeg’et erkender livsbekræftende i samme tekst, at efter død kommer liv: ”Du døde i sommers for snart et år siden, men her er / foråret / for første gang og det virker / som det eneste rigtige, farvel” (s. 31). 

”Før og efter videnskab” er en blanding af dagligdags observationer, intellektuelle, nærmest antropologiske refleksioner og spirituelle forestillinger om livet som mystisk og flerdimensionelt. Digtsamlingen antyder, at det videnskabelige sprog ikke rækker, når det handler om at forklare de større sammenhænge i livet. 

Rent sprogligt ligger Leth i disse digte et sted mellem de to foregående hhv. konkrete og abstrakte bøger – og som afsender fremstår han mere moden, eftertænksom og personlig i sit stof. 

Genrer og tematikker

Især i de senere år i karrieren har Kristian Leth rettet sit kunstneriske oeuvre i retning af et emne, der har optaget ham, siden han var teenager, nemlig det mystiske, okkulte, åndelige og religion. Digtsamlingen ”Før og efter videnskab” berører i høj grad modsætningen mellem den rationelle, videnskabelige tænkning og den mystiske, åndelige. Som han skriver i digtsamlingen: ”Hvis ikke virkeligheden er / mystisk / så forstår jeg den ikke” (s. 51).

Ifølge flere interviews har Leth en velekviperet samling, hvad angår bøger om mysticisme, naturreligioner og okkultisme. Også i journalistisk arbejdsøjemed har han drejet fokus i denne retning, og som rost formidler har han lavet to programserier om religion for DR. Senest i 2013, hvor han i programmet ”Den 2. dimension” opsøger mennesker i Danmark, der dyrker diverse former for åndelighed, som ikke hører under den traditionelle kristendom. I otte afsnit går han nysgerrigt og antropologisk til værks og udfordrer sig selv ved at deltage i diverse ritualer inden for bl.a. shamanismen, buddhismen, pinsekirken og hekseri. 

Kristian Leth har selv haft oplevelser med det okkulte, f.eks. da han som 19-årig var på Haiti for at besøge sin far, digteren Jørgen Leth. Her oplevede han en lokal kvinde blive besat af ånder og måtte agere selvbestaltet voodoo-præst for at hjælpe. Oplevelsen har han bl.a. fortalt om i et interview med Berlingske Tidende, og den har formodentlig tilskyndet interessen for det okkulte (Kristoffer Zøllner: Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09).

I hvert fald har den inspireret til bandprojektet Baron Criminel – der har lånt navnet fra en populær haitiansk voodoo-ånd. Leth kalder selv den elektroniske musik på pladen “Rapture” (2009) for voodootronics og trancemusik med henblik på at give sig hen og opleve ekstase til voodootrommerytmer og sangtekster om magi. I et interview med Berlingske forklarer han fænomenet: Det okkulte betyder “det skjulte” og handler om, hvordan man er menneske, og hvordan man interagerer med verden. Vores rationelle og videnskabelige sprog er ret ubrugeligt, når vi skal tale om, hvordan vi har det, og hvad der foregår inde i os.” (Kristoffer Zøllner: Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09).  

Selvom Leth ikke direkte berørte disse temaer i sine to første digtsamlinger, “Land” og “Besværet”, så har forfatteren Leth altid beskæftiget sig med de store spørgsmål i livet: kærligheden, kunsten (især musikken), livet, døden og det at være et menneske. Naturen og sanseligheden havde en stor plads i både debutbogen og i digtsamling nummer tre. Også rejsen som drivkraft og ramme for digtningen har været et hovedtema i hans litteratur – og han har været vidt omkring i sine bøger – fra København til Kina, for ikke at tale om de sjælelige rejser, som især foregår i den seneste digtsamling “Før og efter videnskab”. 

Beslægtede forfatterskaber

En af Kristian Leths egne litterære helte er den engelske digter, billedkunstner, mystiker og revolutionær William Blake (1757-1827). Blake var både som illustrator og forfatter stærkt optaget af Bibelen og kristendommen – og havde et radikalt syn på den etablerede kirke og den patriarkalske gud, der vakte opsigt i hans samtid. Ord som ‘seer’ og ‘profet’ er jævnligt blevet brugt om ham. I hans samtid blev han opfattet som sær og halvgal, og det er først lang tid efter hans død, at han blev anerkendt som en visionær digter. Blake selv brugte kristendommen til at opnå direkte kontakt til det åndelige – og han lod sig inspirere kunstnerisk af de åbenbaringer, han oplevede. 

Allerede i Leths digtsamling “Besværet” bliver Blake nævnt i et digt: ”Kaptajn Klos drama / William Blakes hjerne / at sætte sig det for / at sætte sig selv for / et formål bliver / sludder, slanke kvinder / gør os opmærksomme / på sporet, falder / over noget der stikker / ud fra under bordet” (s. 26). En del år senere døbte han sit band The William Blakes, der udgav første plade i 2008. Interessen for det mystiske og det religiøse har Leth helt klart til fælles med Blake.

Blake levede i den kunstneriske brydningstid romantikken, der var en reaktion mod de fornuftsbetonede tankestrømme i oplysningstiden. I romantikken satte man følelser og fantasi og indre oplevelser over fornuften og intellektet. Et tilsvarende oprør er at spore i Kristian Leths digte, især i den seneste bog ”Før og efter videnskab”, hvori han reagerer mod den videnskabelige, rationelle tænkning, som han ikke mener er fyldestgørende for at forstå verden. Som Blake sætter han lidenskab over videnskab. 

Hvor digtene i Kristian Leths første og tredje digtsamling fremstår som klassiske i den forstand, at de ikke eksperimenterer med form og ord i samme grad som mange af Leths samtidige forfatterkolleger, så er hans anden bog i langt højere grad rig på sproglige og formmæssige eksperimenter. Digtene i denne bog har visse sproglige ting tilfælles med f.eks. Lars Skinnebachs polemiske lyrik. 

Bibliografi

Roman

Leth, Kristian: Mithos. Lindhardt og Ringhof, 2017.

Digte

Leth, Kristian:
Land. Gyldendal, 2002.
Leth, Kristian:
Besværet. After Hand, 2008.
Leth, Kristian:
Før og efter videnskab. Lindhardt og Ringhof, 2014.

Faglitteratur

Leth, Kristian og Eske Willerslev:
Historien om det hele : fortællinger om magi og videnskab. People'sPress, 2016.
Leth, Kristian: Håb : et forsvar for fremtiden. People'sPress, 2018. (16.8).

Diskografi

The William Blakes:
Wayne Coyne. Speed Of Sound, 2008.
The William Blakes:
Dear Unknown Friend. Speed Of Sound, 2009.
Baron Criminel:
Raptur. Speed Of Sound, 2009.
The William Blakes:
The Way Of The Warrior. Speed Of Sound, 2010.
The William Blakes:
Music Wants To Be Free. Speed Of Sound, 2011.
Leth, Kristian:
Hjemad. Speed Of Sound, 2012.
The William Blakes:
An Age of Wolves. Speed Of Sound, 2013.

Om forfatterskabet

Artikler og links

Uddrag fra Kristian Leths digtsamling ”Land” (2002).
Uddrag fra Kristian Leths digtsamling ”Besværet” (2008).
Wind-Friis, Lea:
Kristian Leth blev næsten begravet i sit eget talent. Politiken, 2010-09-12.
Interview på Gymnasieskolen.dk. 2014-01-14.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kristian Leth

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Dybro Johansen, Jakob:
Kristian Leth: Musikken er min pause, der giver liv til litteraturen. Politiken, 2013-08-03.
Zøllner, Kristoffer:
Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09.