Besværet

Citat
”En kvindes øjenlåg vibrerer / hun sidder i et tog / himlen er fyldt med skyer / (her opløses digtet)”.
”Besværet”, s. 15.

Seks år efter debutdigtsamlingen udgav Kristian Leth den mere fortættede og abstrakte digtsamling ”Besværet” (2008) på det lille forlag After Hand. Digtene fylder 37 sider og ligner på lang afstand korte prosastykker.

Hvor digtene i ”Land” ikke havde en gennemgående form og rytme, fremstår digtene i ”Besværet” nærmest som en lang fabulerende og associerende tekst. Der er bogstavrim, opremsninger, metakommentarer, sætninger, der hænger sammen på abstrakt vis og små narrative brudstykker – læs f.eks. her: ”han prøver at udslippe / selve døden i form / af en orgeltone og tre / banditter, en mørk brusende / orgeltone der langsomt tager til / og sætter ild til alt eller / sender røverne på rette / spor, han løber / løber læner linger / to linger men vågner og sætter atter i løb / løber og bag ham / de tre musketerer / og fla / (her opløses digtet)” (s. 7).

Sætningerne bliver sjældent hele og konkrete sætninger, som vi kender dem fra normalsproget, og det synes at være forfatterens sproglige teknik, at skabe en tekst, der på en måde hypnotiserer læseren – i kraft af rytmikken, det høje tempo og de snørklede sætningskæder. Forfatteren opremser og rimer på samme tid, når han f.eks. skriver: ”skuffelse, skamfering, skitur” (s. 5). Han laver hjemmelavede ord: ”en fugl kilometerhøj / uflyvende influeret” (s. 9) og veksler jævnligt mellem abstrakt og konkret, f.eks.: ”Danmark er ældre i Jylland / jeg krydser en bro / bygget uden slaver eller inspiration / dramaet der netop begynder er ikke nyt” (s. 16). 

”Besværet” kan læses som en form for bevidsthedsstrøm af sansninger og erindringer indsat i en tilsvarende flydende sproglig form. Der findes også et metalag i digtene, der jævnligt peger på sig selv som netop digte, som her i et af de afsluttende digte i bogen: “dette umuliges projekt og / denne plænes manglende midte / eller bare; det her / ubegribelighedens ubegribelighed og / DIGTETS UTILFREDSHED” (s. 35).