I løbet af sin karriere har Kristian Leth blandt andet rettet sit kunstneriske oeuvre i retning af et emne, der har optaget ham, siden han var teenager, nemlig det mystiske, okkulte, åndelige og religion. Digtsamlingen ”Før og efter videnskab” berører i høj grad modsætningen mellem den rationelle, videnskabelige tænkning og den mystiske, åndelige. Som han skriver i digtsamlingen: ”Hvis ikke virkeligheden er / mystisk / så forstår jeg den ikke” (s. 51). I fantasy-romanen ”Mithos” fra 2017 er et af budskaberne ligeledes, at verden ikke kun består af videnskab og oplysning, men også af følelser, spiritualitet og magi.
Ifølge flere interviews har Leth en velekviperet samling, hvad angår bøger om mysticisme, naturreligioner og okkultisme. Også i journalistisk arbejdsøjemed har han drejet fokus i denne retning, og som rost formidler har han lavet flere programserier om religion for DR. I 2013 opsøgte han i tv-programserien ”Den 2. dimension” mennesker i Danmark, der dyrker diverse former for åndelighed, som ikke hører under den traditionelle kristendom. I otte afsnit går han nysgerrigt og antropologisk til værks og udfordrer sig selv ved at deltage i diverse ritualer inden for bl.a. shamanismen, buddhismen, pinsekirken og hekseri.
Kristian Leth har selv haft oplevelser med det okkulte, f.eks. da han som 19-årig var på Haiti for at besøge sin far, digteren Jørgen Leth. Her oplevede han en lokal kvinde blive besat af ånder og måtte agere selvbestaltet voodoo-præst for at hjælpe. Oplevelsen har han bl.a. fortalt om i et interview med Berlingske Tidende, og den har formodentlig tilskyndet interessen for det okkulte (Kristoffer Zøllner: Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09).
I hvert fald har den inspireret til bandprojektet Baron Criminel – der har lånt navnet fra en populær haitiansk voodoo-ånd. Leth kalder selv den elektroniske musik på pladen “Rapture” (2009) for voodootronics og trancemusik med henblik på at give sig hen og opleve ekstase til voodootrommerytmer og sangtekster om magi. I et interview med Berlingske forklarer han fænomenet: “Det okkulte betyder “det skjulte” og handler om, hvordan man er menneske, og hvordan man interagerer med verden. Vores rationelle og videnskabelige sprog er ret ubrugeligt, når vi skal tale om, hvordan vi har det, og hvad der foregår inde i os.” (Kristoffer Zøllner: Kristian Leth: »Det mig næsten ti år karriere inden jeg turde lave musik til en af min fars film«. Berlingske, 2014-03-09).
Selvom Leth ikke direkte berørte disse temaer i sine to første digtsamlinger, “Land” og “Besværet”, så har forfatteren Leth altid beskæftiget sig med de store spørgsmål i livet: kærligheden, kunsten (især musikken), livet, døden og det at være et menneske. Naturen og sanseligheden havde en stor plads i både debutbogen og i digtsamling nummer tre. Også rejsen som drivkraft og ramme for digtningen har været et hovedtema i hans litteratur – og han har været vidt omkring i sine digtsamlinger – fra København til Kina, for ikke at tale om de sjælelige rejser, som især foregår i bogen “Før og efter videnskab”. Med erindringsbogen ”En vej ud af tågen” fra 2022 blander Kristian Leth erindringer med refleksion og erkendelser om skriftens evne til at bevæge jeget tættere på en form for klarhed og forståelse. Samme år udkom andet bind af Kristian Leths erindringstrilogi.
I ”En tid med mirakler” forsættes sporet af essayistisk erindringsprosa, men denne gang med et dagbogslignende format fyldt med fragmenter af tanker, dagligdagsoplevelser og drømme. Tematisk kredser bogen om kærligheden og angsten for at miste: ”I kærligheden ligger også frygten for forandring og for døden, der vil tage det, vi elsker højere end os selv, fra os.” (s. 48-49). I sine erindringsbøger kombinerer Kristian Leth stilistisk sine dagbogslignede beskrivelser med det poetisk reflekterende, herunder en veludviklet brug af metaforisk billedsprog.