De levende figurer er også karakteristisk for Over åen (1993) af Lennart Hagerfors – ja, for hele Pija Lindenbaums produktion. Der bruges stadig brun til at tegne konturer med, men farvelægningen er mere sprælsk. I hvert fald på helsidestegningerne. De fleste opslag består nemlig af en helsidestegning overfor en side med tekst plus en vignettegning holdt helt i brune farver. De brune tegninger er en sjov ide, der giver hele historien et præg af, at være noget der erindres. Noget fra de gode gamle dage, inden verden gik amok. Der er ingen væltede perspektiver eller underlige synsvinkler, og der er en stor ro i tegningerne. At tegne visse sekvenser i sort/hvide eller brun/hvide toner har Pija i øvrigt også gjort i Else-Marie og minifædrene og i Stærke Arnold , og i begge tilfælde er det sekvenser som foregår inde i hovedet på hovedpersonen.