- Copyright: omslag:
Pija Lindenbaum
I Gitte bøgerne har Pija Lindenbaum nået sit foreløbige højdepunkt. Farvelægningen er fantastisk, selvom det i bund og grund er præcis den samme teknik, som er blevet brugt helt tilbage fra Else-Marie og minifædrene. Nu mestrer hun den bare bedre og hele hendes måde at tænke tegning på har ændret sig. Men på ti år skulle man vel også gerne kunne se en udvikling. Selv siger Pija at det, der afholder hende fra de helt vilde eksperimenter er fejhed. Og hvad er der så med de ulve? De symboliserer det farlige, rædslen, angsten for det ukendte. En rædsel hun som sagt deler med sin datter, der en dag fortalte sin mor, at hun var bange for at sove, fordi der lå ræve under sengen. Pija syntes ikke ræve var dramatiske nok, så hun lavede det om til ulve og fandt på historien om Gitte og gråulvene.
I Gitte og gråulvene (2000) er skovbunden rød i store dele af bogen og træstammerne violette. Men roen er der stadig. Se for eksempel på tegningen af Gitte der opdager, at hun er blevet væk. Hun sidder på en stor grå sten midt i en masse gult og skuler hen mod skoven og mørket mellem træstammerne, der anes i det øverste højre hjørne. En mesterlig tegning der siger mere end … ja, rigtig mange ord.
Gitte og uldhovederne (2001) starter lige på og hårdt med en tegning af et turisthotel med svømmepøl, og lille Gitte der står på en balkon højt, højt oppe og føler sig helt fortabt. ”Her er ingen børn og ingen sandkasse. Kun voksne, som taler underligt og har badetøj på hele dagen.” Den tegning er meget atypisk for Pija Lindenbaum. Det væltede perspektiv er brugt maksimalt og måske peger den fremad mod kommende tegninger? Den er i hvert fald meget anderledes end hendes tidligere tegninger af huse (måske på nær den ene i Britta og prins Benny som er omtalt tidligere). I øvrigt skildrer Pija mesterligt den skarpe sol nede sydpå. Se, hvordan den hvidkalkede bygning skærer i øjnene. Man kan godt forstå, at Gitte på næste opslag foretrækker at sidde i skyggen – med strømperne på.
Den tredje bog i trilogien om Gitte er udkommet på svensk Gittan och älgbrorsorna, men er ikke i skrivende stund oversat til dansk og omtales derfor ikke her.