Når Astrid Lindgrens bøger ikke foregår i småbyer i Småland, så er hovedsædet ofte i Stockholm, hvor hun selv boede fra 1920’erne og frem til sin død. Der er mange små fantasifolk i historierne fra storbyen – Niels Karlsson-Pusling, hr. Liljekvast og Karlsson på taget er blot nogle af dem.
Eventyrsamlingen “Nils Karlsson-Pyssling” fra 1949 (“Niels Karlsson-Pusling og andre eventyr”, 1953) består af ni fortællinger, der alle tematiserer ensomhed hos samtidens børn. I historien “Niels Karlsson-Pusling” er Bertil alene hjemme, og han ligger i sin seng og føler sig frygteligt ensom. Men pludselig hører han lyde under sengen, og da han bøjer sig ud over sengekanten, får han noget underligt at se. Under sengen står en dreng, men det er ikke en helt almindelig dreng, for Niels Karlsson-Pusling som den lille fyr hedder, er ikke større end en tommeltot, og han bor i et tomt musehul under Bertils seng. Bertil vil gerne være lige så lille som Nisse, som Niels Karlsson-Pusling kaldes, for så kan de lege sammen. Heldigvis er det ikke noget problem, og vupti så er han lille, og så kan de lege på de mange lange dage, hvor Bertil er alene hjemme, mens forældrene arbejder.
26935555
I fortællingen “I skymningslandet” (“I skumringslandet”) fra samme eventyrsamling er drengen Jørgen også ensom. Han har ligget i sengen i et helt år, fordi han har børnelammelse og ikke kan gå mere, men en dag flyver en lille mand med en høj hat direkte op til tredje sal på Karlsbergsvägen i Stockholm og lige gennem vinduesglasset ind til Jørgen. I aftenskumringen flyver han nu af sted med Jørgen gennem et Stockholm, der er som forvandlet: Ingen almindelige mennesker er der at se på gaderne, og på træerne i Kronobergsparken gror røde og gule karameller. Stockholm er blevet et vaskeægte Slaraffenland – eller nærmere betegnet til “Landet Som Ikke Er Til”, og hvor alle ønsker opfyldes.
Alle fortællingerne i ”Niels Karlsson-Pusling og andre eventyr” har ensomme børn i hovedrollen, og ofte må de tage deres fantasi i brug for at få dækket deres behov for omsorg og opmærksomhed. Pigerne Britta-Kajsa og Barbro i henholdsvis ”Mirabell” og ”Allerkæreste søster” skaber ligefrem en fantasiverden med forældreskikkelser, brødre, søstre og venner, der kan bekræfte, at pigerne er til, og at de er værd at elske.