Oprindeligt udkom historierne om Lillebror og Karlsson på taget i tre bøger, nemlig “Lillebror och Karlsson på taket” fra 1955 (“Lillebror og Karlsson på Taget”, 1956), ”Karlsson på taket flyger igen” fra 1962 (”Karlsson på taget flyver igen”, 1963) og ”Karlsson på tager smyger igen” fra 1968 (”Verdens bedste Karlsson”, 1968) men nu er de samlet i værket ”Bogen om Lillebror og Karlsson på taget” fra 2016.
Bøgerne handler om Karlsson – en lille fyr i sin bedste alder, som er gennemklog, smuk og tilpas tyk. I hvert fald hvis han selv skal sige det. Karlsson har den særlige egenskab, at han kan flyve, fordi han har en propel på ryggen. Han bor i et lille hus, der ligger på tagryggen af et af Stockholms huse, og her bliver han lege- og læreven for Lillebror, der mangler en allieret i familien. Som Lillebror, der i virkeligheden hedder Svante Svanteson, siger: “Mor, du har jo far, og Bosse og Betten holder altid sammen, men jeg, jeg har ingen.” (”Bogen om Lillebror og Karlsson på taget”, s. 11). Bosse er Svantes storebror, og han er femten år, og Betten er storesøster og fjorten år, men Lillebror er efternøler og kun syv år. Hans største ønske er at få en hund. Eller en lillesøster eller lillebror, så han også har en allieret, men forældrene er hverken med på at få hund eller flere børn.
52379415
Så er det, at Karlsson på taget en dag flyver ind ad vinduet hos Lillebror, og da bliver alting meget sjovere. Karlsson er nemlig verdens bedste til hvad som helst – i hvert fald ifølge ham selv. Bare for at nævne et par eksempler, så er han verdens bedste kunstflyver, verdens bedste dampmaskinepasser, tryllekunstner, børnepasser, hundepasser, lagkagespiser og så videre. Og sprængfyldt af ideer er han altid. Han kan bygge tårne, drille naboerne, lege spøgelse, invitere gadens børn til trylleri og få Lillebrors dampmaskine til at eksplodere, og når Lillebror ser bekymret ud ved tanken om, hvad mor nu vil sige til Karlssons påhit, der næsten altid får noget til at gå i stykker, siger Karlsson blot: “Det er en biting”.
I det hele taget er der meget, der ifølge Karlsson er biting. Og man skal ikke tage livet så tungt, mener Karlsson: “Rolig, bare rolig” er endnu en magisk sætning, der kan få enhver bekymring til at fordufte.
Historierne om Lillebror og Karlsson på taget tematiserer ensomheden, og hvordan et barn kan værne sig imod netop ensomhed med leg – og måske også en god portion fantasi. Karlsson er måske-måske ikke virkelig. Til at starte med tror hverken Lillebrors forældre, søskende eller venner på ham, men da de efterhånden selv oplever ham med deres egne øjne, må de erkende, at han er til. Eller måske er de blot blevet revet med af Lillebrors fantasi, og uanset hvad, så får de i hvert fald åbnet øjnene for et større og mere fantastisk univers, mens Lillebror får sig en ven og allieret og bliver bedre i stand til at stå ved sig selv.