Som digter er Niels Lyngsø nok mest kendt for sine formelle eksperimenter i digtsamlingerne ”STOF”, ”Force Majeure” og allermest radikalt i ”Morfeus”. Her trækker Niels Lyngsø på avantgardetraditionen og nok i særlig grad forfatter Per Højholt (1928-2004), som i den grad i sit forfatterskab formåede at teste grænsen for, hvad en bog rent fysisk kan være. Mens Niels Lyngsø i ”Morfeus” lavede en kvadratisk samling sider holdt sammen af fem ringe, skabte Højholt i 1971 digtsamlingen ”Punkter”, der på samme måde blev holdt sammen som et slags avantgardistisk ringbind. Højholts samling var desuden skrevet på gennemsigtigt ”plastikpapir”, som gjorde læsningen til en udfordring, mens læseren må vende og dreje ”Morfeus” for at få det hele med. En lignende tilgang til digtningen finder man hos den yngre Chresten Forsom (f. 1980), hvis titelløse debut fra 2009 ikke havde noget omslag, mens 2011’s ”Manhattan” bestod af en række tekstcollager, som afbildede gadekryds i New York.
Den frivole del forfatterskabet, som især kommer til udtryk i ”Fremmed under samme hud”, trækker på folk som George Bataille (1897-1962), Anaïs Nin (1903-1977) og danske Jørgen Leth (f. 1937), som alle er kendt for deres bidrag i kategorien ”erotisk litteratur”, en betegnelse, som Niels Lyngsø i øvrigt på sin hjemmeside selv tager afstand fra. Han mener, at man lige så godt kan betegne denne slags litteratur som porno.
Romanen ”Min ukendte bror”s forsøg på at tegne et generations- og tidsportræt gennem sin hovedperson Hans-Peter – der er blevet sendt ud på vanviddets rand af en midtlivskrise – er blevet sammenlignet med Hans-Jørgen Nielsens (1941-1991) litterære klassiker ”Fodboldenglen” (1979), da den også tager udgangspunkt i en midtlivskriseramt hovedperson, der ser tilbage på sit liv.