Niels Lyngsø
Foto: Isak Hoffmeyer / Gyldendal

Niels Lyngsø

cand.mag. og journalist Anders Olling, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
Niels Lyngsø
Foto: Isak Hoffmeyer / Gyldendal

Indledning  

Forfatter og litterat Niels Lyngsø har siden sin debut i 1992 afsøgt et væld af forskellige genrer og temaer. Både systemdigtet, erindringsprosaen og temaer som sex, liv og død har de sidste 25 år fået en tur i den skaldede digters højpandede vridemaskine.

Niels Lyngsøs skønlitterære virke bliver af mange anset for intellektuelt og svært, men de seneste romanerisær erindringsromanen ”Min ukendte bror” (2015) og Himlen under jorden (2016) er langt mere tilgængeliget og inviterer nye læsere ind. For hver udgivelse bevæger Niels Lyngsø sig ned ad en ny litterær vej i et alsidigt forfatterskab.

 

46006100

Blå bog

Født: 1968 i Frederikssund.

Uddannelse: Cand.phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, 1993.

Debut: Maske & Maskine. Borgen, 1992.

Litteraturpriser: Michael Strunge Prisen, 1998. Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat, 1999.

Seneste udgivelse:  Ti dages stilhed : et essay om meditation og bevidsthed. Gyldendal, 2019. (61.36).

Inspiration: Per Højholt, Søren Ulrik Thomsen, Michel Serres.

 

 

 

 

Niels Lyngsø på Lyrikporten

Artikel type
voksne

Baggrund

”For anden gang i sit liv oplevede han at være endegyldigt uden for et miljø som han havde trivedes sådan i at det, den stakkede stund han var i det, end ikke havde strejfet ham at man kunne være noget andet sted. Som otteårig blev han i en vis forstand født igen: udstødt.”
”Min ukendte bror”, s. 53.

Da Niels Lyngsø sidst i 1990’erne var nået det første stykke ind i sin ph.d.-afhandling i litteraturvidenskab på Københavns Universitet, fik han en erkendelse. Han gad ikke lave den færdig. Han deponerede det foreløbige arbejde i skrivebordsskuffen og vendte aldrig siden tilbage til det. I stedet brugte Lyngsø sit treårige forskningsstipendium på at arbejde på sin tredje digtsamling, ”Force majeure”, som udkom i 1999. Den talentfulde litterat var dermed færdig som karriereakademiker.

Beslutningen om at forlade sit arbejdsliv som litteraturforsker på universitetet blev også det første skridt hen imod en transformation fra et enormt intellektuelt forfatterskab til et mere tilgængeligt virke. Niels Lyngsø mener selv, at han på grund af en meget lidt litterær opvækst i en familie fra den lavere middelklasse i københavnerforstaden Skovlunde har haft en tendens til at iføre sine værker en temmelig akademisk spændetrøje, som har virket afskrækkende på en bred skare af læsere: ”Jeg har nok haft en tendens til at overkompensere, fordi jeg ikke har litterær baggrund,” siger Niels Lyngsø selv (Anders Olling: Interview med Niels Lyngsø til Forfatterweb, 2016-23-05).

Universitetet havde ellers spillet en vigtig rolle i udformningen af Niels Lyngsø som forfatter. Den unge læsehest begyndte allerede at skrive i 11-12-årsalderen, og i gymnasiet blev det klart for ham, at han ville være forfatter. Men i stedet for at søge ind på Forfatterskolen blev hans litterære virke udviklet på litteraturstudierne på Københavns Universitet. Derfor blev hans tilgang teknisk, analytisk og historisk funderet.

Den akademiske tilgang til forfattergerningen kulminerede med ”Morfeus” fra 2004, hvorefter han skiftede stil i ”39 digte til det brændende bibliotek” fra 2007. Her var akademikeren trængt i defensiven af digteren, hvilket gav Niels Lyngsø en hidtil uset kunstnerisk frihed, som siden har resulteret i rapprojekter og lettere tilgængelig prosa. Noget, som den unge Niels Lyngsø nok ikke havde tilladt sig selv.

Niels Lyngsø har udover sit kunstneriske og akademiske virke arbejdet som oversætter og har tidligere været litteraturkritiker på Dagbladet Politiken.

Morfeus

”Lyde bliver tyde / ligere i tåge for / planter sig i vand / partikler som former den / bølge af blomster * der / bærer verden frem til bue / gangene sneglen forgården ind”
”Morfeus”, intet sidetal

”Morfeus” fra 2004 er Niels Lyngsøs hidtil mest radikale tekstarbejde, og bogen, som har undertitlen ”Digte og Poetik”, udfordrer på alle tænkelige måder tekstens opsætning og bogens fysiske form. Den anses for hans hidtidige hovedværk, hvor Lyngsø er både digter, litterat og eksperimenterende grafiker. Morfeus bygger videre på formeksperimenter fra tidligere de digtsamlinger ”Stof” (1996) og ”Force Majeure” (1999).

Morfeus er en kvadratisk samling sider sat sammen af fem ringe. Teksterne vender og drejer sig, former sig som tragte og bølger eller ligefrem bliver til konkret poesi i form af en nøgen kvinde (”Eliza”) eller en hånd (”De fem sanser: Håndskrift”), som former sig af bogstaver, tal og tegn. I nogle passager fader teksten ud og får gradvist samme farve som den blanke side, gotiske bogstaver sniger sig ind sammen med et digt af Schack von Staffeldt (”Vanvids Rige”) og et citat af Edmund Burke.   

25384350

Bogen har ingen sidetal og tager sig umiddelbart ud som et kaotisk mylder af ordeksperimenter. Men Lyngsøs ordrabalder holdes i snor af en række tekster, hvor Lyngsø udtrykker sin poetik, dvs. sin teori om poesiens væsen. Her lyder f.eks. i DET MORFISKE FELT (en ”filosofisk sonet” som nok nærmere skal betegnes som et manifest med 14 punkter), hvor det lyder: ”KAOS er ikke uform, men alform. Potentialitet. Virtualitet. Reservoir.” Siden kritiserer han i samme tekst opfattelsen af det klassiske værk og avantgardens ”antiværk” som modsætninger og skriver, at ”der er ikke på noget niveau en modsætning mellem det formfuldendte og det dynamiske”. 

På den måde er ”Morfeus” både digt og litterær teori. Et af Lyngsøs vigtigste ærinder med bogen er at bygge bro mellem det klassiske værk (orden) og de avantgardistiske formsprængninger (kaos).

Ved udgivelsen af ”Morfeus” i 2004 var litteraturkritikerne imponerede over Niels Lyngsøs ambitiøse bestræbelser, men bogen blev også kritiseret for at lade koncept og poetik overskygge det poetiske indhold. 

39 digte til det brændende bibliotek

”Stemmer blafrer i det kolde bål,/ mørket vil trænge sig ud overalt indtil/ kødet løsner sit greb/ kødet løsner sit greb/ og efterlader et ribbet skelet,/ fint som en guldsmeds vinge.”

Tre år efter ”Morfeus”-udgivelsens vanvittige formeksperimenter gik Niels Lyngsø i 2007 med ”39 digte til det brændende bibliotek” over til en mere traditionel digtning med titler, linjeskift og alt det andet, som plejer at følge med, når man læser poesi. Det gør samlingen mindre bundet af sit koncept og litteraturteoretiske ærinde end sin forgænger, og der levnes bedre rum for poetisk omgang med mere alment gyldige emner.

Tematisk kredser digtene om kærlighed, minder og sorg, og på den måde kan man sige, at mennesket nærmere end poetikken er i centrum for ”39 digte til det brændende bibliotek”.

26760623

Digtene bindes som titlen antyder sammen af et ildmotiv. Ilden er både en livgivende og destruktiv kraft. Træ er både papir og brænde (se blot omslagets glødende blad), og digtsamlingens titel er en henvisning til antikkens største bibliotek i egyptiske Alexandria, som efter sigende brændte ned nogle hundrede år efter sin opførelse. Ildmotivet ekspliciteres især i ”Vågeblus I”, det første af tre dødsdigte, hvor jeg’et sidder hos sin døende mor ”og stirrer ind/ i dine øjne, der brænder/ Alexandrias bibliotek.”

Digter-jeg’et udtrykker både et tab og erkendelse i moderens død: ”Det brænder i dine øjne;/ de hager sig fast i mit blik./ Jeg sætter mig og tager din hånd,/ kigger ind i flammerne/ mens mørket falder på.” Erkendelsen betyder i Vågeblus III, at jeg’et føler en pligt til at lade ilden brænde videre i sig selv: ”biblioteket må ikke brænde ned – der skal/ også være et blus den dag/ bålet skal brænde i mine øjne.” Ilden er både død og skabelse og er uløseligt bundet sammen.

”39 digte til det brændende bibliotek”, som på symbolsk vis udkom på Niels Lyngsøs 39 års fødselsdag, er digter-jeg’ets møde med døden som grundvilkår. Det er en stille, meditativ behandling af livet mere end en poetisk styrkeprøve. Niels Lyngsø er her en mere afdæmpet poetisk skikkelse, som maler litterære stilleben og fantaserer om middelaldermystikeren Hildegard af Bingen (1098-1179). 

Fremmed under samme hud

”Jeg står op ad væggen bundet til et vandrør . sløret . som/ en anslået basstreng . en hård varm bølge brænder i mig ./ ledningerne snærer om håndled og ankler og fortsætter hen til en / monitor . det synger i rørende . jeg er din drone din langstrakte/ tone”
”Fremmed under samme hud”, s. 19.

Niels Lyngsøs ”Fremmed under samme hud” (2013) med undertitlen ”Versioner” kan med en vis retfærdighed betegnes som en litterær udgave af en 69’er. Man kunne også kalde det en bolle-vendebog. I hvert fald har bogen to forsider, og 69 sider inde mødes de to tekster og står på hovedet over for hinanden. Den frække form mimer i den grad bogens tema, for der er sex på tapetet fra start til slut.

De to dele spejler hinanden med et kvinde-jeg i den ene og et mande-jeg i den anden. Indholdet er det samme, der byttes blot om på ”jeg” og ”du”. Ser man f.eks. på bogens første sider, lyder de to forskellige versioner således: ”Jeg ligger på en svagt belyst madras . min kusse er svullen” (s. 7), mens den anden udgave lyder: ”Du ligger på en svagt belyst madras . din kusse er svullen” (s. 7). Her finder man altså årsagen til bogens undertitel, i og med at læseren får den kvindelige version og den mandlige. Altså skildres mandens og kvindens oplevelse af sexakten tilsyneladende fuldstændig ens med kussen og pikken som en slags spejlende Yin- og Yang-figurer.

29943087

Sprogligt lægger Niels Lyngsø ikke fingre imellem, det kvindelige køn er en kusse, og lemmet en pik. Teksterne kredser om den seksuelle ekstase, og både sprog og indhold leveres lige på og hårdt, selvom litteratdigteren også smider belæste hilsener af sted til folk som George Bataille (1897-1962), mens bogens titel er en reference til Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Ukendt under den samme måne” (1982).

”Fremmed under samme hud” viser Niels Lyngsøs evne til at lade form afspejle indhold ind en grad som må give typografer og bogtrykkere hovedbrud.

Selv udtalte han i forbindelse med bogens udgivelse til Weekendavisen: ”Der er en litterær berøringsangst over for det seksuelle. Vi har masser af porno, og vi beskæftiger os med sex mange steder, men det forbliver på et underholdningsniveau. Det, som mangler, er blikket for de mørke sider og de uforståelige sider. Magtspillet, som ligger i den seksuelle relation, og som også er et symbol for det magtspil, som findes i alle relationer.” (Johanne Mygind: Det frække opstår, når man trodser skammen. Weekendavisen, 2013-17-05).

Min ukendte bror

”Midt på Rigshospitalets helikopterplatform lå en fyrreårig mand i fosterstilling. Januarblæsten ruskede i den beskidte t-shirt, og bukserne var våde og krøllede. Den ene sko manglede, strømpen så ud til engang at have været gul, og i hånden knugede han et par ødelagte briller. Da de to portører fik øje på ham, troede de først at han var død, men da de råbte ham an, vågnede han med et spjæt.”
”Min ukendte bror”, s. 27.

”Min ukendte bror” (2015) er Niels Lyngsøs første roman siden 1992, og hvor han før har haft ry for at være en tung, intellektuel forfatter, er han denne gang langt mere tilgængelig. Der er tale om en form for erindringsroman, hvor læsere vil finde langt mere at identificere sig med end i tidligere værkers systemisk udfordrende sprogeksperimenter, uden på nogen måde at forfalde til at skrive rendyrket skabelonlitteratur.

Sprognørden Hans-Peter rammes hårdt af 40-års-krisen, og en kold vintermorgen ligger han bevidstløs på helikopterlandingspladsen på toppen af Rigshospitalet i København. Da han kommer til sig selv, fabler han om rumvæsener, taler et væld af sprog og har helt og aldeles mistet sin hukommelse.

51960270

Da Hans-Peter kommer i behandling hos en psykiater, sammenstykkes historien om hans opvækst gennem halvfjerdserne og firserne. Et tidsportræt af de gamle årtiers musik og kitsch, som formelt kunne ligne den klassiske roman om genskabelsen af de tabte erindringer a la Marcel Prousts ”På sporet af den tabte tid” (1913-27), hvor jeg’et på sit (syge-)leje fremmaner barndom og ungdom for det indre blik. Men Niels Lyngsø piller alligevel ved formen ved at lade flere andre spor flette sig ind i romanens forløb.

F.eks. følges en række rumsonders vej gennem solsystemet, og den mystiske jegfortæller (som IKKE er Hans-Peters jeg) viser en enorm viden om fænomener som velfærdssamfundets udvikling og byplanlægning og kan heller ikke afholde sig fra at komme med sin egen analyse af bogens hovedperson.

”Min ukendte bror”s overordnede ærinde er beskrivelsen af et kejtet æggehoveds forsøg på at finde sin plads i en verden, som holdes sammen af sprog, men som han trods sin hårde kamp for at finde ind til sprogets inderste kerne, aldrig rigtig finder sin plads i. I hvert fald ikke før en benhård livskrise sender ham ud i vanviddets mørke hul.

Himlen under jorden

”Uanset om det er sex eller parkour jeg dyrker, har jeg altid oplevet en uløselig sammenhæng mellem legemet og bevidstheden: Smidighed, styrke, udholdenhed er på én og samme tid fysiske og mentale egenskaber, jeg ville ikke kunne tage dristige tankespring uden en instinktiv tillid til min egen krops formåen.”
”Himlen under jorden”, s. 163.

Hvordan skal vi leve sammen? Står monogami i vejen for det gode liv? Erfarer vi bedst gennem krop eller tanke? Det er hovedtemaerne i Niels Lyngsøs roman ”Himlen under jorden” fra 2016. Bogen er en fortsættelse af ”Min ukendte bror” fra året før, men kan sagtens læses selvstændigt.

Antropologen Nadia Nazir lever i et kollektiv i et flere hundrede kilometer langt underjordisk gangsystem under Paris. Hun er antropolog og har erklæret det monogame parforhold krig, og i kollektivet eksperimenterer medlemmerne med utopiske samlivsformer med sex som det primære omdrejningspunkt.

Samtidig er hendes for hende ukendte halvbror Hans-Peter Frederiksen taget til Schweiz for at besøge deres hårdt ALS-ramte far. Her trækker den døende far, som er så ramt af sygdommen, at han taler ved hjælp af en computer, sønnen ind i sin fortid som ingeniør i et hemmeligt firma, som arbejdede på at udvikle superbeskyttelsesrum under den kolde krig.   

52583071

Formelt skifter bogen mellem to spor, hvor de to halvsøskende (hun som jeg-fortæller, han holdes i tredje-person), som lever helt forskellige liv, skiftes til at løbe med opmærksomheden. Mens Nadia dyrker de kropslige erfaringer, er Hans-Peter fokuseret på sprog og teknologi. Hvordan hænger det så sammen? Svaret kan måske findes i den døende far, der viser ukendte sider af sig selv fra tiden som umiddelbart rationel ingeniør.   

I øvrigt vil læsere, der har bogen liggende på natbordet, bemærke en detalje, som kan ses som en hilsen fra Lyngsøs tid som formelt eksperimenterende digter. Omslaget på ”Himlen under jorden” er fyldt med selvlysende prikker, der lyser op i nattemørket. Altså mimer omslaget bogens titel: Når mørket sænker sig, lyser stjernerne op i overført betydning, ligesom i Nadias mørke sexkollektiv-utopi under Paris.

”Himlen under jorden” blev enormt positivt modtaget blandt kritikerne i de danske dagblade, og er den foreløbigt den mest roste Niels Lyngsø-udgivelse til dato.    

 

Genrer og tematikker

Niels Lyngsø er en forfatter, som for hver udgivelse udvikler sit arbejdsfelt. Han er mest kendt som en intellektuel digter, hvis virke ikke ligger langt fra Lyngsøs fortid som litteraturvidenskabsmand. Altså en digterisk praksis, som bærer præg af at være funderet på et teoretisk plan. Det finder man især i værket ”Morfeus” fra 2004, som også byder på avantgardeinspirerede formeksperimenter i forhold til tekstens udformning. Lignende og dog mindre radikale træk har de to samlinger ”Stof” (1996) og ”Force Majeure” (1999), mens ”Fremmed under samme hud” (2013) også udfordrer bogen og tekstens traditioner i bogens udformning (vendebog) og tegnsætning.

Lyngsø har også skrevet treo romaner, ”Væskers vandring gennem porøse vægge og hinder” (1992), og ”Min ukendte bror” (2015) og ”Himlen under jorden” (2016) og har også udfordret sin rolle som litteratdigter i rapprojektet ”Stemmejernet”, som i 2011 udgav albummet ”sigdetvidere”. En udfordring, som i anmeldernes øjne dog mest cementerede Lyngsøs image som en akademiker på udebane i hiphoppen.

Så meget for Lyngsøs image. Ser man nærmere på forfatterskabet, åbenbares en række gennemgående temaer, som må anses for at være mere eksistentielle end teoretiske. Samlingerne ”Force Majeure” og ”39 digte til det brændende bibliotek” kredser om kærlighed, erindring og død. Genkaldelsen af fortiden spiller også en vigtig rolle i romanen ”Min ukendte bror”.

Et meget dominerende tema er sex. Niels Lyngsø må siges at være en af dansk lyriks mest kontante skildrere af kønsakten. Hele ”Fremmed under samme hud” fra 2013 handler om lagengymnastik fra første start til side 69, og temaet trænger sig også i den grad også på i f.eks. ”Min ukendte bror” og "Himlen under jorden"g hos Stemmejernet. Når Lyngsø skriver om sex, sker det ikke med poetiske omskrivninger og bornerte afledninger. Han har en fænomenologisk tilgang til skrivningen og beskriver tingene på en måde, som kan væreer for meget for vissenogle læsere.

Beslægtede forfatterskaber

Som digter er Niels Lyngsø nok mest kendt for sine formelle eksperimenter i digtsamlingerne ”STOF”, ”Force Majeure” og allermest radikalt i ”Morfeus”. Her trækker Niels Lyngsø på avantgardetraditionen og nok i særlig grad forfatter Per Højholt (1928-2004), som i den grad i sit forfatterskab formåede at teste grænsen for, hvad en bog rent fysisk kan være. Mens Niels Lyngsø i ”Morfeus” lavede en kvadratisk samling sider holdt sammen af fem ringe, skabte Højholt i 1971 digtsamlingen ”Punkter”, der på samme måde blev holdt sammen som et slags avantgardistisk ringbind. Højholts samling var desuden skrevet på gennemsigtigt ”plastikpapir”, som gjorde læsningen til en udfordring, mens læseren må vende og dreje ”Morfeus” for at få det hele med. En lignende tilgang til digtningen finder man hos den yngre Chresten Forsom (f. 1980), hvis titelløse debut fra 2009 ikke havde noget omslag, mens 2011’s ”Manhattan” bestod af en række tekstcollager, som afbildede gadekryds i New York.

Den frivole del forfatterskabet, som især kommer til udtryk i ”Fremmed under samme hud”, trækker på folk som George Bataille (1897-1962), Anaïs Nin (1903-1977) og danske Jørgen Leth (f. 1937), som alle er kendt for deres bidrag i kategorien ”erotisk litteratur”, en betegnelse, som Niels Lyngsø i øvrigt på sin hjemmeside selv tager afstand fra. Han mener, at man lige så godt kan betegne denne slags litteratur som porno.

Romanen ”Min ukendte bror”s forsøg på at tegne et generations- og tidsportræt gennem sin hovedperson Hans-Peter – der er blevet sendt ud på vanviddets rand af en midtlivskrise – er blevet sammenlignet med Hans-Jørgen Nielsens (1941-1991) litterære klassiker ”Fodboldenglen” (1979), da den også tager udgangspunkt i en midtlivskriseramt hovedperson, der ser tilbage på sit liv.

Bibliografi

Romaner

Lyngsø, Niels:
Væskers vandring gennem porøse vægge og hinder. Borgen, 1992.
Lyngsø, Niels:
Min ukendte bror. Gyldendal, 2015.
Lyngsø, Niels:
Himlen under jorden. Gyldendal, 2016.

Digte

Lyngsø, Niels:
Maske & Maskine. Borgen, 1992.
Lyngsø, Niels:
STOF. Borgen, 1996.
Lyngsø, Niels:
Force Majeure. Borgen, 1999.
Lyngsø, Niels:
Morfeus. Gyldendal, 2004.
Lyngsø, Niels:
39 digte til det brændende bibliotek. Gyldendal, 2007.
Lyngsø, Niels:
Fremmed under samme hud. Gyldendal, 2013.

Musik

Stemmejernet (pseudonym):
sigdetvidere. Geiger Records, 2011.

Essay

Lyngsø, Niels: Ti dages stilhed : et essay om meditation og bevidsthed. Gyldendal, 2019. (61.36).

Om forfatterskabet

Web

Her kan man finde bibliografi, links, videoer, uddybninger og noter.
Interview om brugen af de digitale mulighed i sit værk. Information, 2008-02-07.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Niels Lyngsø

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Mygind, Johanne:
Det frække opstår, når man trodser skammen. Weekendavisen, 2013-17-05.
Olling, Anders:
Interview med Niels Lyngsø. Forfatterweb, 2016-05-23.