Preben Major Sørensen udmærker sig ved over 50 år ikke at have afveget særligt meget fra den skrivestil og genre, som man mærkede et anslag til allerede i hans første bog ”Ildmesteren” fra 1965. 50 år senere i sin bog ”Forløbelser” er det stadig fortællingen, der er i centrum. Der er også romaner i hans værk, men det er særligt den korte prosatekst, han har dyrket igennem sit lange, skrivende liv.
De mestre, som han vedkender sig at have ladet sig inspirere af inden for denne genre, er bl.a. Franz Kafka, hvis fortællinger synes at være mindre læst end hans romaner, og den tyske 1700-tals-forfatter E.T.A. Hoffmann, hvis novelle ”Nøddeknækkeren og Musekongen” har inspireret den kendte ballet ”Nøddeknækkeren”. Elementer af det fantastiske og eventyrlige f.eks. med talende dyr eller mærkelige bygninger, der ikke er til at finde ud af, henter Major Sørensen herfra og tager igen og igen op i sine egne tekster.
Skriftligt er der også en vis centraleuropæisk inspiration at spore. De lange sætninger med de mange indskud, der slynger sig rundt på siden, er særligt suveræne hos Major Sørensen. Ofte bliver læseren ekstremt bevidst om teksternes stemme, når disse afbryder og kommenterer sig selv, for så at gå videre i nye associationsrækker, indtil det heller ikke for den talende stemme selv er muligt at vende tilbage til udgangspunktet. Sådan er skriften meget bevægelig hos Major Sørensen.
Det mystiske er også et vigtigt tema hos Major Sørensen. Ofte er hans karakterer ude for en mystisk eller uforståelig hændelse, der også for læseren vedbliver at være uforklaret. Ikke sjældent er oplevelserne af en voldelig eller fatal karakter, og man forstår, at de mørke kræfter i universet ikke er noget, man skal tage let på, men heller ikke skal glemme. I det hele taget er ondskab og mørke tilstede i forfatterskabet, som noget der fortjener at blive undersøgt ved at gå ind i det. Litteraturen er ikke opbyggelig hos Major Sørensen, men er noget der tjener som et eksperimentarium, hvor menneskelige fænomener kan undersøges.