Preben Major Sørensen

Preben Major Sørensen er født i 1937 i København til forældrene Andre Major Sørensen og Florence f. Kønig. Allerede som 15-årig begyndte han at skrive, og da han efter at have færdiggjort gymnasiet i 1957 begyndte på først Germanistik, Kristendomskundskab og siden Psykologi på Københavns Universitet, blev det hurtigt tydeligt, at det var forfatter, han gerne ville være, og ingen af studierne blev gjort færdige. Hans første udgivelse kom i 1964 i tidsskriftet 11+11 Prosa og Grafik med novellen ”Janus’ Død”, og blot et år efter i 1965 kom debutbogen ”Ildmesteren” på Borgens Forlag. Efter sin anden bog ”Vandmandens Gilde” fra 1967 fik Major Sørensen det treårige arbejdslegat af Statens Kunstfond, hans første større legat.

Som en ung mand i 1960’erne og 70’erne stod Major Sørensen ikke tilbage for at smage på, hvad der var på markedet af bevidsthedsudvidende stoffer: ”Hvis jeg havde røget mig virkelig skæv, måtte jeg straks producere, for ellers gik det hele i opløsning. Jeg var så bange for at miste grebet om virkeligheden, at jeg måtte formulere mig med det samme, så jeg fór væk fra selskabet, hen til skrivemaskinen. Men det, jeg skrev, kunne meget sjældent bruges litterært.” (Harald Voetmann: Et brændende øjeæble. Vagant, 2015-04-18).

Hvad der også lå i tiden, og også er blevet med Major Sørensen livet igennem, er en dyb interesse for østlig filosofi, og religiøse tekstsamlinger som Vedaerne og Upanishaderne har han læst livet igennem. Ligesom han har læst mange af europæisk filosofis klassikere som Platon, Schopenhauer, Husserl og Heidegger. Når det kommer til filosofien, bør den franske filosof og forfatter Georges Bataille dog nævnes i særlig grad. Hans tanker om overskridelse og ondskab er svære at komme udenom som inspiration for Major Sørensen.

I 1993 flyttede Major Sørensen til Nordlangeland for at komme væk fra det litterære parnas i København. Major Sørensen har aldrig været gift og bor stadig på Langeland alene.

Preben Major Sørensens debut ”Ildmesteren” fra 1965 består af 13 noveller, hvoraf den længste holder sig på 17 sider og den korteste på to sider. Fælles for teksterne er, at en hovedperson møder en verden, som er ukendt for ham. Der er noget, der ikke er, som det plejer, der er noget galt. Ofte er det fremmede en stor gruppe, en mængde, der godt ved, hvordan de skal opføre sig over for de mærkelige fænomener, der foregår i Major Sørensens universer. De fantastiske universer er absurde og ofte voldelige.
I bogens første novelle, ”Bygmesteren”, befinder vi os i en mareridtsagtig by, hvor hovedpersonen bevæger sig rundt. Byen er et arkitektonisk mysterium, bestående af elevatorer, rulletrapper og andre hejsesystemer. Den unavngivne jegperson lægger på et tidspunkt mærke til, at alle i hele byen er hans familiemedlemmer, men en slags tavse kloner, og ingen af dem genkender ham. Hele tiden leder jeget efter en dør til den verden, han godt ved, eksisterer udenfor. Pludselig bliver den indelukkede byverden invaderet af aber, der slår alle mennesker ihjel, men jeget overlever. En stor hånd løfter ham op fra den igangværende massakre og ud i universet, hvor han sammen med vinden skal bygge et palads. ”Bygmesteren” er på mange måder en eksemplarisk novelle for Major Sørensen: Det hurtige anslag, det fantastiske, absurde univers, den bratte og ofte voldelige omvending og den overraskende slutning.

Noget andet typisk for Major Sørensens tekster er de fantastiske og eventyragtige – uden at være børnevenlige – skikkelser, man møder i f.eks. titelnovellen ”Ildmesteren”, hvor vi møder nissen Nunkipuk. Han vil om på den anden side af jorden og får hjælp af en medicus, en ildmester, men rejsen foretages imod Guds vilje og er derfor ekstremt farlig. Ja, den ender med at blive fatal for Nunkipuk. Mens ildmesteren og hans kammerat Lucifer (djævelen) sidder og griner af Nunkipuks tragiske endeligt, snuser hans hjortevenner rundt om hans hus, og mindes ham med et ildevarslende vers: ”Ve for den der glemmer Nunkipuk,/ Ve over Vegas dunkle floders kluk”. En for Major Sørensen typisk fantastisk fortælling; et tragisk eventyr.