Galgenfrist

”Galgenfrist” (1958) blev Ivan Malinowskis gennembrud som digter. Digtsamlingen udkom i et lille oplag på forlaget Arena, men er litteraturhistorisk blevet tillagt stor betydning, som en forløber for konfrontationsmodernismen. Malinowski konfronterer læseren med tilværelsen, der ikke har en fast orden og sammenhæng, men tvært imod er sprængt og absurd. Titlens betydning er karakteristisk for stemningen i digtene. ”Galgenfrist” betyder en kort udsættelse af noget uundgåeligt og ubehageligt. De små digte beskriver kortvarige erfaringer med natur, kærlighed og splittede eksistensvilkår. Sansningerne fortættes, fordi visheden om, at alting har en ende, er allestedsnærværende.

Samlingens første digt ”Disjecta membra” er, med Malinowskis egne ord, skrevet i den svenske lyriker Erik Lindegrens stil. Lindegren skrev i et sprængt billedsprog. ”Disjecta membra” består af ni strofer på to vers uden rim, hvor syntaksen pga. linjebrudene bliver fragmenteret. Titlen er taget fra et Horats citat, om at digtets ord ikke giver mening, hvis de tages ud af deres sammenhæng. Digtet tematiserer splittelse og forgængelighed. Når en frugt spaltes, rådner den, og døden skiller de elskende fra hinanden.

”Myggesang” er samlingens vigtigste digt, og det er bl.a. medtaget i den danske kulturkanons lyrikantologi. Digtet beskriver med blomstrende kirsebærtræer og fjordens sarte vandspejl et sommeridyllisk drømmeunivers. Digtets rum er, som poesien, både åbent og lukket. Det er truet indefra og udefra, for hvert øjeblik kan drømmen briste, som en hinde eller et æg. I den sidste strofe afsluttes drømmetilstanden med en profeti om den forestående undergang: ”snart brister alt”.

”Galgenfrist” anses for at være den første digtsamling, som introducerede den radikale modernisme på dansk. Digtene er skrevet med en sort humor og i et barskt, smukt sprog. Deres budskab er nihilistisk, idet de afviser alle objektive værdier. Alting er meningsløst, og derfor oplever vi vores eksistens som sprængt i stykker.