De gennemgående motiver i ”Vejen”s otte noveller er huse, træer, insekter, fugle og veje – både konkrete og symbolske. Karaktererne er fortabte, fattige, apatiske eller onde. De fleste er navnløse eller benævnes ved et bogstav, som den hjemvendte krigsfange N. i ”Klokkerne” eller Dr. K. i samlingens første novelle ”Fluen”.
I ”Fluen” sidder Dr. K. i tandlægens venteværelse og betages af et maleri i et tidsskrift, som han bladrer i. Maleriet forestiller en forvredet kvindekrop efter en voldtægt med en spyflue på det ene bryst. Motivet hjemsøger Dr. K., da han senere på en halvmondæn bar opsøger en prostitueret. Hans virkelighedsopfattelse flyder langsomt sammen med billedets surrealistiske univers og udmønter sig i et voldsomt anfald af panikangst. Både titlen ”Fluen”, hovedpersonens navn og hans forvandling er inspireret af den modernistiske forfatter Franz Kafkas groteske fortællinger om Joseph K. En anden tydelig inspiration er Malinowskis egne erfaringer fra hans mange rejser rundt i Centraleuropa i årene efter Anden Verdenskrigs ophør.
Novellerne i ”Vejen” er samfundskritiske og mismodige i deres skildringer af verdens ondskab og galskab. I flere af novellerne benytter Malinowski sig af Bertolt Brechts såkaldte ”Verfremdungs-effekt”. Det er et greb, han bruger for at distancere teksten for læseren og dermed bryde med dennes illusioner. Læseren må derfor forholde sig kritisk til teksterne og selv reflektere over deres indhold og budskaber.