Moderato Cantabile

Citat
”Fra havet blæser vinden stadig koldere gennem byen. De fleste sover allerede. Vinduerne på første sal er stadig mørke og lukkede, for at magnoliaduften ikke skal forstyrre barnets søvn. Røde motorbåde sejler rundt i hans uskyldige drømme.
Nogle gæster har taget af anden igen. Konversationen flyder efterhånden lettere og forøger afstanden til natten for hvert minut.
Anne Desbaresdes smiler stadig, midt i lysenes strålende skær, men siger ingenting.”
”Moderato Cantabile”, s. 111.

Marguerite Duras' store gennembrud som romanforfatter kom med ”Moderato Cantabile”, som blev udgivet første gang i 1958 (”Moderato Cantabile”, 1961). Romanen foregår over en enkelt uge i en lille værftsby ved havet, hvor vi følger Anne Desbaresdes, en overklassekvinde gift med en fabriksejer.

En eftermiddag, hvor Anne overværer sin lille drengs klavertime, kan drengen ikke koncentrere sig, der er larm og spektakel fra gaden. Larmen viser sig at være udløst af et affektmord, som er blevet begået på en café udenfor, en kvinde er blevet skudt af sin elsker. Den følgende dag opsøger Anne cafeen for at drikke vin og diskret forhøre sig om mordet. Her møder hun Chauvin, en arbejdsløs mand som, viser det sig, tidligere har været ansat på Annes mands fabrik, og som har set hende på afstand til officielle arrangementer i hendes og mandens hjem. De to mødes gentagne gange midt på dagen på cafeen, drikker store mængder vin og opdigter historier om den myrdede kvinde og hendes elsker, om deres forhold og grundene til mordet.

Anne Desbaresdes og Chauvin synes at gennemleve et kærlighedsforhold gennem de kærlighedshistorier, som de sammen fortæller. I det næstsidste kapitel opstår en ny scene, hun vender fuld og alt for forsinket hjem til sit hus midt i et middagsselskab, som hun havde glemt. Anne kan ikke deltage i konversationen, det impliceres at de andre deltagere til middagsselskabet antager, at hun har gjort noget forkasteligt, til sidst falder hun om og kaster op.

Romanens scener gentager og varierer ganske få motiver fra Annes hverdag, hun følger sin søn til klaverundervisning, hun går tur, går på cafe og drikker vin med Chauvin. Annes søn lærer at spille en sonatine, et let og sangbart stykke klassisk musik, hvis form er kendetegnet ved meget lidt udvikling i melodiens tema – et træk som romanen i høj grad har taget til sig.

Anne Desbaresdes mødes med den fremmede mand af en lavere klasse, selvom det er upassende, hun lader sig henføre. Det er, som om mordet og mødet med Chauvin har sat hende i denne tilstand af henførthed, som hun bevæger sig igennem det douche havlys i byen i de seks dage, som romanen varer. Ligesom i mange af Duras' andre værker er begæret og volden knyttet tæt sammen, og igen udfordrer hun traditionelle forestillinger om køn og klasse.