Javier Marias’ værker baserer sig på beskrivelse af indre følelser frem for at være båret af et stort, dramatisk plot. Bøgernes kapitler er bygget op af lange sætninger, der beskriver karakterernes iagttagelser og refleksioner over følelser og verden omkring dem. En meget lille ting kan sætte denne tankestrøm i gang, og den kan vare mange sider og sætte selve handlingen på pause. Netop disse følelser beskriver forfatteren som værende generelle temaer for alt litteratur: ”De samme historier, de samme dråber vand, der falder på den samme sten. Hele tiden. Lige siden Homer. Eller før.” (Penguin Books UK: Javier Marías. 2012-11-23. Egen oversættelse).
En af disse almenmenneskelige følelser og livssituationer, som Javier Marías beskæftiger sig med i sine værker, er døden. Læseren og karaktererne bliver flere gange i løbet af romanerne konfronteret med det faktum, at alle mennesker skal dø – sjæleligt og fysisk – og diskuterer og forholder sig til de følelser, død kan medføre.
I disse fortællinger om de store følelser kommer forfatterens baggrund og interesse for ord og oversættelse tydeligt til udtryk, når værkerne rummer mange referencer til ordenes betydning og har flere passager med direkte diskussion af de litterære oversættelser.