Javier Marias
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Javier Marías

stud.mag. Lisa Ashley McCulloch, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
Javier Marias
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Main image
Marías, Javier
Foto: Wikipedia

Indledning

Den spanske forfatter Javier Marías skrev sin første roman som 17-årig. Siden har han fulgt sin families arv og er blevet i de akademiske og kunstneriske erhverv. Han beskæftiger sig med almenmenneskelige følelser og livsvilkår i sine værker, hvor han behandler store emner som kærlighed og død. Forfatterens særlige interesse og opmærksomhed for sprog og ord har ført til oversættelser af ikoniske værker af f.eks. William Shakespeare, Vladimir Nabokov og Joseph Conrad. I dag er hans egne værker oversat til over 40 sprog og udgivet i seks millioner eksemplarer, og forfatteren omtales som værende en kommende Nobelprisvinder.

 

51265165

Blå bog

Født: 20. september 1951 i Madrid, Spanien.

Uddannelse: Filologi på Universidad Complutense de Madrid.

Debut: Los dominios del lobo. Alfaguara, 1971.

Litteraturpriser: IMPAC Dublin Literary Award, 1997. Prix Formentor, 2013.

Seneste udgivelse: Forelskelser. Gyldendal, 2014. Oversat af Iben Hasselbach.

Inspiration: William Faulkner og William Shakespeare.

 

 

 

 

 

 

Oplæsning og interview med Javier Marías af Penguin Classics

javier

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det er en roman, og hvad der sker i romaner, er ligegyldigt eller bliver glemt når man er færdig med dem. Det interessante er de muligheder og tanker, som de fremkalder i én og illustrerer med deres opdigtede problemstillinger, det står tilbage med større tydelighed end virkelige hændelser, man tænker mere over dem.”
”Forelskelser”, s. 144.

Javier Marías blev født i Madrid i 1951 som den fjerde af fem sønner. Begge forældrene var akademikere. Hans mor Dolores Franco var oversætter samt redaktør på en antologi om spansk litteratur. Hans far var filosoffen Julián Marías, der blev fængslet for sin kritik af Franco. Da han efterfølgende blev nægtet at undervise i Spanien tog han til USA, hvor han underviste på flere prominente universiteter – bl.a. på Harvard, Yale og Wellesley College. Det var også igennem disse rejser, at Javier Marías blev introduceret til amerikansk kultur og litteratur, som senere skulle vise sig at spille en stor rolle i hans liv og arbejde.

Som 17-årig løb Javier Marías væk hjemmefra til Paris, hvor han skrev sin første roman. Denne debutroman, ”Los dominos del lobo”, blev udgivet tre år efter i 1971. Siden har han udgivet 12 romaner på spansk, der alle er skrevet på skrivemaskine, da han hverken ejer mobiltelefon eller computer.

Den store succes til trods har han aldrig haft en litterær plan. Han anerkender dog og har stor respekt for litteraturens kraft: ”Nogle siger at det at skrive er en unik måde at vide, men det er en unik måde at genkende. Du læser noget og siger ‘Ja, det er sandt, det er noget jeg har oplevet, det er noget jeg har set, jeg har følt det, men jeg ville ikke kunne udtrykke det på den måde han har. Nu forstår jeg det virkeligt.’ Det er det romanen kan bedre end nogen anden genre eller kunstform.” (Sarah Fay: Interview: Javier Marias, The Art of Fiction No. 190. 2006. Egen oversættelse).

Javier Marías har udover sit forfatterskab beskæftiget sig meget med både oversættelse og undervisning. Hans første job som oversætter var af Dracula-manuskripter. Han har siden oversat værker af ikoniske forfattere som William Faulkner, Vladimir Nabokov, John Updike, J.D. Salinger og Shakespeare og vundet priser for sine oversættelser. I 1983 underviste han i spansk litteratur og oversættelse på Oxford University. Han har siden også undervist på Wellesley College i USA – ligesom sin far – og universitetet i Madrid, som han selv er uddannet fra.

Javier Marías bor stadig i Madrid. Her skriver fortsat bøger, ligesom han også stadig oversætter litteratur fra engelsk til spansk, har sit eget lille forlag – Reino de Redonda – og skriver samfundskritiske artikler samt en ugentlig klumme for den spanske avis El País.

Oxford

”Det var den aften, at jeg forstod, at mit ophold i Oxford sikkert, når det var forbi, ville blive historien om forstyrrede følelser; og at alt, hvad der begyndte eller indtraf der, ville blive påvirket eller farvet af denne sindsforstyrrelse, der var total og derfor dømt til ikke at spille nogen rolle i min samlede tilværelse, som ikke er forstyrret, dømt til at forsvinde og glemmes som det, der fortælles i en roman, eller som de allerfleste drømme.”
”Oxford”, s. 53.

Javier Marías’ roman ”Todas las almas”, 1989 (”Oxford”, 2008) udspiller sig i byen og på universitetet af samme navn som den danske titel.

Fortælleren er en unavngiven spansk underviser, der skriver en nostalgisk beretning om sit toårige ophold i Oxford, da han er hjemme i Madrid igen.

Spanieren observerer det britiske liv og universitetsmiljø udefra og beretter om det med distance og satirisk tone. Han går ofte ned i små detaljer, som når han på filosofisk vis fortæller om skraldespandens funktion og symbol på det levede liv.

Omdrejningspunktet for fortællingen tager udgangspunkt i den aften, hvor Clare Bayes og den spanske underviser mødes. Det er her hovedpersonens fascination, hvad der senere udvikler sig til en affære, starter.

27560245

Fortællingen om affæren bringer et indblik i de omkringværende personers liv og følelser. Disse oplevelser udløser flere refleksioner hos hovedpersonen, der bruger meget tid på at overveje sine følelser i forhold til kærlighed, forelskelse, ensomhed, venskab og forhold.

Igennem hele romanen drager han ofte paralleller mellem sine egne og andres forhold og familiære forhold.

I affæren med Clare Bayes beskriver han f.eks., hvordan det ikke er en oprigtig forelskelse, men at tætheden og fortroligheden imellem dem minder om et søskendeforhold. Hovedpersonens nærmeste ven Cromer-Blake beskrives også som værende både en moder- og en faderfigur. Det bliver også en fortælling om et moder- og faderforhold fra en anden generation, der viser sig afgørende i forhold til Clare Bayes’ følelser for spanieren.

Parallellen til en anden tid og generation sker igen i inddragelsen af historien om den sande John Gawsworth. Her inddrager Javier Marías for første gang billeder i teksten. Billederne er fotografier af poeten John Gawsworth – det første viser ham som soldat, det andet viser hans dødsmaske. Hovedpersonen beskriver disse fotografier nøje, og uden reference til at læseren selv har mulighed for at se billederne i bogen. Beskrivelsen understreger visse elementer i billedet og historiens sandhed, idet fortællingen bekræftes af flere billeder.

Forelskelser

”Når man er blevet forladt, kan man fantasere om en tilbagevenden, om at den, der har forladt én, vil se lyset en dag og komme tilbage til ens hovedpude, også selvom man ved, at man allerede er blevet erstattet, og at han er optaget af en anden kvinde, en anden historie, og at han kun vil tænke på én, hvis det pludselig går ham skidt i den nye, eller hvis man insisterer og gør sig nærværende mod hans vilje og forsøger at bekymre ham eller blødgøre ham eller vække hans medlidenhed eller hævne sig…”
”Forelskelser”, s. 50.

Javier Marías’ anmelderroste roman ”Los enamoramientos”, 2011 (”Forelskelser”, 2014) beskæftiger sig med forelskelsens store magt over mennesket. Romanens omdrejningspunkt er et ægtepar der, for hovedpersonen María Dolz, virker som det perfekte par. Til trods for at María Dolz aldrig har talt med dette par, ender de med at få en stor rolle i hendes liv, da hun forelsker sig i parrets gode ven – kvindebedåreren Javier Díaz-Varela. Herefter udfolder der sig en indviklet historie om forelskelser på kryds og tværs og på godt og ondt.

Det store fokus på kærlighed viser forelskelsen fra mange sider. F.eks. oplever flere af karaktererne den ubetingede og ulogiske side af forelskelse, der medfører uendelige dagdrømme og fantasier om en forestillet fremtid.

Forelskelsen som hovedtema kommer også til udtryk gennem de mange litterære og historiske referencer, der laves til værker og fortællinger om netop forelskelse. Mange af disse historier beskriver, hvordan mennesker der er i deres følelsers vold kan være både magtesløse og handle ondskabsfuldt i kærlighedens navn.

51265165

Disse fortællinger leder til en forbindelse mellem forelskelse og død. Romanen berører døden fra mange sider – smerten ved det endegyldige farvel såvel som den dårlige samvittighed ved at forlade en forelskelse til en afdød.

Det er også i de litterære referencer, at forfatterens interesse for sprog og oversættelse kommer til udtryk, når han citerer og refererer til ordets tvetydighed i oversættelse af store værker af f.eks. Balzac, Dumas og Shakespeare.

Disse litterære referencer inddrages yderligere, når María Dolz også vender sig mod værkerne i sin fortolkning af sin elskedes ord og handlinger. Her drager hun paralleller mellem dem og bliver også i denne fortolkning i tvivl om sandheden pga. sprogets åbenhed.

Romanen har et dramatisk plot med en heftig spændingskurve. Det store plot sættes dog markant ned i tempo i fortællestilen, der er bygget op omkring meget lange sætninger og passager. I disse bruger hovedpersonerne mange sider på at tænke og fundere i et nu. María Dolz beskriver, fortolker og undersøger alt fra kropssprog og blik til ordvalg og stemmeleje i sin interaktion med mennesker. Det viser både en skærpet opmærksomhed fra den forelskede til den elskede og understreger det spil, der kan opstå i en samtale og et forsøg på kommunikation imellem mennesker.

Genrer og tematikker

Javier Marias’ værker baserer sig på beskrivelse af indre følelser frem for at være båret af et stort, dramatisk plot. Bøgernes kapitler er bygget op af lange sætninger, der beskriver karakterernes iagttagelser og refleksioner over følelser og verden omkring dem. En meget lille ting kan sætte denne tankestrøm i gang, og den kan vare mange sider og sætte selve handlingen på pause. Netop disse følelser beskriver forfatteren som værende generelle temaer for alt litteratur: ”De samme historier, de samme dråber vand, der falder på den samme sten. Hele tiden. Lige siden Homer. Eller før.” (Penguin Books UK: Javier Marías. 2012-11-23. Egen oversættelse).

En af disse almenmenneskelige følelser og livssituationer, som Javier Marías beskæftiger sig med i sine værker, er døden. Læseren og karaktererne bliver flere gange i løbet af romanerne konfronteret med det faktum, at alle mennesker skal dø – sjæleligt og fysisk – og diskuterer og forholder sig til de følelser, død kan medføre.

I disse fortællinger om de store følelser kommer forfatterens baggrund og interesse for ord og oversættelse tydeligt til udtryk, når værkerne rummer mange referencer til ordenes betydning og har flere passager med direkte diskussion af de litterære oversættelser.

Beslægtede forfatterskaber

De lange tankestrømme, der ofte opstår i Javier Marías’ værker, minder om teknikken ‘stream of consciousness’. Om end mere kontrolleret og redigeret ved Javier Marías benyttes denne litterære teknik også i f.eks. ”Ulysses” af den irske James Joyce eller i ”Vejene” af den amerikanske Jack Kerouac. I alle værkerne kan disse tankestrømme udløses af meget små ting eller begivenheder og kan føre til refleksioner og tanker langt væk fra det simple udgangspunkt.

Javier Marías’ store inddragelse af faktiske, historiske begivenheder og anden litteratur i sine værker kan sætte spørgsmålstegn ved forholdet mellem fiktion og virkelighed. Nogle af disse spørgsmål rejser sig også i et værk som ”Midnatsbørn” af den indiske Salman Rushdie, hvor hele den store roman tager udgangspunkt i og inddrager historiske begivenheder.

Argentinske Jorge Luis Borges beskæftiger sig ligeledes med forholdet mellem fiktion og virkelighed i sit værk ”Fiktioner”, hvor et lignende rigt katalog af referencer til historiske begivenheder og anden litteratur er en del af fortællingen.

Javier Marías’ amerikanske forfatterkollega Paul Auster inddrager også mange referencer til anden litteratur. Paul Auster har ligesom Javier Marías også arbejdet med oversættelse af store litterære værker (fransk og engelsk). Denne baggrund har givet begge forfatteres værker et tæt forhold til ord, deres oprindelige betydning og oversættelse. Derudover er de begge også enige om oversættelsens vigtighed, oversætterens magt over værket og anbefaler oversættelse af litteratur som den bedste træning i at skrive.

Bibliografi

Romaner

Marías, Javier:
Et hjerte så hvidt. Gyldendal, 1993. Oversat af Jan Gustafsson. (Corazón tan blanco, 1992).
Marías, Javier:
Tænk på mig når du går i kamp i morgen. Forum, 1998. Oversat af Iben Hasselbach. (Mañana en la batalla piensa en mí, 1994).
Marías, Javier:
Følelsesmennesket. Gyldendal, 1994. Oversat af Jan Gustafsson. (El hombre sentimental, 1986).
Marías, Javier:
Oxford. Tiderne Skifter, 2008. Oversat af Iben Hasselbach. (Todas las almas, 1989).
Marías, Javier:
Forelskelser. Gyldendal, 2014. Oversat af Iben Hasselbach. (Los enamoramientos, 2011).

Om forfatterskabet

Artikler

The Independent, 2014-07-16. Javier Marías’ syv grunde til ikke at blive forfatter.
The Guardian, 2013-02-22. The Guardian interview med forfatteren.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Javier Marias

Kilder citeret i portrættet

Kilder

The Art of Fiction No. 190. 2006.