Oxford

Citat
”Det var den aften, at jeg forstod, at mit ophold i Oxford sikkert, når det var forbi, ville blive historien om forstyrrede følelser; og at alt, hvad der begyndte eller indtraf der, ville blive påvirket eller farvet af denne sindsforstyrrelse, der var total og derfor dømt til ikke at spille nogen rolle i min samlede tilværelse, som ikke er forstyrret, dømt til at forsvinde og glemmes som det, der fortælles i en roman, eller som de allerfleste drømme.”
”Oxford”, s. 53.

Javier Marías’ roman ”Todas las almas”, 1989 (”Oxford”, 2008) udspiller sig i byen og på universitetet af samme navn som den danske titel.

Fortælleren er en unavngiven spansk underviser, der skriver en nostalgisk beretning om sit toårige ophold i Oxford, da han er hjemme i Madrid igen.

Spanieren observerer det britiske liv og universitetsmiljø udefra og beretter om det med distance og satirisk tone. Han går ofte ned i små detaljer, som når han på filosofisk vis fortæller om skraldespandens funktion og symbol på det levede liv.

Omdrejningspunktet for fortællingen tager udgangspunkt i den aften, hvor Clare Bayes og den spanske underviser mødes. Det er her hovedpersonens fascination, hvad der senere udvikler sig til en affære, starter.

27560245

Fortællingen om affæren bringer et indblik i de omkringværende personers liv og følelser. Disse oplevelser udløser flere refleksioner hos hovedpersonen, der bruger meget tid på at overveje sine følelser i forhold til kærlighed, forelskelse, ensomhed, venskab og forhold.

Igennem hele romanen drager han ofte paralleller mellem sine egne og andres forhold og familiære forhold.

I affæren med Clare Bayes beskriver han f.eks., hvordan det ikke er en oprigtig forelskelse, men at tætheden og fortroligheden imellem dem minder om et søskendeforhold. Hovedpersonens nærmeste ven Cromer-Blake beskrives også som værende både en moder- og en faderfigur. Det bliver også en fortælling om et moder- og faderforhold fra en anden generation, der viser sig afgørende i forhold til Clare Bayes’ følelser for spanieren.

Parallellen til en anden tid og generation sker igen i inddragelsen af historien om den sande John Gawsworth. Her inddrager Javier Marías for første gang billeder i teksten. Billederne er fotografier af poeten John Gawsworth – det første viser ham som soldat, det andet viser hans dødsmaske. Hovedpersonen beskriver disse fotografier nøje, og uden reference til at læseren selv har mulighed for at se billederne i bogen. Beskrivelsen understreger visse elementer i billedet og historiens sandhed, idet fortællingen bekræftes af flere billeder.