Det åbenlyse tema i hele den trilogi, som ”Forfaldne lån” er del af, er naturligvis finanskrisen 2008. Det giver lidt sig selv, når nu Markaris har valgt at kalde den krisetrilogien. Krisen er på én gang plottets omdrejningspunkt og samtidig et bagtæppe for skildringen af almindelige menneskers hverdag i nutidens Athen. I et interview med den britiske avis The Guardian fortæller Markaris, at krimigenren, for ham at se, tilbyder den bedste mulighed for social og politisk kritik i dagens Grækenland, da så meget af det, der sker socialt, økonomisk, politisk, er kriminelt (Julian Borger: Crime writer Petros Markaris channels Greek rage into fiction. The Guardian, 2012-05-13). ”Forfaldne lån” indeholder flere udredninger af de kneb, virksomheder og banker kan benytte sig af for at omgås juridiske reguleringer. Markaris gør brug af sin baggrund fra økonomistudiet, når han gennem sine karakterer forklarer, hvordan national kreditvurdering, skatteunddragelse og hvidvaskning fungerer.
En anden måde, hans sociale kritik udfolder sig på, er af mere antropologisk art, når han vælger at beskrive hverdagen for helt almindelige mennesker i en tid, hvor Grækenlands skæbne ser temmelig sort ud. For danske læsere vil ”Forfaldne lån” tilbyde et indblik i et samfund og en hverdag, som nok er Europa, men alligevel meget anderledes end det, vi kender til på vores nordlige breddegrader. Det gælder både kønsroller, arbejdsforhold og politik. Overraskende er det for eksempel, at hævelsen af pensionsalderen til 60 år fremprovokerer ramaskrig blandt Haritos’ kolleger. Gennem beskrivelsen af tanke- og handlemønstre får læseren adgang til at forstå de forandringer, krisen har bragt med sig, og hvor gennemgribende de er for den helt almindelige græker.