I “Den röda vargen” fra 2003 (“Røde ulv”, 2003) vakler Annika rundt på randen af et sammenbrud. Hun har konstant røde rande omkring øjnene efter grådanfald, hun lider af spiseforstyrrelser, og hendes indre stemmer i form af englesang er tiltaget og forsvinder først, når hun har slået sig selv tilstrækkelig hårdt i hovedet. Annikas problem er dels fortidens spøgelser, men også hverdagen, som driller gevaldigt. På hjemmefronten er hun oppe imod et smækkert overklasseløg, som ikke er bleg for at invitere Thomas under silkelagenerne. På jobbet sætter chefen, Anders Schyman, der ellers hidtil har været en fast støtte, hende under pres og tvinger hende bort fra en saftig historie om kulturministeren, der ikke alene fik sin post på grund af afpresning, men som også har været involveret i en maoistisk terrorcelle og tilsyneladende har mindst et mord på samvittigheden. Men Annika giver selvfølgelig ikke så let op. Midt i dette vanvid af personlig og moderne elendighed væves en historie om mord, der involverer en fordrukken reporter på en lokalavis, en lille dreng som overværede mordet, en børnehavepædagog, en landmand og en lejemorder fra den baskiske terrororganisation ETA .