Ud over kriminalromanerne har Liza Marklund også skrevet et par romaner om magt og vold mod kvinder med udgangspunkt i vidnesbyrd fra den svenske kvinde Maria Eriksson. Det er således en form for sande historier bygget over Maria Erikssons liv. I det første værk i serien, “Gömda” fra 2000 (“Forelskede sig i et mareridt”, 2002), møder vi den unge, idealistiske kvinde Maria, som er midt i tyverne. Hun lever i et forstadskvarter, arbejder i en bank og er engageret i arbejdet med flygtninge, indvandrere og udlændinge i sin fritid. I forbindelse med en fest i byens indvandrermiljø møder hun den charmerende opmærksomme libanesiske mand med de brændende mørke øjne. Hun forelsker sig, forlover sig, og sammen får de datteren Emma. Men allerede inden fødslen har kæresten indledt en systematisk nedbrydning af Marias psyke. Han dikterer, hvad hun skal gøre, og hvis ikke hun adlyder, voldtager og tæver han hende. Det, der starter som et tilsyneladende gensidigt kærlighedsforhold, udvikler sig til systematisk mishandling, terror og adskillige mordforsøg. Og værre endnu bliver det, da Maria afbryder forholdet, og ikke mindst da hun møder Anders og gifter sig. Ekskærestens forfølgelser fortsætter. Han jagter Maria, Anders og børnene Emma og Robin og sørger for, at de ikke kan leve et normalt liv. Familiens rækkehus udvikler sig til et slags fængsel. Myndighederne sætter tremmer for vinduerne og forbyder familien at gå ud uden ledsagelse af en socialarbejder. Uanset hvor mange gange, familien flygter, flytter til nye byer, under jorden, så ånder ekskæresten dem i nakken og gør deres liv til et helvede.
Historien om Maria er skrevet som en rystende, nervepirrende thriller, men den er taget lige ud af den svenske virkelighed. Det er gribende og forfærdende læsning om psykisk terror og myndighedernes magtesløshed, men også om håb, mod og viljen til at insistere på et almindeligt liv med arbejde, familie, kærlighed og tryghed.