Eksilets pris

“Asyl” fra 2004 (“Asyl”, 2004) er andet bind i serien om Maria Eriksson. I erkendelse af at myndighederne ikke kan beskytte familien, fastslår Kammerretten, at familien er nødt til udlandet for at overleve. Men på trods af rettens erklæring om, at familien er nødt til at flytte fra Sverige, så afslår den at kunne hjælpe med emigrationen. Familien er lamslået, og da de sociale myndigheder oven i købet truer med at tvangsanbringe børnene, fordi Maria og Anders ikke kan sikre dem et stabilt liv, bliver det for meget af det gode. Familien flytter til Chile, hvor den begynder at etablere sig. De lærer spansk, børnene går i skole, Maria starter en madbod i børnenes skolegård, så hun kan tjene penge, og de får venner. Men efter tre år begynder tilværelsen at ramle. Maria bliver tvunget ud af madboden, et par af deres bedste venner flytter, og desillusioneret indser familien, at den på mange måder er tilbage, hvor den begyndte: den lever stadig under jorden, da den ikke har fået asyl i Chile. Familien beslutter at satse alt og flytte til USA. Chancerne for at få statsborgerskab er minimale, og Maria må indlede en lang sej kamp med hele det amerikanske retssystem for at kunne garantere sig selv og sin familie en sikker fremtid.