Et gennemgående tema i samtlige Liza Marklunds værker er forholdet mellem mænd og kvinder. Såvel i kriminalromanerne om Annika Bengtzon, i værkerne om Maria Erikssons liv, som i debatbogen “Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden” er det magtrelationer mellem mænd og kvinder, vold mod kvinder, ligestilling i parforholdet og ligestilling på jobbet, der er i fokus. Marklund giver selv udtryk for, at den traditionelle kvinderolle føles alt for trang, og i artiklen “Krimidronningen der kæmper for ligestilling” i Berlingske Tidende (se kilder) siger hun: “Kvinder skal have samme muligheder som mænd. Det er vigtigt. Vi har ikke ligestilling, når det gælder løn, indflydelse og muligheder, og de, som påstår noget andet, lyver.[…] Hvis man ser, hvor mange mænd, der tager barsel i Sverige, så ligger det på 15 procent, og det mærkelige er, at det tit falder sammen med fodbold-VM eller elg-jagten.” Liza Marklund mener, at vejen frem er at oplyse om problemet, for det er på den måde, der kan forandres på et udgangspunkt, som Marklund i artiklen beskriver som: “At være kvinde er et handicap. At være mand er en fordel.”