Liza Marklunds krimier placerer sig i den skandinaviske samfundskritiske krimitradition. Hun er nært beslægtet med norske Kim Smaage og svenske Henning Mankell, hvis hovedpersoner dog ikke er journalister, men ansatte ved politiet. Den danske forfatter Dan Turèlls serie med den navnløse journalist som fortæller har også visse lighedstræk med Marklunds romaner om Annika Bengtzon. Men mens Marklunds plot er stærke og kulørte, er det ikke geniale plot, der bærer Turells krimier frem, men nærmere selve miljøskildringerne og opklaringsarbejdet. Både hos Turell og Marklund bliver de journalistiske hovedkarakterer gang på gang – mere eller mindre frivilligt – indblandet i selve mordsagerne.
Desuden er der en række kvindelige kriminalforfattere, som skriver i samme ånd som Marklund, eksempelvis den danske krimiforfatter Sara Blædels serie om kriminalassistenten Louise Rich, og Gretelise Holms serie om den midaldrende journalist Karin Sommer.
Er man mest interesseret i den samfundskritiske og feministiske vinkel og mindre i den kriminalistiske, så kan den danske forfatterHanne Vibeke Holst anbefales. Holst beskæftiger sig ligeledes indgående med magt, eksempelvis i romanerne “Kronprinsessen” og “Kongemordet” samt i debatbogen “Min mosters migræne eller Hvordan jeg blev kvinde”, der er blevet kaldt 1990’ernes debatbog om feminisme.