Baggrund

Jørn Mathiassen var en billedmager og forfatter.
Han blev uddannet som arkitekt på Kunstakademiets Bygningsskole i 1953, og virkede som scenograf ved DR-TV fra 1949.

I 1986 fik han Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen for sin virksomhed som grafiker og scenograf, og han fik samme år også Kulturministeriets Initiativpræmie 1986 for illustrationerne til "Sommerøen", "Forårsøen" og "Efterårsøen", med tekst af Iris Garnov.

Jørn Mathiassen begyndte først i en ret sen alder at illustrere for børn. I 1982 kom Vinterøen, der var hans første illustrationsarbejde for børn - i bogform i hvertfald.

Tidligere havde han lavet illustrationsopgaver for et børnepublikum til Danmarks Radio, bl.a. TV-serien Massa Peter i 1978.

Oprindelig var Jørn Mathiassen uddannet arkitekt, men blev allerede inden han var færdiguddannet involveret i opbygningen af dansk TV og var siden fjernsynets begyndelse i 1951 ansat som scenograf i DR. Bl.a. stod han bag scenografien til de to børneklassikere Jullerup Færgeby og Kikkebakke Boligby.

Slår man Jørn Mathiassen op i Den blå Bog, finder man foruden oplysninger om hans arbejde som scenograf også oplysninger om hans arbejde som maler og grafiker. Han  var f.eks. medlem af kunstnersammenslutningen Kammeraterne og Kunstakademiets malerforsamling. Sine fortjenester som børnebogsillustrator bliver imidlertid ikke nævnt.

Jørn Mathiassen døde i 2003.